Afsæt penge til mere skov

Klimaforhandlingerne buldrer derud af, og når man spørger os i Danske Vandværker, hvordan politikerne kan hjælpe drikkevandet, er svaret ret klart. Vi skal have plantet meget mere skov. Det skal vi for at beskytte vores grundvand og lagre CO2. Men det er nødvendigt med en økonomisk håndsrækning målrettet de forbrugerejede vandværker. Typisk har de større kommunale vandværker flere økonomiske muskler til at indgå i skovrejsningsprojekter end de mindre forbrugerejede vandværker, hvor der ikke er så mange forbrugere til at dele udgifterne.

Af Susan Münster, direktør i Danske Vandværker

 

Pengene skal øremærkes

En særlig pose penge målrettet forbrugerejede vandværker vil gøre, at også de mindre vandværker kan bidrage til at indfri de nationale klimamålsætninger. Det koster penge at plante skov, og udgifterne til skovrejsning kan være en barriere for især mindre, forbrugerejede vandværker. En del af problemet er, at vandværkerne ikke bare skal medfinansiere skovrejsningen, men de skal også stille en bankgaranti. Det forhindrer desværre nogle, mindre vandværker i at komme i gang med at plante træer, selvom viljen er stor.

 

Derfor foreslår Danske Vandværker, at der afsættes 50 mio. kroner over fire år i en særlig pulje til samarbejdsprojekter mellem staten og forbrugerejede vandværker. Pengene kan hentes fra regeringens nye skovfond eller ved at øge beløbet på Finanslovens konto for statslig skovrejsning. Hovedsagen er, at ordningen bliver administrativt simpel og ikke fordrer kommunal medfinansiering, da dette nogle steder i landet kan være en barriere for mere skov. I stedet kan staten og vandværkerne dele udgifterne til projekterne midt over med en halvdel til hver. På den måde kan vandværkerne også bidrage til de nationale klimamål.

 

Her skal pengene især bruges

Det er især nødvendigt at beskytte grundvandet dér, hvor det dannes, men også områderne omkring vandværksboringer skal have en hjælpende hånd. Det er rigtigt godt, at politikerne allerede er blevet enige om at etablere boringsnære beskyttelsesområder (BNBO), som skal være udlagt rundt om alle boringer inden udgangen af 2022. Gerne i et samarbejde mellem lodsejere, kommuner og vandværker, og det er jo faktisk ret oplagt at tænke skovrejsning sammen med indsatsen med de nye BNBO-områder.

Mange er allerede i gang med at plante skov

Mange forbrugerejede vandværker med lidt større økonomisk muskelmasse er allerede i gang med at etablere skov. Og som det er i dag, findes der en række forskellige typer af projekter. Den klassiske model er en ”20-40-40-model”, hvor vandværket – evt. i et samarbejde mellem flere vandværker – finansierer ca. 20 procent, staten 40 og kommunen klarer de resterende 40 procent. Men der er mange lokale variationer, ligesom det varierer, hvor meget kommunerne er villige og i stand til at finansiere.

 

Hvad der derimod ikke kan sættes spørgsmålstegn ved er, at grundvandet er udfordret, så vi har brug for flere træer. Derfor håber vi, at politikerne vil målrette en pose penge til de forbrugerejede vandværker, som typisk ligger i landdistrikterne.

 

Publiceringsdato: 27/08 2020