Debat: Danske Vandværker: Vi går den grønne vej i drikkevandsbranchen

Klimapartnerskabet: ”Et vigtigt skridt fremad, men der er stadig mange bjerge at bestige, særligt når visionerne skal omsættes til politisk handling”. Citatet er hentet fra en kommentar på et linkedin-opslag om præsentationen af de anbefalinger, som partnerskabet for affald, vand og cirkulær økonomi i sidste uge kom med til miljøminister Lea Wermelin og klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen.

Visionen er klar – nemlig at den samlede vandsektor skal være energi- og klimaneutral i 2030. Den politiske vilje er med stor sandsynlighed også til stede, men her må vi afvente de forhandlinger, der skal til at gå i gang. I mellemtiden er vi på de forbrugerejede vandværker allerede i fuld sving med at levere vores bidrag til at indfri partnerskabets vision.

 

Især to af anbefalingerne er særligt vigtige set med vores øjne: Skovrejsning og energieffektiviseringer. Vi har også sat et andet, men meget vigtigt aftryk i arbejdsgruppen, nemlig at centralisering kan være relevant, når vi taler om spildevand, mens drikkevandet trives bedst i dens nuværende decentrale model.

 

Skovrejsning kan beskytte grundvandet og lagre CO2

Mere skov kan sikre bedre grundvand samtidig med, at det giver en CO2-reduktion. Specielt løvskov er en af de bedst kendte metoder til at beskytte grundvandet. Og mange af vores medlemmer er allerede i gang med projekter, som for eksempel i Brovst i Nordjylland, hvor vandværket har plantet omkring 50 hektar skov. Skoven er en bynær ”vandværksskov”, der beskytter grundvand og vandreservoirer under vandværkets boringer. Det er altså en win-win i forhold til både et bedre miljø og et sundere klima.

 

Byens børn holdt ”store plante-dag” i april sidste år, og allerede nu nyder byens borgere deres nye skov. Skoven er en statsskov, så alle kan frit benytte området, og der er blevet taget ejerskab, fordi lokalområdet er blevet inddraget i planlægningen, for eksempel hvad angår placering af stier.

 

De 9 millioner kroner, som det har kostet at etablere skoven, er finansieret 50 pct. af vandværket, 40 pct. af Naturstyrelsen og 10 pct. af kommunen. Det er altså et godt eksempel på, hvordan man har samarbejdet mellem vandværk og myndigheder om noget så væsentligt som en kombination af grundvandsbeskyttelse og CO2-reduktion.

 

Heldigvis har regeringen på dette års finanslov afsat flere midler til skovrejsning, og hos Danske Vandværker håber vi, at der kommer mange flere af den slags indsatser fremover. Vi skal blive ved med at plante træer i Danmark, for mere skov sikrer bedre grundvand og lavere CO2-belastning.

 

Håndgribelige energibesparelser på vandværkerne

Indrømmet: Vi er måske ikke dem, der fylder mest i det nationale klimaregnskab. Men dér, hvor vi sætter et energi- og klimaaftryk, vil vi gerne være med til at gøre aftrykket mindre. På Oksbøl Vandværk i Sydvestjylland har man for eksempel renoveret ledningsnettet og indført nye rentvandspumper, samtidig med at man har fokus på at reducere vandtrykket.

 

Alle tiltag resulterer i mindre forbrug af energi og giver en reduktion i vandspildet. Vandspildet er halveret fra 8 til 4 procent, og et solcelleanlæg har betydet en 15 procent besparelse på strømforbruget, der i alt er reduceret med knap 30 procent. På vandværket overvejer man at opsætte en vindmølle, så man kan reducere elregningen yderligere.

 

I Østsjælland, nærmere betegnet på Snoldelev Vandværk, har vandværket reduceret strømforbruget med en tredjedel ved at udskifte diverse pumper. Og det er bare et eksempel. Man er altså allerede godt i gang med den grønne bølge på vandværkerne. Fra Danske Vandværkers side vil vi blive ved med at have fokus på de gode eksempler, så nye idéer og erfaringer kan blive delt blandt vandværkerne. Det kan også være i forhold til bæredygtige indkøb og cirkulær økonomi, som ligeledes er et fokusområde for partnerskabet.

 

Centralisering og drikkevand går ikke hånd i hånd
Nogle gange hører jeg historien om, at små vandværker er dårligere til at levere en effektiv vandforsyning end de store, og at de små vandværker har færre ressourcer og kompetencer til at beskytte forbrugerne mod forurening.

 

Modellen med mange mindre forbrugerejede vandværker beskyldes for at være ude af trit med samfundets generelle udvikling og krav om effektivitet. Jeg er ikke enig, for der er både miljø- og klimagevinster ved en decentral struktur.

 

Vandet skal blive ved med at være tæt på

Det er vigtigt at skelne mellem de store bynære områder og landområderne. Den decentrale struktur er den eneste rigtige i landområder og provinsbyer, fordi det ikke giver mening at transportere vand over meget lange afstande. En lang transportvej bruger unødvendig meget energi – og det er ikke særligt klimavenligt.

 

Desuden forringes kvaliteten af drikkevandet, hvis det ikke bliver aftaget med det samme og står længe i rørene. En decentral struktur giver også større forsyningssikkerhed, hvis der opstår en forurening, for når de udpumpede vandmængder er mindre, kan man bedre inddæmme forureningen og etablere en nødforsyning. Den decentrale struktur på drikkevandsområdet har i min optik i den grad en funktion.

 

Debatindlægget af Susan Münster, direktør i Danske Vandværker er bragt i online mediet Altinget 18. marts 2020 under overskriften Vandværker: Centralisering af vandforsyningen gavner ikke klimaet

Publiceringsdato: 18/03 2020