Det er viden, der gør det

I april frygtede vi, at chlorothalonil-amidsulfonsyre (CTA) var kræftfremkaldende og skadeligt for arveanlæggene.

 

Myndighederne pålagde alle vandværker at udtage vandprøver senest 1. november for at finde ud af, hvor stort omfanget af stoffet var, og i hvilke

koncentrationer det kunne spores i vandet. Samtidig nedsatte man grænseværdien med en faktor ti for at være på den sikre side.

 

Fem måneder – og en del vandprøver senere – viste sundhedsmæssige studier fra DTU Fødevareinstituttet, at chlorothalonil-amidsulfonsyre ikke er sundhedsskadeligt. Heldigvis. Og grænseværdien kom op på normal igen.

 

I den periode har en stor del af vandværkerne taget prøver, og de resterende havde vel nået det inden fristen 1. november.

 

Nu, hvor alarmberedskabet er afblæst, hører jeg fra vandværksbaglandet kommentarer som ”Ulven kommer, ulven kommer, og næste gang tager jeg ikke prøver, for der jo ikke noget i det alligevel”.

 

Men stop lige en halv.

 

Hellere på den sikre side

Selv om man kan mene, at det var et fejlskud fra Miljøstyrelsen i denne sag, så synes jeg helt grundlæggende, at det var rigtigt at bede vandbranchen om at spille med for hurtigt at få overblik over situationens omfang. Det skete ud fra den viden, der var tilgængelig på dét tidspunkt, og heldigvis kom der relativt hurtigt ny viden på bordet i denne sag.

 

Vi kan nok alle se, at vi står med et stort dilemma her, som rammer de involverede parter på forskellig vis. For hvad nu, hvis Miljøstyrelsen ikke havde taget skridt til særlige tiltag, og det havde vist sig, at CTA rent faktisk er sundhedsskadeligt, men ikke havde gjort noget? Så var myndighederne havnet på øretævernes holdeplads. Og hvad med os – vandværkerne? Jo, vi havde ledt sundhedsskadeligt vand ud til forbrugerne. Så hellere være på den sikre side.

 

Mere forskning

I forbindelse med finanslovsarbejdet er det mit store ønske, at regeringen for alvor skruer op for finansieringen af forskningen på pesticidområdet. Vi mangler viden om de skadelige konsekvenser af de pesticider, der allerede findes, og de pesticider, der er på vej. Vi mangler også viden om cocktaileffekten, når stoffer går i forbindelse med hinanden.

 

Nu går Miljøstyrelsen i gang med en ny screeningsrunde, hvor man vil jagte forekomsten af 408 forskellige stoffer i grundvandet. Nogle af de stoffer vil måske dukke op i vandværkernes boringer.

 

Hvis vi skal undgå at stå i et vidensmæssigt vakuum, som vi oplevede i foråret med CTA-sagen, så er det viden, der skal til. Viden giver os mulighed for at iværksætte initiativer, der skal fastholde, at vand fra hanen trygt kan drikkes i fremtiden.

 

Lederen af Ole Wiil,  landsformand i Danske Vandværker, er bragt i Vandposten, november 2019.

Publiceringsdato: 15/11 2019