Gå til indhold

Sådan passer vi bedre på grundvandet

Hvis vi for alvor ønsker en fuld beskyttelse af de grundvandsdannende oplande, er der brug for restriktioner på et sted mellem 10 og 20 procent af hele Danmarks areal, skriver Danske Vandværker.

Den 5. november skulle Danske Vandværker have sat grundvandet på dagsordenen i forbindelse med en konference i fællessalen på Christiansborg. I samarbejde med Dansk Planteværn, Jordbrugsakademikerne og Økologisk Landsforening havde vi arrangeret konferencen Fremtidens drikkevandsbeskyttelse med det formål at drøfte udfordringerne med forurening af grundvandet.

Og hvad der skal til for, at danskerne også fremadrettet kan have tillid til vores drikkevand. På grund af Corona måtte vi aflyse konferencen, men det ændrer ikke ved, at emnet er enormt vigtigt.

Staten afsluttede i 2017 en stor opgave med grundvandskortlægning. Kommunerne har på det grundlag udarbejdet indsatsplaner, der skal sikre en bedre grundvandsbeskyttelse. Hertil kommer, at de områder, der ligger tæt på drikkevandsboringer, frem til 2023 skal beskyttes via frivillige aftaler, men disse områder dækker dog under én procent af Danmarks areal.

Det er en god begyndelse, men ikke tilstrækkeligt, for der er brug for yderligere tiltag.

De grundvandsdannende oplande bør i særlig grad beskyttes

Professor Erik Arvin fra DTU har foreslået, at der etableres såkaldte grundvandsparker, det vil sige sprøjtefri landområder, hvor grundvandet indvindes til drikkevand. Det kan være i form af økologisk landbrug, skove og naturarealer.

Tanken er interessant, og selvom finansieringen ikke kan tilvejebringes overnight, er det en rigtig vej at gå, hvis vi skal sikre, at der også er rent vand til fremtidige generationer.

For den største mangel ved den nuværende indsats er, at de arealer, der i dag beskyttes, nok omfatter områder, hvor drikkevand indvindes, men ikke inkluderer alle de områder, hvor grundvandet, der jo senere benyttes til drikkevand, dannes.

For det er disse indvindingsområder, disse grundvandsreservoirer, der er kilden til det vand, vi skal drikke i fremtiden. Derfor er det vigtigt, at man udvider kortlægningen og beskyttelsen til også at omfatte alle disse områder.

Vi skal være på forkant med udviklingen

Det er vigtigt at gøre sig klart, at kortlægningen er en fortløbende opgave. Ikke mindst i lyset af, at vandforsyningsstrukturen i disse år er under hastig forandring. Når forsyningsstrukturen ændrer sig, for eksempel fordi der etableres nye boringer, vil det udløse et behov for opdatering af grundvandskortlægningen.

De senere års fund af pesticider i mange boringer vil uden tvivl føre til hurtigere ændringer i forsyningsstrukturen, end vi hidtil har været vant til. Desuden er der mange byer, som skal længere og længere væk for at hente deres drikkevand, efterhånden som byen udbygges. Den udvikling øger også behovet for tidssvarende kortlægning og planlægning.

Det er vigtigt, vi er på forkant med udviklingen. Ellers risikerer vi, at vi om en generation eller to får endnu større udfordringer med at finde godt drikkevand, fordi vi ikke har investeret i tide. Rent drikkevand er en af vores vigtigste ressourcer, og vand fra hanen en i øvrigt langt mere bæredygtig kilde til at slukke tørsten end flaskevand.

Så hvis vi ønsker godt drikkevand i fremtiden, er der brug for en fuld beskyttelse af de grundvandsdannende oplande og dermed brug for restriktioner på et sted mellem 10 og 20 procent af hele Danmarks areal. Hvis vi vælger at beskytte de områder, får vi en særdeles målrettet grundvandsbeskyttelse.

Bedre viden om pesticidfølsomhed vigtigt

De vigtigste områder at beskytte er de mest følsomme over for nedsivning af forurenende stoffer som pesticider, kvælstof, nitrat mv. Vi har i dag en god kortlægning af områder, der er følsomme over for nitrat. Når det gælder følsomheden over for pesticider, er der en mere begrænset viden. Når vi taler om de sandede jorde, kan vi godt udpege områderne, men for lerjorder har det endnu ikke været muligt at foretage en kortlægning.

Det skyldes, at sprækkedannelse i lerjorder er svære at forudsige. Vi tror ikke, det er umuligt – men det kræver, at der afsættes de nødvendige ressourcer.

Vi har med rette et stort fokus på pesticider, men vi skal passe på ikke at glemme, at der også er andre kilder til forurening af grundvandet – for eksempel biocider fra maling, træbeskyttelse og byggemateriale. Her mangler vi viden for at kunne foretage risikovurderinger i forhold til effekten på grundvandet.

Forbud mod sprøjtemidler i private haver

I tilknytning til beskyttelsen af grundvandet i det åbne land er der fortsat behov for et forbud mod brug af sprøjtemidler i private haver. Det har Danske Vandværker kæmpet for længe, for der er nemlig ikke nogen restriktioner i dag udover, at private efter 1. juli i år ikke længere må købe koncentrerede midler. Og det til trods for, at haveejerne ikke som konventionelle landmænd er økonomisk afhængige af at bruge sprøjtemidler.

Der er altså brug for en langsigtet og helhedsorienteret indsats, hvor man ikke kun fokuserer på sprøjtegifte fra landbruget, som der ofte er en tendens til, men hvor man samtænker indsatsen i forskellige typer af arealer og på tværs af erhverv, industri og private.

Vand er kilden til alt liv. Vi må ikke negligere vores vigtigste ressource, fordi økonomiske interesser på kort sigt vejer tungere end vores drikkevand.

Udgivet 17. dec. 2020