Debat: Når krav om effektiviseringer kvæler innovationen

Drikkevand fra hanen er og bliver meget relevant i forhold til klimadebatten. Og der er næppe nogen i drikkevandsbranchen, som ikke gerne vil yde klimaet en hjælpende hånd og gøre alt, hvad de kan for at sikre danskerne rent drikkevand fra hanen. I Danske Vandværker mener vi, at det er helt naturligt, at forsyningssektoren skal drives så effektivt som muligt. Og da vandforsyningerne har monopol, og kunderne ikke kan skifte leverandør, er det ganske selvfølgeligt, at staten agerer vagthund og er med til at sikre, at forbrugerne ikke betaler for meget for deres vand.

Undtagelsen, som bekræfter reglen, er de forbrugerejede vandforsyninger, for her er ejer og forbruger som bekendt den samme og kan via sit ejerskab sikre, at prisen er, som den skal være. Men den statslige vagthund skal passe sit job effektivt, ellers risikerer forbrugerne blot at få mere bureaukrati og højere priser. Og i stedet for at kunne tænke langsigtede grønne og innovative tanker oplever man ude på vandforsyninger, at tiden og kræfterne skal bruges på at effektivisere på grund af den gældende regulering på det økonomiske område.

 

Innovation er bedre end besparelser

Problemet for vandforsyningerne er det faste krav om, at de skal spare knap to procent årligt. Hvis politikerne ønsker, at vandforsyningerne skal bidrage til en CO²-neutral energiforsyning og sætte gang i grønne projekter, kræver det, at der kommer langt større fokus på innovation, digitale løsninger og samarbejder på tværs af sektorerne. Svagheden ved den nuværende lovgivning er, at alle, som er omfattet af vandsektorloven, skal spare det samme. Det virker ikke hensigtsmæssigt, for logikken tilsiger, at man nogle steder vil kunne skære mere og andre steder mindre. Men betyder det så, at vandforsyningerne ikke skal spare? Nej, det gør det ikke, for selvfølgelig kan vi altid gøre tingene lidt bedre, og det skal vi også, men vi skal gøre det på den rigtige måde. Det er ikke fair at forvente, at en i forvejen meget effektivt drevet vandforsyning kan effektivisere lige så meget som den forsyning, der måske ikke er helt så effektivt drevet. Og det burde ikke være svært at få opsat individuelle krav til vandforsyningerne, for Forsyningssekretariatet har allerede en hel række oplysninger, som vandforsyningerne har indrapporteret, der burde gøre det muligt at opsætte rimelige krav for den enkelte forsyning. Og i stedet for et fast krav om effektivisering på de knap 2 % for alle mener vi, at der bør indføres et ’innovationskrav’ til danske forsyningsvirksomheder.

 

Vi bør lytte til forskningen om styringsformer

Forsyningssektoren har længe været underkastet New Public Management, men det er mit håb, at statsminister Mette Frederiksens nye hold med klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen i spidsen i højere grad vil lytte til forskningen, når der skal reguleres på forsyningsområdet. Jeg hæfter mig ved, at ifølge Jacob Torfing, som er professor i Politik og Institutioner ved Roskilde Universitet, har NPM mistet pusten. Professoren mener, at politikerne i stedet skal have fat i en helt anden styringstænkning, nemlig New Public Governance, der har fokus på decentralisering, innovation og inddragelse af relevante aktører samt medarbejdernes og borgernes ressourcer. Overregulering er ikke noget et pænt ord, men den nuværende økonomiske regulering i vandsektoren er overregulering, som er født ud af tankerne i New Public Management.

 

Det økonomiske greb om sektoren bør løsnes

Et andet element, jeg synes, vi mangler i debatten, er den skatteproblematik, som vandsektoren lever i. Ingen må som bekendt tjene penge på vand fra hanen her i landet, det er godt og er et af de vigtigste principper, men alligevel oplever vi i sektoren, at vandforsyningerne er blevet opkrævet skattebetaling på trods af politikernes ønske. Det er ikke fordi, sektoren ikke vil bidrage til samfundet, men eftersom vi arbejder på en non-profit bane, giver skattebetaling ikke så meget mening. I stedet bør pengene blive i sektoren, hvor vi kan bruge dem til at optimere driften på vandforsyningerne gennem klimavenlige løsninger. Vi ejer jo sektoren i fællesskab, og ingen kan undvære drikkevand, derfor er det i vores alles interesse, at sektoren drives godt, og at lovgivningen ikke spænder ben for gode initiativer. Skal vi give vandsektoren mulighed for at tænke innovativt, grønt og klimavenligt, er det ganske enkelt nødvendigt at løsne det økonomiske jerngreb, sektoren er underkastet.

 

Debatindlægget af Susan Münster, direktør i Danske Vandværker er bragt i WaterTech, som er et nichemedie under Teknologiens Mediehus/Ingeniøren, den 10. september 2019

Publiceringsdato: 10/09 2019