Effektiviseringsrapport tager ikke højde for frivilligt arbejde til 175 mio. kr.

Forsyningssekretariatet offentliggjorde i går en rapport om effektiviseringspotentialet i vandsektoren frem mod 2030. Danske Vandværker mener, at rapporten går imod et bredt flertal i Folketinget, der med en politisk aftale i slutningen af 2018 besluttede at gøre livet nemmere for de forbrugerejede vandværker og give dem mulighed for at komme ud af den regulatoriske spændetrøje. Nu er der igen ensidigt fokus på konsolidering og effektivisering.

Grøn omstilling og effektive løsninger både kan og skal gå hånd i hånd til gavn for danske virksomheder og forbrugere. Og at gøre noget mere effektivt er som udgangspunkt altid fornuftigt. Rapportens overordnede konklusion er, at effektiviseringspotentialet i vandsektoren udgør ca. 3,9 mia. kr. – heraf et potentiale på 750 mio. kr. alene i drikkevandssektoren.

 

I jagten på effektiviseringspotentiale er der et meget vigtigt element, som rapporten fra Forsyningssekretariatet ikke adresserer. Det er værdien af det store frivillige arbejde, som udføres af foreningens medlemmer på landets forbrugerejede vandværker, og det undrer direktør i Danske Vandværker, Susan Münster.

 

”Groft sagt kan man sige, at for hver ugentlig time de frivillige i gennemsnit lægger på vandværket, spares der 175 mio. kr. i forhold til, hvis deres arbejde skulle udføres af ekstern arbejdskraft på det frie marked. Det er alt andet lige så stort et beløb, at det nødvendigvis skal indregnes, når vi taler om effektiviseringer på drikkevandsområdet”, siger hun.

 

Rapport går imod politisk aftale

Det er dog ikke den eneste ting, der undrer direktøren. Rapporten lægger nemlig også op til, at der skal indføres en reguleringsmodel for de mindre forbrugerejede vandværker.

 

”Det går stik imod den aftale, politikerne indgik i 2018, hvor der netop blev lagt op til at afbureaukratisere de forbrugerejede vandværker. Det får mig til at tro, at embedsmændene er ude af trit med politikerne”, siger Susan Münster.

 

Aftalen fra 2018 går ud på, at vandforsyninger, som debiterer under 800.000 kubikmeter vand, kan træde ud af den økonomiske regulering i vandsektorloven, hvis deres ejere ønsker det. Forbrugerne kan altså trække deres vandforsyning ud af den statslige økonomiske regulering, hvis de mener, at byrderne ved reguleringen ikke står mål med effektiviseringen. Danske Vandværker mener ikke, at det er i orden at plædere for, at der nu alligevel skal indføres mere lovgivning på de forbrugerejede vandværker.

 

I den offentliggjorte rapport står der, at forbrugerejede vandværker kan opkræve takster til det omkostningsniveau, de selv vurderer.

 

”Det er ganske enkelt forkert. Drikkevand fra hanen er omfattet af hvile i sig-princippet, som betyder, at et vandværk ikke må opkræve mere end det populært sagt koster at levere vandet til forbrugerens hane. Desuden er det kommunen, som i sin egenskab af myndighed godkender taksterne”, siger Susan Münster.

 

Forbrugereje er demokratisk

At være medejer og forbruger i sit lokale vandværk bunder i en lang historie og tradition i det danske samfund og er noget af det mest demokratiske, som findes. Som forbruger kan man gøre sin indflydelse direkte gældende på den årlige generalforsamling.

 

”Forsyningssekretariatet mener tilsyneladende, at hverken de forbrugere, som ejer vandværket, eller kommunen som kontrolmyndighed er deres opgave voksne. Desuden angriber rapporten også vores decentrale vandmodel med et argument om, at incitamentet til at være omkostningseffektiv på et forbrugerejet vandværk er svag, og at der derfor er brug for et generelt effektiviseringskrav. Men der er masser af engagerede og kompetente frivillige på vores vandværker, som hver dag sikrer godt drikkevand til fornuftige priser, som svarer til de reelle omkostninger. Et nyt krav om effektivisering vil kun skabe mere bureaukrati og måske tilskynde til konsolidering – ikke betyde noget særligt for effektiviteten”, fastslår Susan Münster.

 

Stort er ikke lig med godt
For nogle er effektivitet lig med konsolidering, men stort er ikke altid godt. Som direktør i en forening, der repræsenterer knap 2.000 primært forbrugerejede vandværker, er det Susan Münsters oplevelse, at de mindre vandværker har stort fokus på at drive en effektiv vandforsyning med fornuftige vandpriser, som dækker de reelle omkostninger ved at levere godt drikkevand til forbrugerens hane.

 

Deres fokus er på kerneopgaven med at levere rent drikkevand. Der er mange gevinster for forbrugerne ved en decentral struktur, der hviler på et solidt fundament i form af et stærkt samarbejde mellem vandværker på kryds og tværs af størrelser og kommunegrænser.

 

Nærhed er vigtigt
Det er også vigtigt at skelne mellem by- og landområder. Den decentrale struktur er den eneste rigtige i landområder og provinsbyer.

 

”Det giver ikke mening at transportere vand over meget lange afstande, da der bruges unødvendigt meget energi, og det er ikke særligt klimavenligt. Desuden bliver kvaliteten af drikkevandet forringet, hvis der pumpes store mængder vand ud, som ikke bliver brugt med det samme. Et tredje argument er, at en decentral struktur giver større forsyningssikkerhed, hvis der opstår en forurening. Når de udpumpede vandmængder er mindre, kan man bedre inddæmme forureningen og etablere en nødforsyning”, forklarer Susan Münster.

 

En overslagsberegning fra Krüger A/S viser, at det koster minimum 15 % mere i energiforbrug at transportere vandet 10 km.

Det er også muligt til en vis grad at centralisere en del af administrationen på vandværkerne, men man kan ikke centralisere produktionen af drikkevand. Danske Vandværker opfordrer sine medlemmer til at samarbejde, hvor det giver mening, og det er noget, man generelt er meget opmærksom på rundt på landets vandværker.

 

”Det er min opfattelse, at vi har en velfungerende decentral drikkevandsforsyning, hvor de forbrugerejede vandværker har øje for både den grønne omstilling og de effektive løsninger”, slutter Susan Münster.

 

Danske Vandværker vil nu dykke nærmere ned i analyserapportens forslag og påstande og søge afklaringer med relevante parter.

Publiceringsdato: 30/04 2020