Debat: Deleøkonomi gavner i det store klimaregnskab

Regeringens klimamålsætning om at mindske C02-udledningen med 70 procent har for alvor fået os i forsyningssektoren til at diskutere, hvilke konkrete klimatiltag som kan indfri målsætningen i 2030. Branchen arbejder sågar med en målsætning om at være energi- og klimaneutral i 2030. Jeg tror, at vi kan lære meget af de tendenser og strømninger, som vi kender fra vores privatsfære.

Delebilsordninger, samkørsel, at låne naboens boremaskine, bytteordninger osv. For hvorfor købe mere, end vi har brug for, når vi kan være fælles om udstyr og medarbejdere?

 

Jeg er klar over, at jeg bevæger mig over i den mere hverdagsagtige og snusfornuftige del af løsningspaletten, når jeg italesætter deleøkonomi. Men ikke desto mindre er det ét af flere forslag, som Danske Vandværker har budt ind med i regeringens klimapartnerskab for affald, vand og cirkulær økonomi.

Deleøkonomi en del af løsningen

Flere forbrugerejede vandværker har allerede forsøgt sig med initiativer inden for deleøkonomi, og flere vil komme til det. Fordi det er en god ide, der gavner klimaet, samfundet og vandværkets økonomi. Noget udstyr, der bruges sjældent, kan være ganske dyrt at købe for et lille vandværk. Det kan f.eks. være et UV-anlæg til rensning for bakterier. Men når flere går sammen og opbygger en fælles materielgård, så bliver hvert vandværk bedre stillet f.eks. i en beredskabssituation.

 

Tilsvarende kan mindre vandværker få adgang til viden og kompetencer ved at dele en medarbejder, som økonomien ellers ikke ville tillade. Igen kan den deleøkonomiske tankegang bidrage til en mere effektiv og bæredygtig drift, der er økonomisk forsvarlig.

 

Lovgivningen skal også være bæredygtig

Men lovgivningen støtter ikke op om denne tankegang med at samle indkøb og lager og dermed fælles brug af f.eks. nødudstyr (nødgeneratorer) og UV-anlæg, hvor der sker fakturering mellem vandværkerne.

 

Lovgivningen støtter heller ikke op om, at man kan deles om en driftsbestyrer, med den konsekvens at der kun bliver behov for én bil til vandværkerne i området. Vandværker må som bekendt ikke tjene penge på at levere vand, og derfor er den direkte vandforsyning heller ikke omfattet af skattepligt. Men når et vandværk har overskudskapacitet og f.eks. kan sælge bogføringsydelser til et andet vandværk, som ugentligt har behov for nogle timer af denne ydelse, hvad sker der så? Jo, det vandværk, der sælger bogføringsydelsen bliver omfattet af fuld skattepligt på alle aktiviteter – og faktisk samtidig også for levering af vand. Det gælder også, hvis man lejer udstyr til hinanden.

 

Det er ikke bæredygtigt, at en formaliseret form for hjælpsomhed – eller miljøbevidst og effektiv udnyttelse af ressourcer – straffes med så vidtgående konsekvenser. Derfor arbejder Danske Vandværker for at komme i dialog med politikerne, så vi kan få langt bedre muligheder, der fremmer omsætningen af ideer og tiltag til bæredygtige og deleøkonomiske initiativer til gavn for klimaet. Og samtidig få nedbragt det administrative bøvl, som den nuværende lovgivning rummer.

 

Indlægget er bragt i online mediet Energy Supply den 22. januar 2020

Publiceringsdato: 22/01 2020