Debat: Nyt lovforslag går mod hensigten i politisk aftale

Bliv i den økonomiske regulering i vandsektorloven eller betal et millionbeløb i ophørsbeskatning. Det er valget, som vandværker må træffe. I hvert fald hvis det står til et lovforslag, som ikke lever op til intentionerne i den politiske aftale om at undtage mindre vandselskaber fra den økonomiske regulering.

Vi frygter, at vandværkerne bliver tvunget til at blive i reguleringen, hvis loven bliver vedtaget, og derfor opfordrer vi til, at der indføres en undtagelse for skattepligten i det år, hvor vandværket træder ud af reguleringen.

 

Administration er dyrt

Et bredt flertal i Folketinget indgik i november sidste år en politisk aftale, der vakte glæde og begejstring blandt vandværkerne.

 

I aftalen gav politikerne grønt lys til, at vandværker, som udleder under 800.000 kubikmeter vand om året, vil få mulighed for at komme ud af de økonomiske rammer i vandsektorloven.

 

I Danske Vandværker tog vi godt imod aftalen, fordi vi siden 2009 har kæmpet for, at de forbrugerejede vandværker ikke skal være omfattet af vandsektorlovens økonomiske regulering. Reguleringen medfører store administrative byrder på grund af skatteregnskab og økonomiske benchmark-data.

 

De administrative byrder koster både tid og penge for et forbrugerejet vandværk, som ikke ønsker at bruge forbrugernes penge på unødvendige administrative opgaver, men som hellere vil sikre rent vand nu og i fremtiden ved at investere langsigtet i for eksempel rent vand, forsyningssikkerhed og grøn omstilling.

 

Lovforslag spænder ben for aftale

Den politiske aftale er ved at blive omsat til lovgivning og er nu i høring, men vi kan konstatere, at hensigten med den politiske aftale ikke bliver opfyldt i udkastet til ændringen af vandsektorloven.

 

Det skyldes, at de vandselskaber, der ønsker at træde ud af reguleringen, vil blive pålagt en ophørsbeskatning, som risikerer at være så stor, at det ikke længere er fordelagtigt for selskaberne at træde ud.

 

Faktisk fremgår det sort på hvidt af bemærkningerne til lovforslaget, at ophørsbeskatningen er en hæmsko for at indfri intentionerne i den politiske aftale om at undtage mindre vandselskaber fra regulering.

 

Ophørsbeskatningen betyder, at vandværker ved udtræden af skattepligten skal betale skat af alle anlægsaktiver svarende til et fiktivt salg i det år, de træder ud af den økonomiske regulering.

 

En million fra forbrugernes lommer

Det præcise beløb, som et vandværk skal betale i skat, når det træder ud, varierer fra vandværk til vandværk.

 

For et af vores medlemsvandværker, der årligt udpumper 220.000 kubikmeter og har 1900 forbrugere, løber beskatningen op i 1 million kroner i udtrædelsesåret.

 

Dette vandværk har en årlig omsætning på 2,5 millioner kroner, så for vandværket er 1 million kroner et stort beløb.

 

Vandværket må ikke tjene penge på vand på grund af hvile-i-sig-selv-princippet, og derfor kan vandværket kun finde pengene til ophørsbeskatningen i forbrugernes lommer.

 

Vi opfordrer derfor ministeren til at genoverveje sit lovforslag, så der indføres en undtagelse for skattepligten i udtrædelsesåret.

 

Alternativet er, at en del forbrugerejede vandværker alligevel må forblive i den økonomiske regulering med det resultat, at langsigtede investeringer og innovation skubbes i baggrunden. Og med det resultat, at den politiske aftale ikke får den ønskede effekt.

 

Direktør Susan Münsters debatindlæg blev bragt i Altinget den 20. september 2019.

 

Publiceringsdato: 20/09 2019