Forskning leverer snart en ny screeningsmetode til test af grundvandet

En ny og meget lovende screeningsmetode, der kan identificere tusindvis af pesticider og nedbrydningsstoffer i grundvandet, ser snart dagens lys. Artiklen er bragt i Danske Vandværkers medlemsmagasin Vandposten.

Artiklen er bragt i Vandposten, marts 2019

 

Metoden er baseret på ”non-target”- principper, og det betyder, at man ikke bruger målrettede analysemetoder. Derimod kan metoden identificere mange af de miljøfremmede stoffer, der findes i vores grundvand og overfladevand, eksempelvis pesticider, lægemidler og andre kemikalierester.

 

 

Martin Hansen, seniorforsker, fortæller om projektet og non-target-screeningsmetoden på Danske Vandværkers messe. Foto: Bo Nymann.

I dag bruges der flere forskellige og mål- rettede metoder til at måle for de stoffer, der er listet på det obligatoriske prøveprogram, som alle vandværker skal følge.

 

”Det revolutionerende ved non-target-screeningsmetoden er, at den kan identificere mange af de stoffer, der kan være i grundvandet. Og så kan man efterfølgende med målrettede metoder måle koncentrationen af de stoffer, som var positive i screeningen”, fortæller Martin Hansen, seniorforsker ved Institut for Miljøvidenskab, Århus Universitet, som står i spidsen for forskningsprojektet.

 

Sådan foregår det

Martin Hansen fortæller, at vandprøverne opsamles over tre døgn i et aktivt filter på størrelse med en håndbold.

 

”Filtret suger ca. 100 liter vand, og i laboratoriet laver vi et ekstrakt fra filtret, som vi analyserer i to meget avancerede apparater (højtopløseligt massespektrometri), der henholdsvis kan identificere vandopløselige samt mere fedtopløselige og flygtige stoffer. De informationer, der kommer ud af apparaterne, kører vi gennem en stor database, der forsøger at identificere hvilke stoffer, der er fundet”.

 

 

Databasen returnerer fundene i en graf med mange toppe – hver top repræsenterer et specifikt stof og dets molekyle- masse, som er identificeret i databasen. Er toppen meget høj, betyder det, at der er fundet en høj koncentration af et specifikt stof, og er toppen lav, er koncentrationen lav.

 

”Når forskellige stoffer er identificeret, kan vi måle koncentrationen af hvert stof for at klarlægge, om der er rester over eller under de tilladte 0,1 mikrogram pr. liter”, siger Martin Hansen.

 

Det er viden, der gør det

Alene i Danmark er der mere end halvandet hundrede godkendte pesticider, og i hele EU er tallet oppe på ca. 500.

 

Pesticiderne bruges i store mængder og ender i vores miljø og grundvand og kan påvirke menneskers og dyrs sundhed.

 

”Perspektivet med screeningsmetoden er stort. I dag kan vi med afsæt i databasen, vi har opbygget, identificere få procent af de stoffer, der findes. Men om 10 år håber jeg, at andre forskningsgrupper fra hele verden, har bidraget med endnu flere informationer, så vi kan identificere endnu flere stoffer”, siger Martin Hansen.

 

Screeningsmetoden ser formentlig dagens lys allerede i 2019, men inden da vil forskerne gerne analysere flere vandprøver fra vandværker for at få mere erfaring med metoden.

 

”Hvis der er nogle vandværker, der har en interessant sag, så vil vi meget gerne høre fra dem, da vi henover de næste måneder skal ud og tage flere prøver”, siger Martin Hansen.

 

Kolleger arbejder med mikroorganismer, der kan fjerne pesticider

Martins kolleger arbejder også med mikrobiologi. De jagter og optimerer processer, der kan fjerne pesticider og klorerede solventer – for eksempel vinylklorid – fra filtrene på vandværkerne.

 

Forskningsteamet vil derfor også meget gerne i kontakt med vandværker, som har konstateret en forurening.

 

”Vi vil tage prøver af de mikroorganismer, der findes i vandværkets filtre og udvikle dem i laboratoriet, så de bliver bedre til at nedbryde pesticider.

 

Efterfølgende skal mikroorganismerne sættes ud i flere filtre på tværs af danske vandvær- ker og være med til at komme pesticider til livs”, slutter Martin Hansen.

Baggrunden for projektet

Der findes næsten 500 pesticider, der er godkendt i EU, og ca. halvandet hundrede pesticider er godkendt i Danmark. Derudover er også en række bekæmpelsesmidler, der er godkendt i EU, og der er yderligere 400-500 under vurdering.

 

Stofferne bliver brugt i store mængder og ender ude i miljøet og kan påvirke både menneskers og dyrs sundhed i negativ retning.

 

Når vi kigger isoleret på grundvandet og de målemetoder, der findes i dag, så måles der efter kendte stoffer. Man finder kun dét, man leder efter. Potentielt findes der adskillige miljøfrem- mede stoffer i grundvandet, som vi ikke ved noget om, fordi vi ikke tidligere har identificeret dem. Missionen med forskningsprojektet er at udvikle en metode, der kan identificere mange miljøfremmede stoffer, så det kan klarlægges, hvad der findes i vores vand.

 

Forskningen foregår i et samarbejde mellem Miljøstyrelsens Pesticidforskningsprogram og Århus Universitet og er kun mulig, fordi Aarhus Universitets Forskningsfond har investeret et stor millionbeløb i det avancerede apparatur.

Publiceringsdato: 04/04 2019