Debat: Klimatilpasning indeholder mange elementer

Det er et faktum, at vores klima ændrer sig med store økonomiske og menneskelige konsekvenser for de mange mennesker, der bliver hårdt ramt af både storme og oversvømmelser. Derfor er det godt, at Danmark får sin første klimatilpasningsplan.

I Danske Vandværker har vi selvfølgelig fokus på, at planen også inkluderer, at vores adgang til godt drikkevand fra hanen både bevares og beskyttes. For vand er ikke bare en livsnødvendighed, vand fra hanen udgør også en stor værdi for danskerne. Klimatilpasning er mange ting, og for mig handler det også om cirkulær økonomi og bæredygtig arealudnyttelse.

Vi kan kun bruge arealerne én gang

Vi kan ikke blive ved med at drive rovdrift på naturen og udvinde nye råstoffer, som for eksempel jord, grus, ler og kalk uden at tænke det ind i den samlede påvirkning af vores natur, vores miljø og vores klima. Vi er for eksempel nødt til at blive meget bedre til at genbruge vores byggematerialer, for ellers kan vi få problemer med at finde nye indvindingsområder til drikkevandsforsyningen.

 

Sagt på en anden måde hænger vores udnyttelse af arealerne sammen med, hvor robuste vi er i forhold til klimaforandringer. Bruger vi for eksempel arealerne på råstofindvinding eller højhusbyggeri, kan vi ikke samtidig bruge arealerne på skovrejsning og biodiversitet. Og hvis ikke vi tager højde for, at lavtliggende vandboringer kan blive truet af oversvømmelser, har vi ikke passet godt nok på vores ressourcer.

Danmark er det mest opdyrkede land i Europa

FN’s klimapanel har i en rapport fra 2019 beskrevet klimaforandringer inden for landbrug og skovbrug, og samtidig bød rapporten på løsninger inden for landsektoren, som kan være med til at forebygge klimaforandringer.

 

Rapporten anslår, at landbrug, skovbrug og anden arealanvendelse udgør lidt over 20 procent af det menneskeskabte udslip af drivhusgasser. Man mener også, at helt op til 30 procent af verdens udslip af drivhusgasser stammer fra landbrugsaktiviteter.

 

Det gør det meget tydeligt, at landbruget spiller en af hovedrollerne i verdens CO2-udslip, og derfor vil det have stor betydning, hvis flere landmænd har fokus på klimavenlig produktion.

 

Ifølge Danmarks Statistik udgør landbrugsarealet mere end 60 procent af Danmarks samlede areal, hvilket betyder, at vi bor i det mest opdyrkede land i Europa, og det betyder også, at der ikke er så meget plads tilbage til natur.

 

I en rapport fra Fonden Teknologirådet fremgår det, at hvis vi lægger alle forventninger om fremtidens udvikling og alle de velmente ønsker om vækst og forbedring af natur, landskab og fritidsliv oven i, så fylder det tilsammen op mod 140 procent af Danmarks areal. Men som Teknologirådet konkluderer, så bliver landet ikke større. Det bliver snarere mindre på grund af klimaforandringerne.

 

Vi har brug for natur og træer

Naturen kan mere end afhjælpe den truende biodiversitetskrise, natur kan også hjælpe os med nogle af de store klimudfordringer, for den er god til at optage og tilbageholde CO2, og på den måde kan den afhjælpe den massive belastning af klimaet, som drivhusgasserne udgør for vores klima. Men det kræver, at vi giver mere plads til natur i form af uberørte græsmarker, vilde enge og summende insekter. Sidst, men ikke mindst skal vi blive ved med at plante træer, og et ønske for det nyt år kunne være en permanent skovfond, som indeholder særlige muligheder for de mindre forbrugerejede vandværker.

 

Træer beskytter jo også vores grundvandsressourcer, og skov er et af de mest effektive midler til at fjerne CO2 fra atmosfæren. Ifølge FN’s klimapanel er mere skov en helt central del af klimaløsningen. Mens træerne vokser, optager de nemlig luftens CO2 gennem nåle og blade og lagrer kulstoffet i selve træet. På denne måde trækker skovene CO2 ud af atmosfæren og holder på kulstoffet.

Vi skal dyrke vores vand i grundvandsparker

Så den gode nyhed er altså, at mange problemer kan løses ved at samtænke de forskellige områder. Derfor deler vi i Danske Vandværker også synspunktet om, at der helt konkret indføres et nyt værktøj eller begreb, nemlig grundvandsparker. Der indvindes i dag allerede grundvand fra sprøjtefri områder, så behovet for at inddrage nye sprøjtefri landbrugsområder til grundvandsparkerne vil ifølge fagfolk udgøre – med et noget usikkert skøn – cirka 200.000 hektarer.

 

På disse områder skal der være sprøjtefrie landbrug, skove og naturarealer, og her vil der være et øget optag af kuldioxid. På den måde vil grundvandsparker bidrage til klimastrategien, og samtidig får vi skabt attraktive, rekreative områder, der vil tiltrække beboere fra by til land og også kunne give øget turisme.

Som jeg skrev i indledningen, er klimatilpasning mange ting, og for mig er bæredygtig arealudnyttelse, genbrug af produkter og vild natur helt naturlige elementer, når vi skal opstille en vision for fremtidens klimatilpasning.

 

Af Susan Münster, direktør i Danske Vandværker – indlægget er bragt i Altinget 13. januar 2021.

 

Publiceringsdato: 13/01 2021