Forbrugereje er noget særligt

Forbrugereje er en attraktiv ejerskabsform, fordi den er demokratisk og giver mulighed for indflydelse og engagement. Det mener politiker Pelle Dragsted, som vi mødte til et interview om forbrugereje.

Måske kender du Enhedslistens Pelle Dragsted fra Radius-sagen, hvor han stillede han op til Radius’ bestyrelse for at bremse salget af det statsejede elnet til en udenlandsk kapitalfond. Her blev han valgt ind i bestyrelsen med over halvdelen af de 17.000 afgivne stemmer.

 

Med 17.000 stemmer er stemmedeltagelsen i Radius tidoblet siden det sidste valg, og Pelle Dragsted ser den store valgdeltagelse som et tegn på, at mange er begyndt at føle en generel modvilje mod at give afkald på demokratisk ejerskab.

 

”Jeg tror, at modviljen i meget høj grad skyldes salget af dele af DONG til Goldman Sachs og de enorme fortjenester, de løb med, og siden har vi set lignende eksempler. Heriblandt Statens Serum Institut, der blev solgt fra til underpris”, siger Pelle Dragsted, da vi møder ham ved Enhedslistens lokaler ved Christiansborg.

 

”Jeg oplever helt klart i befolkningen en træthed over for idéen om, at alt bliver bedre, når vi overlader ejerskabet til kapitalfonde og investorejede aktieselskaber. For vi har oplevet, at det gør det ikke. Tværtimod bliver det dyrere for forbrugerne, fordi investorer skal have et afkast, som kun kan komme et sted fra, og det er fra forbrugernes lommer”.

 

Hvis man ikke ønsker, at infrastrukturen skal sælges til kapitalfonde og investorejede aktieselskaber, så er fælleseje heriblandt forbrugereje et alternativ. Pelle Dragsted oplever derfor, at mange danskere er begyndt at søge over mod noget, vi kender historisk i Danmark, nemlig vores fællesejede virksomheder.

 

Mindst ligeså vigtig i dag

Selvom vi i dag skriver 2019, giver det alligevel mening at holde liv i andelstanken.

 

”Den er ikke mindre vigtig end dengang, hvor den startede. Tværtimod, vil jeg sige”, siger Pelle Dragsted og fortsætter:

 

”Andelstanken handler om almindelige mennesker, der slår sig sammen for at skabe bedre vilkår for sig selv ved at eje virksomhederne i fællesskab”.

 

Billigt vand og indflydelse

Pelle Dragsted er først og fremmest tilhænger af forbrugereje, fordi der ikke skal betales afkast til investorer, og det giver billigere vand til forbrugerne. Men han ser også forbrugereje som en attraktiv ejerskabsform, fordi den er demokratisk. Med forbrugereje er det fællesskabet, der har indflydelse på vandet, og ikke kun en lille kreds af investorer.

 

”Det giver en direkte indflydelse der, hvor du er, og det er ikke mindst vigtigt i forbindelse med behovet for grøn omstilling. Det kan være, at man som forbruger på et vandværk er villig til at betale en højere pris for vandet til gengæld for, at vandværket gør en indsats for at forebygge nedsivning af sprøjtegift. For eksempel ved at vandværket planter skov. På den måde giver forbrugereje mulighed for et engagement, som du ikke ville have adgang til, hvis vandforsyningen var ejet af en global kapitalfond. Det ved vi også fra erfaringer i udlandet”, siger Pelle Dragsted.

 

Demokrati kræver deltagelse

Der er altså ingen tvivl om, at Pelle Dragsted ser det som en kæmpe styrke, når almindelige mennesker i civilsamfundet går sammen og organiserer demokratiske virksomheder som forbrugerejede vandværker – hvis demokratiet i de forbrugerejede selskaber altså fungerer.

 

”Jeg synes, der er nogle problemer rundt omkring i vores forbrugerejede sektor, og noget af det skyldes os selv, fordi demokrati kræver deltagelse. Sådan er det i Folketinget og sådan er det på det lokale vandværk”, siger han.

 

”Det er vigtigt, at vandværkerne gør mere ud af at minde folk om, at de er myndige demokratiske medejere af vandværket, og så synes jeg, at forbrugerne skal bruge den indflydelse, de har. De skal gå ind på generalforsamlingerne og komme med deres idéer, for det er da fantastisk at have den indflydelse. Den ville vi som sagt ikke have, hvis vandværket var ejet af multinationale giganter”.

 

Samtidig er det også vigtigt at deltagelsen i demokratiet er nem, enkel og gennemskuelig.

 

”I nogle forbrugerdemokratier ser vi, det er svært som forbruger overhovedet at få indflydelse, fordi man ikke får  at vide, hvornår der er valg, eller fordi man skal møde op til opstillingsmøder langt fra, hvor man bor. Så der kan være alle mulige benspænd for, at forbrugerne har direkte indflydelse”.

 

Pelle Dragsted så derfor gerne, at der var nogle rammer for god ledelse for forbrugerejede selskaber af en vis størrelse. For eksempel skulle der være lige adgang til at stille op til poster, lige adgang til information og nemme processer i forbindelse med valg.

 

Ingen grund til at læne sig tilbage

Pelle Dragsted var i maj med til at lancere Enhedslistens udspil til at fremme demokratisk erhverv, og i april gik Enhedslisten, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Alternativet og SF sammen i en politisk aftale for at bremse privatisering af kritisk infrastruktur som vandforsyning.

 

Aftalen betyder, at nye salg fremover kun kan ske, hvis køberen enten har det offentlige eller forbrugerejede selskaber som majoritetsejer.

 

Men betyder det, at Pelle Dragsted nu kan læne sig tilbage i sikker forvisning om, at kritisk infrastruktur som vandværkerne nu aldrig bliver solgt til investorejede selskaber?

 

”Nej, det tror jeg ikke, jeg kan”, smiler han. ”Det er klart, at de partier, der har indgået aftalen, skal holdes fast på den”.

 

”Aftalen anerkender, at forbrugereje er noget særligt og en fordel for Danmark på grund af billigere priser og større forsyningssikkerhed, og det er en vigtig anerkendelse”, siger han.

 

Pelle Dragsted genopstillede ikke til valget 5. juni 2019 på grund af Enhedslistens rotationsprincip og er derfor ikke længere medlem af Folketinget, men efter valget vil han arbejde på at fremme demokratiske virksomheder i Danmark.

 

”Jeg synes, at vi har nogle fine traditioner om fælleseje at bygge videre på, og dem tror jeg, at vi kan komme rigtig langt med”, siger han.

 

Artiklen blev bragt i Danske Vandværkers medlemsblad Vandposten i juni 2019.

 

Publiceringsdato: 24/06 2019