Debat: Den nationale klimatilpasningsplan bør være bredt forankret

Generelt er det altid bedre at forebygge end at helbrede. Klimaet ændrer sig med store konsekvenser for de mange mennesker, der bliver hårdt ramt af både storme og oversvømmelser.

Derfor er det også oplagt, at Danmark får sin første klimatilpasningsplan. Ideen bag er at fokusere på de grundlæggende strukturelle udfordringer i både byer og på landet og finde helhedsløsninger på tværs af ministerier og styrelser. Regeringen forventer, at analysearbejdet vil være færdigt i slutningen af 2021, hvorefter de politiske forhandlinger kan gå i gang, og i begyndelsen af 2022 skulle vi så stå med vores første klimatilpasningsplan.

 

Når Altinget byder op til debat om indholdet i sådan en klimaplan, byder vi gerne ind, for en klimaplan bør være bredt forankret og komme hele vejen rundt. Og et af de værktøjer, som vi i Danske Vandværker gerne vil bringe i sving, er multifunktionel jordfordeling. Det vil vi, fordi tilgangen tilgodeser både lokale vandværker, lodsejere og borgere i bestræbelserne på at sikre mere sammenhængende natur, et bedre klima og et renere vandmiljø.

 

En fond med mange positive støttemuligheder

Multifunktionel jordfordeling så dagens lys i september 2018 og er en del af en hjælpepakke til landbruget. I alt er der afsat 150 mio. kroner til en fond, og pengene forventes brugt i perioden 2019 – 2022. Ideen er at sammentænke landbrugsproduktion med biodiversitet, drivhusgasreduktion, klimatilpasning, rent vandmiljø, friluftsliv samt udvikling i landdistrikterne. Det er også værd at notere sig, at jordfordelingsfonden skal tilvejebringe erfaringer og input til en eventuel senere jordreform i større skala, for i første omgang vil der kun kunne fordeles, hvad der svarer til 0,3 procent af det samlede landbrugsareal.

 

Kort fortalt går den multifunktionelle jordfordeling ud på, at relativt ineffektive landbrugsarealer tages ud af drift for at give plads til naturen, forbedre miljøets tilstand og samtidig give borgerne adgang til flere oplevelser i det åbne land. I forhold til klimatilpasning giver det god mening, fordi det i sidste ende er et spørgsmål om, hvordan vi udnytter vores arealer, og at vi tænker i helhedsorienterede og langsigtede løsninger, der går på tværs af interesser.

 

En jordfordeling udspringer altid af et lokalt samarbejde mellem kommunen, lokale foreninger og lodsejere. Projektet vil give kommunen mulighed for at udmønte dens udviklingsplaner inden for natur, miljø og friluftsliv. Lokale foreninger får mulighed for at realisere deres idéer, der kommer lokalsamfundet til gode og samtidig udvikler landdistrikterne. Samtidigt får lokale lodsejere mulighed for at tage jord ud af drift til natur og miljøformål, for til gengæld at få god landbrugsjord som erstatning. Det betyder også, at de kan få samlet jorden omkring bedriften og på den måde få optimeret deres driftsøkonomi. Frivillighed og lokal forankring er nøgleord, og der kan ikke ske arealændringer, medmindre lodsejerne er med på ideen. På nuværende tidspunkt er der i ordningen blevet tildelt midler til tre projekter, heraf har de to beskyttelse af drikkevandet som et af deres primære mål.

 

Stor klimagevinst ved vådlægning af danske lavbundsjorder

Med jævne mellemrum ser vi, hvordan marker bliver oversvømmet efter længere tids voldsomme regnskyl. Oversvømmelser kan også ramme kritisk infrastruktur som forsyning af drikkevand i de områder, hvor vandværket er placeret i lavtliggende områder.. Derfor giver det i vores optik ekstra god mening at udtage sårbare lavbundsjorde og omlægge dem til natur.

 

Ifølge en ny analyse fra Klimarådet kan vådlægning af danske lavbundsjorder være et meget vigtigt redskab, når vi skal finde væsentlige reduktioner på vejen mod 70-procentsmålet i 2030. Lavbundsjorderne fylder knap syv procent af det dyrkede landbrugsareal, men alligevel står dræning og dyrkning af disse jorder for over halvdelen af udledningerne fra det danske landbrugsareal, der er under plov. Hvis alle lavbundsjorder vådlægges, vurderer Klimarådet, at op imod cirka 4,1 mio. ton CO2 potentielt kan reduceres.

 

Samtidig viser analysen, at vådlægning af lavbundsjorder sammenlignet med andre tiltag ofte er et omkostningseffektivt klimatiltag, når vi tager de samfundsøkonomiske briller på. Vådlægning af alle kulstofrige lavbundsjorder vil samtidig bidrage til at løse en del af Danmarks problemer med kvælstofforurening af vandløb og kystnære områder. Vådlægning af lavbundsjorder gennem multifunktionel jordfordeling giver altså god mening, hvad enten det sker gennem den statslige fond eller ved hjælp af midler fra EU’s Landdistriktsprogram.

 

For mig at se er det ganske enkelt nødvendigt, at vi kommer godt i gang med en klimatilpasningsplan, som ikke kun har fokus på byområder, men også i høj grad indtænker landområderne.

 

Debatindlægget er bragt i Altinget.dk Forsyning den 11. december 2020

 

Publiceringsdato: 11/12 2020