Nu taler vi om videregående vandbehandling

For lidt over et år siden spurgte jeg her på lederpladsen: Er det nu, vi skal tale om videregående vandbehandling?
Dengang havde vi lige været vidne til en bølge af desphenyl-chloridazon fund i grundvandsovervågningerne og især i drikkevandsboringerne.

Pesticidresten desphenyl-chloridazon resulterede i, at boringer midlertidigt blev lukket, og at vandet fra flere boringer blev blandet for at overholde de tilladte grænseværdier. Nogle steder er man i gang med at lede efter nye og rene kildepladser for at komme problemerne til livs. Og andre steder er der ikke andet valg end at rense vandet.

 

Det bliver dyrt – men nødvendigt

Tidligere har vi fokuseret på simpel vandbehandling, hvor vi ilter og frafiltrerer jern og mangan, men nu bliver vi nødt til at indse, at vi skal gå på flere ben for at sikre, at vandet er rent, når det forlader vandværket.

 

Nu taler vi om videregående vandbehandling. Vi deltager i konferencer, der sætter spot på disse teknologier, der forskes som aldrig før i nye teknologier, og flere steder har vandværker allerede installeret videregående vandbehandling eller er i fuld gang med at undersøge og projektere.

 

Der findes ikke én løsning, som kan klare det hele, så vi tænker i kombinationer, der involverer videregående vandbehandling, nye boringer, omlægning af indvindingsboringerne. Det bliver dyrt. Nu er det netop kommet frem, at grundvandet frem mod 2020 skal kontrolleres for 400 sprøjtemidler. Det er godt, at vi får mere indsigt i, hvordan grundvandet har det. Vi har haft for mange ubehagelige overraskelser i forbindelse med fund af rester af sprøjtemidler i vores vandboringer. Men lur mig, om der ikke dukker nye stoffer op, som havner på den obligatoriske analyseliste.

 

Det bliver også dyrt, når vi skal teste for flere og flere stoffer i vores boringer.

 

Alene den landsdækkende test af det seneste nye stof chlorothalonilamid-sulfonsyre (CTA), koster pr. indbygger ca. 2 kroner, men det er med til at skabe vished om, hvor udbredt dette stof er.

 

(Red. Siden lederen er skrevet, har en ny undersøgelse vist, at chlorothalonil-amidsulfonsyre, CTA, ikke skader arveanlæggene. Miljøstyrelsen har derfor ophævet kravet om at teste for stoffet inden 1. november 2019 og har samtidig hævet grænseværdien til 0,1 mikrogram/L.).

 

Forebyggelse og behandling

I sundhedssektoren arbejder man helt naturligt i to spor, når man værner om borgernes helbred: Forebyggelse og behandling.

 

Den nye virkelighed for os i vandsek- toren bliver, at vi også skal arbejde i to spor samtidigt: Forebyggelse og behandling.

 

Selv om vi har nok så gode teknologier til rådighed, må vi under ingen omstændigheder give køb på en effektiv grundvandsbeskyttelse. Jeg ser frem til, at der snart for alvor kommer gang i udrulningen af de sprøjtefri BNBO’er – og efter min mening skal vi også kigge på, hvordan vi kan passe på de områder, hvor grundvandet bliver dannet.

 

Efter drikkevandsbekendtgørelsen blev revideret i 2018, kan vi med afsæt i en risikovurdering ansøge om at få nedsat antallet af stoffer på vandværkets kontrolprogram. Det er en håndsrækning fra myndighedernes side, så vi ikke skal bruge unødige ressourcer på at kontrollere for stoffer, der ikke er relevante.

 

Ligeså har vi foreslået, at hvis et stof ikke er farligt for mennesker og dyr, så bør vi begynde at tale om, hvor vidt grænseværdien skal være lige så restriktiv som for stoffer, der er sund- hedsskadelige. Vi vil altså gerne tale om differentierede grænseværdier, som endnu et værktøj i kassen, vi kan

benytte. Jeg ved godt, at det er en rigtig vanskelig debat at starte, og der er mange følelser i det. Men det er svært at forklare, hvorfor f.eks. vandværker, der ligger lige på den anden side af grænsen i Tyskland, har en langt højere grænse for nogle af stofferne.

 

Som ansvarlig vandmand vil jeg være helt klar her i forhold til den kommende dialog om differentierede grænseværdier. Det er vores vigtigste opgave at skaffe forbrugere rent drikkevand. Hvis der er bare den mindste tvivl om, hvorvidt et stof er sundhedsskadeligt, så skal tvivlen komme drikkevandet til gode. I sidste ende handler det også om at fastholde forbrugernes tillid til vores drikkevand.

 

Publiceringsdato: 27/09 2019