Fællesskabets muskler kan beskytte grundvand

Nye fællesskaber med parter, der normalt ikke har noget til fælles, kan sikre grundvandet og naturen og hjælpe den næste generation af landmænd.

”Andelsbevægelsen og forenings-Danmark er det fællesskab, som har præget og udviklet vores samfund i 150 år og er den stærkeste sammenhængskraft, vi har. Det fællesskab er en kraftfuld model, som kan arbejde til gavn for grundvandet, naturen og landbrugsproduktionen. Det er på høje tid, at der sker konkrete aktiviteter”, siger Kim Qvist.

 

Kim Qvist er direktør i Danmarks Økologiske Jordbrugsfond, som har udviklet et økonomisk koncept, der baserer sig på andelstanken. Gennem salg af aktier skaffer man penge til at opkøbe landbrugsjord og forpagte den til økologiske landmænd.

 

”For 100 år siden fik vi en jordreform, som medførte, at vi fik en masse enkeltmandsejede landbrug. I dag har vi brug for en ny reform, hvor vi går fra enkeltmandseje til fælleseje af landbrugsjorden. I de nye fællesskaber kan vi udrette noget helt konkret og udvikle nye metoder og produkter”.

 

”Det siger sig selv, at landbruget skal med i fællesskabet, men også kapitalstærke pensionsselskaber, virksomheder, der kan bruge konceptet i deres CSR-strategi og fonde skal være med. Det samme skal stat, kommune, vandværker og forbrugere”.

”Jeg tror på, at der sker noget, når presset vokser nede fra. Tag f.eks. Greta Thunberg, som har skubbet til klimabevægelsen. Her i Danmark kan vi skubbe til pensionsselskaber og fonde, for at få vores pensionsopsparinger til at virke for grønne og klimavenlige foretagender”.

 

”Det er på høje tid, at landbruget begynder at tænke i løsninger, der læner sig op ad tidens dagsordener om rent drikkevand og klimavenlige og lokalt producerede fødevarer. Forestil dig en milliard købestærke kinesere, der forlanger økologisk producerede fødevarer, så kan det gå hen og blive en rigtig god forretning samtidig”.

 

Flere værktøjer i kassen

”Meget landbrugsjord er klar til generationsskifte, men meget af landbruget er belånt til op over skorstenene, hvilket gør det svært for yngre landmænd at skaffe penge til at overtage jorden. En anden udfordring er, at den konventionelle landbrugsproduktion ikke tager det nødvendige hensyn til vores natur og grundvand”.

 

Kim Qvist mener, at værktøjskassen har brug for nye modeller og tanker, som bl.a. kan beskytte grundvandet. Et af de værktøjer, vi bruger i dag, er frivillige aftaler med tinglyste deklarationer, der giver landmanden kompensation for at lade være med at bruge sprøjtemidler eller kunstgødning.

 

”Problemet er bare, at når vi giver en landmand 50.000 kr. i kompensation for 1 hektar jord, så forbedrer det ikke hans situation, for han har alt for meget gæld i jorden. Kompensationerne er for lave i forhold til gælden, og bank og realkreditten vil jo have deres del af kagen. Det er en af årsagerne til, at landmændene er tilbageholdende med at indgå frivillige aftaler til gavn for grundvand og natur. De frygter, at de får forringet deres produktionsevne”.

 

Fællesskabets samlede muskler i spil

Danmarks Økologiske Jordbrugsfond råder via datterselskabet Dansk Økojord A/S over en aktiekapital på 30 mio. kr., og kan låne en tredjedel mere i realkreditsystemet. Med 90 mio. kr. kan fonden opkøbe ca. 700 hektar landbrugsjord og forpagte til økologisk drift.

 

”Indtil videre har 730 tegnet aktier, hvilket betyder, at fonden har brugt 65.000.000 kr. på at opkøbe 550 hektar jord. Det er både fritids-og fuldtidslandmænd, som skal leve af deres landbrug, der er med i ordningen. Men vi mangler de store og driftige landmænd for at konceptet for alvor ændrer på tingene”.

Hvad gør I for at få fat i dem?
”Vi har ekstra fokus på at opkøbe arealer, hvor der er drikkevandsproduktion lige under – altså indvindingsoplande. Vi vil værne om det privilegie, som grundvandsressourcerne er, så vi ikke giver nye pesticidforureninger videre til de næste generationer”, slutter Kim Qvist.

 

 

Artiklen er bragt i Vandposten

Artiklen er bragt i Vandposten, september 2020, som en del af temaet Drikkevand på forbrugernes hænder.

 

Du kan læse Vandposten her.

Publiceringsdato: 21/09 2020