Hvorfor beskytter vi ikke vores drikkevand bedre?

Fund af pesticider og andre kemikalier i vores grundvand går kun en vej – og det er op. Vi skal derfor blive langt bedre til at beskytte de områder, hvor vores drikkevand dannes. Her er omlægning til økologi, skovrejsning eller åben natur helt oplagte redskaber.

Debatindlægget er bragt i Politikken tirsdag den 7. juni.

 

Af Carl-Emil Larsen, direktør i DANVA, Louise Køster, forperson i Økologisk Landsforening, Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening og Susan Münster, direktør i Danske vandværker,

 

Måling efter måling viser, at det danske grundvand er truet i langt større omfang, end vi hidtil har troet. Målinger fra den danske grundvandsovervågning Jupiter viser, at 2021 blev rekordår for fund af rester fra pesticider og andre kemikalier, fx biocidstoffer, i over halvdelen af alle prøver. De første tre måneder af 2022 tyder på, at den kedelige rekord allerede bliver slået igen i år. Samtidig bokser vi med de stærkt skadelige PFAS-stoffer fra industrien.

 

I Danmark pløjer, gødsker og sprøjter vi mere end 50 procent af vores areal hvert år. Det gør det nødvendigt at beskytte de opdyrkede områder, som er placeret lige oven på vores fremtidige drikkevandsdepoter i såkaldte grundvandsparker. Her kan der så være økologisk drift, skov eller åben natur. Desuden skal vi prioritere at rense jorden for gamle forureninger, der er på vej ned til vores grundvand.

 

Grundvandsbeskyttelse ved hjælp af økologisk drift er en af de oplagte veje at gå. Når arealerne omlægges til økologi, beskytter vi ikke kun vores drikkevand, men fremmer også et landbrug med et lavere klimaaftryk pr. ha og et landbrug med flere planter til føde og færre husdyr til produktion. Også antibiotikaforbruget falder, fordi dyrene får mere plads og adgang til åben himmel.

 

Grundvandsparker skal ikke ses som en opdeling af dansk landbrugsjord i arealer egnet til intensiv landbrugsdrift med brug af pesticider og høje gødningsniveauer på den ene side og ekstensiv drift på den anden. Men lad os begynde indsatsen dér, hvor grundvandet mest sandsynligt er udsat for miljøfarlige stoffer.

 

Pesticider kan ikke kun udgøre en risiko for vores drikkevand, de belaster også naturen. I gennemsnit er der 30 procent flere vilde plante- og dyrearter på og i tilknytning til arealer, der dyrkes økologisk. Rester af pesticider genfindes desuden i fødevarer, hvorfra de finder vej til vores krop. Fire ud af fem danskavlede frugter og hver fjerde grøntsag, der er dyrket på dansk jord, indeholder rester af pesticider, viser de seneste tal fra Fødevarestyrelsen.

 

Publiceringsdato: 08/06 2022