Gå til indhold

Der er brug for udvikling for at undgå afvikling

Vandposten har talt med fremtidsforsker Jesper Bo Jensen om, hvordan han ser fremtiden for foreningslivet og de forbrugerejede vandværker. Han er positiv, men understreger, at virkeligheden er forandret. Det betyder, at der skal nytænkning til for at appellere til yngre kræfter, der skal drive vandværkerne videre.

Vandværkerne kan med synlighed, nytænkning og lidt mere indhold end blot kerneopgaven blive et centralt og meningsfuldt fællesskab for lokalområdet. Et fællesskab, som appellerer til både de 30-årige og dem med lidt flere år på bagen, for nytænkning handler ikke om alder, men om mindsettet og om at gribe helt oplagte muligheder og bruge dem. Med andre ord kan vandværket blive mere end lokalområdets nyttige foranstaltning, der sørger for rent vand, siger Jesper Bo Jensen, direktør i Center for Fremtidssikring. Han har tidligere samarbejdet med lokale antenneforeninger.

Antenneforeninger og forbrugerejede vandværker kan sammenlignes på flere punkter, for eksempel finder man dem i de mindre samfund på landet, de løser helt konkrete udfordringer til fælles bedste, og nogle vil måske mene, at begge kan virke lidt usynlige og trænge til at blive støvet af.

Det ligger i tidsånden at de unge – men også en del i det ældre segment – er optagede af at passe naturen og drikkevandet, for det angår deres sundhed.

De yngre er optagede af de store globale dagsordener som bæredygtighed, klimakrise og plastik. De er globalt tænkende, har rejst i hele verden og har venner mange steder på kloden. Samtidig dyrker de det lokale og higer efter at føle, at de hører til, der hvor de bor. De søger fællesskaberne lokalt, hvor de gerne vil være med til at redde verden, fortæller Jesper Bo Jensen og mener, at vandværkerne har gode chancer for at binde de unge tættere til sig gennem nye former for samarbejde og nye aktiviteter.

De unge vil gerne gøre noget godt for lokalområdet. Vandværket og forbrugerne får dermed en fælles dagsorden og en unik bane at involvere de unge på. Man kan forestille sig, at vandværket åbner havelågen til deres arealer, og inviterer forbrugerne til at være med til at anlægge en have med træer, hønsehold, bistader og måske et gyngestativ til børnene. Det skaber liv omkring vandværket og skærper interesse for, hvordan det går med vandværket. Og på den måde kan de forskellige projekter udliciteres til mindre arbejdsgrupper, som de selv har ansvaret for, uddyber Jesper Bo Jensen.

De unge flytter fra byerne

Der er en stor bevægelse væk fra storbyerne, og en god portion af nye tilflyttere, som vandværket kan bejle til. Mange 30-årige forlader storbyerne, når de er færdiguddannede, og børnene begynder at komme. Så søger de ud mod de mindre lokalsamfund, hvor boligpriserne er til at betale, og hvor de kan leve tæt på naturen og realisere en livsstil, der bygger på lokale råvarer, deleøkonomi og bæredygtighed, siger fremtidsforskeren.

Digitale til fingerspidserne

De unge er også digitale helt ud til fingerspidserne, og disse færdigheder kan vandværket lige så godt drage nytte af. Man kan tænke sig, at det vil lette arbejdet for et 65-årigt bestyrelsesmedlem, der har helt andre kompetencer, hvis man spørger, om et par af de yngre vil drive vandværkets hjemmeside og Facebook, foreslår Jesper Bo Jensen og fortsætter:

“De unge interesserer sig for digital kommunikation og kan med en forholdsvis lille indsats klare opgaven. Det kræver heller ikke, at de sidder med i bestyrelsen eller skal deltage i lange møder – noget som ikke umiddelbart appellerer til de unge. Men unge og ældre kan mødes om en fælles opgave, der gavner alle”.

Fremtidsforskerne mener, at en del vandværker med fordel også kan nytænke generalforsamlingen som koncept. Det gælder blandt andet indkaldelser til generalforsamlinger, der først og fremmest bør være tilgængelige digitalt, for de unge er per definition online hele tiden. De orker ikke papirer, der skal holdes styr på. Derudover mener Jesper Bo Jensen, at vandværkerne med fordel kan planlægge generalforsamlingen som et socialt tilbud med fællesspisning, hoppeborg til børnene eller et spændende foredrag om et af tiden relevante emner. Og måske også sammen med andre foreninger.

Drevet som altid – men nu går den ikke længere

Til slut fremhæver Jesper Bo Jensen mødeformen, som nogle steder kan være problematisk, hvis man skal have succes med at fastholde nye bestyrelsesmedlemmer.

I en del bestyrelser har medlemmerne været med længe, og de har måske ovenikøbet ventet mange år på, at det blev deres tur til at avancere fra suppleant til fuldgyldigt medlem. Nu sidder de så endelig på toppen og synes, at de ved alt om, hvordan møderne skal gennemføres, og vandværket skal drives. Men det dur ikke, hvis man vil have de yngre med, og de vil hurtigt liste af igen, hvis de fornemmer, at den, der er bedst til at holde på taleretten, også er den, som får mest indflydelse, forklarer fremtidsforskerne.

De unge er vant til, at man lytter til dem. Det skyldes deres opvækst og socialisering gennem en kollektiv opdragelse i børnehaver og fritidshjem, hvor de har lært, at man lytter til og støtter hinanden. Derudover er de typisk slet ikke interesserede i at binde sig til bestyrelsesarbejde med mange møder og trivielle administrative opgaver, der skal løses. Mit råd er, at de administrative opgaver udliciteres til et professionelt selskab, og at man så inviterer de unge til at arbejde med ting, der interesserer dem, siger Jesper Bo Jensen.

Udgivet 17. mar. 2021