Gå til indhold

Mærkesager

Danske Vandværker arbejder for, at nye love og bekendtgørelser passer bedst muligt til vandværkernes hverdag. Vi skærper opmærksomheden om den decentrale vandforsyning og vandværkernes rammevilkår.

Politiske mærkesager

Vi passer på grundvandet

Hvad

Danske Vandværker støtter som udgangspunkt alle tiltag, der kan beskytte vores fælles grundvand, som vi bruger til drikkevand.

 

Hvorfor

Mængden af forurenende stoffer i vores grundvand er desværre voksende. Det gælder både kemikalier fra landbrug og industri og fra offentlige og private arealer (villahaver). Det skal vi have bremset, så der også er rent vand i hanerne til kommende generationer.

 

Hvordan

I et moderne samfund er det naturligt at tage hensyn til både landbrug og industri, da det er forudsætningen for at sikre arbejdspladser, og at vi har råd til velfærd. Hensynet til et erhvervsliv i vækst må imidlertid aldrig ske på bekostning af vores grundvand.

 

Danske Vandværker ønsker, at der indføres sprøjtefrie boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) rundt om vandværksboringer, hvilket primært skal ske gennem frivillige aftaler med lodsejer.

 

Desuden bør der etableres såkaldte ”grundvandsparker” i strategisk vigtige områder, hvor grundvandet til drikkevand dannes. Her kan der fx være økologisk drift, åben natur eller skov.

 

Danske Vandværker anbefaler, at kommuner, regioner og staten samt private haveejere bekæmper ukrudt uden brug af sprøjtemidler.

Forbrugereje leverer varen

Hvad

Den decentrale struktur for forsyning af drikkevand sikrer fælles ejerskab til drikkevandet, lokalt engagement og lave priser. Drikkevandet, og ikke mindst grundvandet, tilhører os alle sammen og skal ikke kapitaliseres.

 

Hvorfor

Forbrugerejerskab er kendetegnet ved, at forbruger og ejer er den samme. Som forbruger kan du stille op til bestyrelsen og være med til at drive vandværket, ligesom de kan deltage på de årlige generalforsamlinger. Når ejer og forbruger er den samme, er man optaget af at holde vandprisen på et fornuftigt niveau, og der er fokus på kerneopgaven: At levere rent drikkevand til forbrugerne.

 

Hvordan

Beregninger foretaget for Danske Vandværker viser, at forbrugerne ved de kommunale forsyninger kunne have sparet 15 procent over en 10-årig periode med økonomisk regulering (2011-19), hvis de i stedet havde fået deres vand fra forbrugerejede vandværker.

Vi bidrager til en grøn omstilling

Hvad

Vand fra hanen er et sundt og bæredygtigt produkt. Men vi skal sikre, at den energi, der benyttes på vandværkerne, er så grøn som muligt, og at vandværkerne drives energieffektivt, med øje for at spare på ressourcerne, for eksempel minimere vandtab. Samtidig skal der være gode rammer for bæredygtig energiproduktion.

 

Danske Vandværker arbejder for, at hverken skatteregler eller anden lovgivning må skabe barrierer for en grøn omstilling, til gavn for forbrugerne.

 

Hvorfor

Den danske vandsektor har et fælles må om at være energi- og klimaneutrale i 2030. Det har vi, fordi vi alle har et ansvar for at nedbringe vores nationale CO2-aftryk og bidrage til en renere og grønnere klode.

 

Hvordan

Det ændrer ikke ved, at driften af et vandværk kræver energi, særligt el, som, hvis den ikke kommer fra vedvarende energi, bidrager til det nationale klimaaftryk. Ved at anvende fx mere energieffektive pumper eller solceller kan vandværket spare energi og samtidig penge.

 

Men vandværkerne kan også medfinansiere skovrejsning på arealer rundt om boringer, og hvor grundvand dannes, og på den måde både bidrage til at sikre rent drikkevand og lagring af CO2. Det gør rigtig mange vandværker allerede.

 

Læs mere her:

  • – Danske Vandværker arbejder med FN’s verdensmål
  • – Danske Vandværker har udarbejdet et idekatalog for grøn omstilling
  • – Kodeks for ”grønt bestyrelsesarbejde”
Vi ruster vandværkerne digitalt

Hvad

Vi skal tage digitale værktøjer til os og udnytte de fordele, der ligger i digitalisering.

 

Hvorfor

Digitalisering kan gøre vores hverdag lettere. Brugt på den rigtige måde kan digitale værktøjer sikre effektive og optimale processer og kommunikation, hvor der opnås praktiske gevinster for vandværkerne og deres forbrugere.

 

Hvordan

Danske Vandværker har udarbejdet en digital strategi, der udstikker retningen for, hvordan vi kan være på forkant med digitale muligheder og udfordringer frem mod 2025.

 

I strategien præsenteres fire fokusområder, der skal være med til at konkretisere visionen og de nødvendige skridt, som skal tages, for at vandværkerne kan arbejde meningsfuldt med digitalisering.

“Vi arbejder for at skabe de bedste betingelser for vores vandværker og sikre godt vand til kommende generationer.”

Susan Münster Susan Münster Direktør, Danske Vandværker

Se alle indsatsområder

BNBO

Hvad

Danske Vandværker ønsker, at der indføres sprøjtefrie boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) rundt om vandværksboringer, hvilket primært skal ske gennem frivillige aftaler med lodsejer.

 

Hvorfor

Det er vigtigt at sikre områderne omkring vandværksboringer mod forurening med uønskede stoffer. Derfor skal vi som samfund beskytte de områder, der ligger tæt på boringer, og hvor der er risiko for nedsivning af pesticider fra landbruget og anden erhvervsmæssig brug af bekæmpelsesmidler.

 

Hvordan

Der er indgået en politisk aftale om, at alle områder omkring boringer, hvor der sker erhvervsmæssig brug af bekæmpelsesmidler skal risikovurderes, og hvor det er nødvendigt, skal der etableres BNBO.

 

Der skal ifølge aftalen indgås frivillige aftaler mellem vandværker eller kommuner og lodsejere inden udgangen af 2022. Kommunerne har mulighed for at give påbud, hvis der ikke kan indgås en frivillig aftale.

Grundvandsparker

Hvad

Målet er, at også de kommende generationer skal have tillid til en forsyning af drikkevand baseret på rent grundvand. Derfor skal vi beskytte grundvandet bredere end med blot boringsnære beskyttelsesområder (BNBO), dvs. også beskytte arealer, hvor grundvandet dannes. Det skønnes, at der vil være behov for at beskytte 4-6 procent af Danmarks areal.

 

Hvorfor

Vores grundvand og vores drikkevand trues i stigende grad af forurening. Det haster derfor med at få skabt en effektiv beskyttelse af grundvandet i vandværkernes indvindingsområder.

 

Grundvandsparker er samtidig et godt udgangspunkt for at skabe flere og mere sammenhængende naturområder.

 

Hvordan

Grundvandsparker skal etableres i strategisk vigtige indvindingsområder, som udgør et væsentligt grundlag for befolkningens nuværende og fremtidige forsyning af rent drikkevand.

 

Udstrækningen af grundvandsparker skal som udgangspunkt være baseret på kommunernes og vandværkernes eksisterende viden om væsentlige indvindingsområders geografiske placering og udstrækning.

 

Der vil være behov for statslige midler, fondsmidler mv., og en tilpasning af eksisterende miljølovgivning, hvis grundvandsparkerne for alvor skal udbredes.

Indsatsplaner

Hvad

 

Indsatsplaner er centrale i forhold til beskyttelse af grundvandet. Danske Vandværker ønsker, at kommunerne i højere grad prioriterer både udarbejdelse, opdatering og gennemførelse af planerne.

 

 

Hvorfor

Gennem indsatsplaner kan følsomme områder for drikkevandsindvinding beskyttes, både områder, der er vigtige her og nu, og områder der har betydning i fremtiden.

 

Hvordan

 

Danske Vandværker opfordrer til, at der udarbejdes opdaterede indsatsplaner i alle kommuner. Vi rådgiver medlemmer i forhold til høring af indsatsplaner.

Skovrejsning

Hvad

At forene beskyttelse af drikkevandet med hensynet til klima og natur er at slå to fluer med et smæk. Skovrejsning er et af de initiativer, vandværkerne kan tage, hvis grundvandet skal beskyttes i et givent område, ofte i stedet for, at der dyrkes konventionelt landbrug.

 

Hvorfor

Danske Vandværker har en særlig interesse i at passe på grundvandet, da det jo er vores råstof, og i den forbindelse er skovrejsning et blandt flere mulige tiltag. Skovrejsning kan ligesom etablering af åben natur eller økologisk drift være med til at beskytte grundvandet mod påvirkning fra forurenende stoffer.

 

Hvordan

Danske Vandværker arbejder for, at samfundet generelt har fokus på skovrejsning, da det er en fælles opgave at sikre de fremtidige drikkevandsressourcer. Heldigvis er der i de senere år kommer flere og flere skovrejsningsprojekter, for eksempel i et samarbejde mellem Naturstyrelsen, kommuner og vandværker, men også i regi af offentlige og private fonde.

Væk med bøvl og unødig administration

Hvad

 

Det bør være enkelt at drive vandværk. De danske vandværker udfører en meget vigtig samfundsmæssig opgave, og lovgivningen på området bør gøres mere enkel og gennemskuelig. Reglerne for drift af vandværker er fortsat meget komplicerede, og vi arbejder løbende for, at politikerne forenkler lovgivningen.

 

Hvorfor

 

Bøvl og unødvendig administration tager tid og fjerner fokus fra at drive vandværket bedst muligt. Som ejer og forbruger har man krav på det bedste vand til den bedst mulige pris.

 

Hvordan

 

Danske Vandværker arbejder for at minimere bureaukrati og bøvl, så ledelse og ansatte på vandværkerne kan bruge deres kræfter på det de er bedst til, nemlig at sikre vandforsyningen til forbrugerne på en sikker, effektiv og billig måde, frem for at bruge tiden på unødig administration.

Videregående vandbehandling

Hvad

Flere fund af uønskede stoffer i det grundvand, vi bruger til drikkevand, giver øget efterspørgsel efter nye typer af renseteknologier. Målet bør være, at de kun bruges i en midlertidig periode. Der kan dog være former for videregående vandbehandling, som forbrugerne også ønsker på sigt, fx blødgøring, der kan fjerne kalk fra vandet. Det gælder særligt i områder af landet, hvor vandet indeholder meget kalk.

 

Hvorfor

Grundlæggende skal vi stræbe efter, at det grundvand, vi skal bruge til drikkevand, er fri for uønskede stoffer. Desværre bliver der fundet flere og flere forurenende stoffer, ikke mindst på grund af ”fortidens synder”, dvs. stoffer der tidligere har været lovligt anvendt, men som man senere har fundet ud af, er årsag til forurening af grund- og drikkevandet. Derfor er der på nogle vandværker behov for videregående vandbehandling i en periode, nogle gange over flere år.

 

Hvordan

Der findes mange former for videregående vandbehandling, afhængigt af, hvilke stoffer, man ønsker at fjerne fra vandet, om det for eksempel er pesticider, PFAS eller et højt indhold af kalk. Der er også stoffer, som man ikke har udviklet metoder til at rense for endnu. Ved valg af metode bør man tage hensyn til påvirkninger af miljø og energiforbrug.

Skifergas, atomaffald m.v.

Hvad

Det er som udgangspunkt bekymrende, når farlige stoffer risikerer at påvirke vores grundvand, uanset om der er tale om nedgravning af atomaffald, eller boring efter skiffergas.

 

Hvorfor

Danske Vandværker er bekymret for, at kemikalier, der anvendes ved udvindingen af skiffergas, trænger ned i grundvandet, og gør uoprettelig skade på dette, så vores drikkevandsforsyning bliver truet. Tilsvarende bekymring har vi, når andre farlige stoffer risikerer at påvirke grundvandet, eksempelvis ved nedgravning af atomaffald.

 

Hvordan

Danske Vandværker arbejder for, at alle væsentlige miljøproblematikker i forbindelse med udvinding af skifergas, nedgravning af atomaffald og lign. afklares, inden der foretages yderligere på området, og at nærliggende vandværker inddrages i processen.

Brandhaner

Hvad

Danske Vandværker mener, at kommunerne skal afsætte midler til at få fjernet de brandhaner, som udgør en risiko for forurening af drikkevandet.

 

Hvorfor

Problemet er, at der på mange brandhaner ikke er monteret kontraventiler, der forhindrer tilbageløb af stillestående og bakterieholdigt vand fra hanerne til ledningsnettet, der sender vand ud til forbrugeren. I disse tilfælde er der direkte forbindelse mellem brandhaner og drikkevandsforsyningen.

 

Ifølge lovgivningen kan vandværkerne ikke sikre eller fjerne brandhanerne, medmindre kommunen – som typisk ejer hanerne – accepterer det. Det påhviler altså kommunerne at sikre brandhanerne, så der ikke sker forurening (jf. regulativ for almene vandforsyninger).

 

Hvordan

Danske Vandværker arbejder for, at man i kommunerne får nedlagt ubenyttede brandhaner og opfordrer til, at man lokalt indgår i et samarbejde, så brandhaner nedlægges, når vandværket alligevel skal foretage reparationer på ledningsnettet. På den måde begrænses udgifter for skatteborgerne betydeligt. Brandhaner bør gennemskylles jævnligt af kommunen, såfremt de ikke er sikret med en tilbagestrømningsventil.

Ubenyttede boringer og brønde

Hvad

Kommunerne bør som vandmyndighed sikre, at ubenyttede boringer bliver sløjfet.

 

Hvorfor

Ubenyttede boringer og brønde kan virke som lodrette dræn og dermed udgøre en forureningstrussel overfor grundvandet.

 

Hvordan

Danske Vandværker mener, at vandværkerne i samarbejde med kommunen skal udarbejde en handlingsplan for sløjfning af ubenyttede boringer og brønde, som udgør åbne sår til grundvandet.

 

Boringer og brønde, der ikke længere anvendes, for eksempel fordi ejendommen er blevet tilsluttet et vandværk, kan af kommunen påbydes sløjfet (jf. Vandforsyningslovens § 36). Sløjfningen skal foretages korrekt af en brøndborer efter reglerne i Bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land.

 

Vandværkerne kan i samarbejde med kommunen indgå frivillige aftaler om opsparing af midler til sløjfning, ligesom der med fordel kan afsættes kommunale og statslige midler hertil.

Biocider

Det er unikt for Danmark, at vi bruger urenset grundvand som drikkevand. For at sikre fortsat godt og sundt drikkevand til danskerne opfordrer Danske Vandværker til, at der hurtigst muligt bliver fremlagt en ny biocidstrategi som supplement til den nuværende pesticidstrategi. Strategien bør udformes i dialog med brancheorganisationerne inden for vand- og byggesektoren og tage udgangspunkt i den eksisterende nationale og internationale forskning på området.

 

Strategien bør indeholde:

  • – Afdækning af i hvilket omfang biocider fra tagflader, husmure, veje m.v. strømmer med regnvand ned til overflade- og grundvand samt konsekvenser for drikkevandet.
  • – Alle relevante biocider og deres nedbrydningsprodukter bør indgå i grundvandsovervågningen (GRUMO).
  • – Styrket kontrol med biocidholdige produkter som maling og træbeskyttelse, herunder ulovlig import og brug af biocidholdige produkter.
  • – Styrket forskning om biociders betydning for menneskers sundhed.
  • – Afdækning af hvilke tekniske og økonomiske konsekvenser et potentielt øget fund af biocider i drikkevandet har for vandværkerne.
  • – Afdækning af rensemetoder og økonomiske konsekvenser for vandforbrugerne, hvis der skal investeres i nye anlæg til vandbeskyttelse eller rensning.
  • – Giftige biocider skal udfases hurtigst muligt.

 

Læs vores politiske udspil om biocider her

PFAS

Hvad

Det er helt uacceptabelt, at vi finder rester af PFAS-forbindelser (flourstoffer) i det grundvand, vi skal benytte til drikkevand. Danske Vandværker vil have sat ind over for kilderne til PFAS i grundvandet og have renset op, dér, hvor det bliver fundet.

 

Hvorfor

PFAS-forbindelser er giftige for mennesker og miljø og er både kræftfremkaldende og hormonforstyrrende. De er også svært nedbrydelige og ophobes derfor i miljøet. Kortlægning har vist, at PFAS bliver fundet som såkaldte punktkilder bredt rundt i landet, og desværre også i det grundvand, som vi skal bruge til drikkevand.

 

Hvordan

Der bør afsættes flere midler til oprensning af PFAS-forureninger og udvikles egnede rensemetoder til vandværkerne.

Solcelleanlæg

Vandværker har de senere år fået bedre muligheder for at benytte strøm fra solcelleanlæg. Det kræver dog en tæt geografisk og brugsmæssig sammenhæng mellem produktion og forbrug af strømmen, for at det er rentabelt. Hvis solcellerne ikke er placeret på samme matrikel som vandværket, men i stedet på en nærliggende mark, skal de tilsluttes det kollektive elnet.

 

På den måde kommer vandværket til at betale elafgifter og net-tariffer for at bruge det kollektive net, selvom værket selv producerer den grønne energi.

 

Vi foreslår derfor, at det skal være økonomisk mere fordelagtigt for vandværker at opstille solcelleanlæg og benytte strømme til eget brug. Det kan løses ved, at vandværket kun betaler for den del af det kollektive elnet, som det benytter, svarende til den afstand, der er fra vandværket (forbrugssted) til det sted, hvor solcelleanlægget er placeret.

Grønt okkerslam

I dag bliver okkerslam fra vandværkerne grundlæggende betragtet som et affaldsprodukt, og flere steder betaler vandværkerne for at komme af med det. Det skyldes, at okkerslam indeholder forskellige metaloxider (fx jern, mangan og aluminium), som tilbageholdes i filtre på vandværkerne. Slammet kan dog også indeholde spor af arsen og andre tungmetaller, som er direkte kræftfremkaldende. Men okkerslam kan i visse tilfælde udgøre en ressource ift. grøn energi (biogas), hvor det kan erstatte andre produkter.

 

Derfor foreslår Danske Vandværker, at okkerslam som led i den cirkulære økonomi så vidt muligt betragtes som en ressource i biogas- og rensningsanlæg, ikke som affald. Men der er behov for mere forskning, og okkerslam skal til enhver tid bruges forsvarligt og uden risiko for mennesker og miljø.