Indsatsplan og BNBO-aftale: Hvor der er vilje, er der vej

I Hjerting er der fundet pesticidrester i vandet – og det arbejder man på at håndtere med forskellige metoder, såsom ændret pumpestrategi, blanding af vandet og forberedelser af anlægget til videregående vandbehandling. Det betyder, at vandværkets bestyrelse og driftsleder sammen med Esbjerg Kommune skal træffe beslutninger, som økonomisk set rækker 50 år ud i fremtiden – for investeringerne er store.

Målsætningen for Hjerting Vandværk er, at forbrugerne også om 50 år skal have rent drikkevand. Og på tegnebrættet er der en række aktiviteter, der skal beskytte fremtidens grundvand. Aktiviteterne er beskrevet i indsatsplanen for Hjerting Vandværk og nærområde, og indsatsplanen har været i offentlig høring frem til midten af september. Nu skal den omsættes til handlinger.

 

Frivillige aftaler er altid at foretrække

”Fra kommunens side går vi ikke som det første ud med påbud om, at konkrete arealer skal tages ud af produktion. Vi foretrækker, at vandværk og lodsejer tager en dialog for at se, om de kan finde frem til en frivillig aftale. Der eksisterer jo allerede en relation mellem de lokale parter, som vi fra kommunens side ikke kan matche. Derfor er indsatsplanen opbygget som en to-trins-raket, og Hjerting Vandværk har i første fase to år til at indgå frivillige aftaler med lodsejerne. Derefter gør vi status og ser på, om der eventuelt er behov for at eskalere indsatserne. Altså at trække skal-kortet, så vi fortæller Hjerting Vandværk, hvad de SKAL gøre, i stedet for hvad de bør gøre”, siger Jakob Top Jørgensen, der er faglig koordinator i Teknik og Miljø i Esbjerg Kommune.

 

”Vi har haft indflydelse på, hvad der står i indsatsplanen. Og fra vores synspunkt er det en sejr, at ordvalget er ændret fra BØR, som er noget løst i det, til SKAL, som er en meget mere håndfast betydning om, at der skal gøres noget helt bestemt for at beskytte grundvandet,” siger Dennis Henneberg-Schrøder.

 

BNBO-aftalen spænder ben for indsatsplan

”Fra vandværkets side er vi også interesseret i at indgå frivillige aftaler. Vi har en klar strategi for, hvordan og hvornår vi vil foreslå lodsejere at tage specifikke arealer ud af produktion for at rejse skov. Eller det havde vi. For den politiske aftale om BNBO har ødelagt vores strategi, og lige nu er vi slået hjem som en Ludo-brik”, siger Dennis Henneberg-Schrøder og uddyber:

 

”Problemet er, at BNBO’erne er udmålt og meldt ud, og her i vores område er de meget små. Som jeg ser det, får vi rigtig svært ved at lave frivillige aftaler med lodsejerne, og jeg synes faktisk, at BNBO-aftalen er rigtig skidt – i hvert fald for os. Jeg kan jo ikke udtale mig om, hvordan det er andre steder”.

 

Dennis Henneberg-Schrøder fortæller, at den boring, hvor der er fundet DMS over grænseværdien, ligger på et større areal. Lodsejeren var positivt indstillet overfor at tage arealet ud af produktion, da man for nogle år siden begyndte at tale om indsatsplanen. Altså inden BNBO-aftalen blev indgået.

 

”Der er flere dilemmaer forbundet med BNBO-aftalen. For det første er der tale om nogle små jordklatter, som er en anelse større end 25 meter-zonen. Det harmonerer ikke så godt med vores ambitioner for grundvandsbeskyttelsen – vi tænker stort og langsigtet. Landbrugsorganisationerne har informeret lodsejerne om, at de sagtens kan sige ja til BNBO’erne. Og så nytter det ikke, at vi kommer og foreslår, at 13 hektar tages ud af produktion, når landmanden kan nøjes med afgive 1.000 m2,” siger Dennis Henneberg-Schrøder.

 

Et andet dilemma, som Hjerting Vandværk slås med, er BNBO-aftalens to faser, hvor der i den første skal bruges erstatning og i den anden fase årlig kompensation til lodsejeren.

 

”Min formand er nået frem til den konklusion, at vi skal vente, til der kommer mere klarhed over, hvad udgifterne til henholdsvis erstatning og kompensation i BNBO-aftalen vil løbe op i. Jeg forstår godt dette synspunkt, og vores formand er nødt til at have fokus på, at vi bruger forbrugernes penge rigtigt. Han er indstillet på, at grundvandsbeskyttelse koster millioner af kroner, det har han jo vist i og med, at vi var klar til at betale for specifikke arealer før BNBO-aftalen. Men hvis vi kan nøjes med at bruge færre penge, så er det at foretrække. Og det er her vi står lige nu, hvor vi kan se den oprindelige mulighed for en frivillig aftale forsvinde som dug for solen”, siger Dennis Henneberg-Schrøder.

 

Indsatsplanen rummer meget mere end BNBO

”Indsatsplanen rummer mere areal end BNBO-aftalen, og hvis vi ønsker at tage et areal ud af produktion, skal vi satse på, at det sker gennem indsatsplanen. Som Dennis siger, griber de to ting ind i hinanden og spænder ben for hinanden. Før vi kan gøre noget, skal indsatsplanen vedtages, og der skal komme en BNBO-vejledning fra Miljøstyrelsen”, siger Jakob Top Jørgensen.

 

Udfordringen for Esbjerg Kommune er dels pesticider, og dels at der ikke er mulighed for at finde nye kildepladser. Derfor er det vigtigt med en effektiv grundvandsbeskyttelse.

 

”I Esbjerg har vi et mål om at have en halv million kubikmeter vand i overskud, og den mængde er hurtigt brugt, hvis en ny stor virksomhed slår sig ned hos os, eller der skyder en ny bydel op. Derfor kan vi ikke undvære hverken Hjerting Vandværk eller de andre forbrugerejede og kommunale vandværker. Hvis vi om to år – som er den periode, som vandværket har til at indgå frivillige aftaler under BNBO-aftalen – oplever et hul i vandreserven, bliver vi fra kommunes side nødt til at kigge på en endnu skrappere grundvandsbeskyttelse”, siger Jakob Top Jørgensen.

 

Frivillige aftaler fremmer samarbejdet

Kommunen vil gerne fremme de frivillige aftaler, fordi de er mere fleksible rent forvaltningsmæssigt.

 

”Det er der en helt lavpraktisk årsag til. Hvis vandværk og lodsejer, som i forvejen har en relation, kan aftale sig frem til, at specifikke arealer skal tages ud af drift, er det bedst, fordi aftalen kan strikkes sammen, så begge parter oplever, at de har vundet ved det”, siger Jakob Top Jørgensen og peger på et eksempel fra Ribe-egnen.

 

For at fremme et grundvandsbeskyttelsesprojekt fik ejerne af det areal, hvor der blev rejst skov, jagtretten eksklusivt, og samtidig fik han rejst skoven gratis.

 

”Næste gang vandværket kommer med et nyt projekt – måske for at etablere en boring – så er den lodsejer venligt stemt, fordi han føler sig godt behandlet. På den måde er psykologi, geologi og grundvandsbeskyttelse et rigtigt godt trekløver”, siger Jakob Top Jørgensen.

 

En anden årsag til, at Esbjerg Kommune gerne vil satse på de frivillige aftaler er, at de er mere fleksible.

 

”Hvis vandværk og lodsejer ikke kan blive enige, skal vi fra kommunen ind i en meget forvaltningstung procedure med ekspropriationslignende vilkår, fordi vi ikke må krænke ejendomsretten.

 

Lad os sige, at vi lægger en restriktion om, at der ikke må sprøjtes eller gødes på et givet areal, så skal vi meget nøjagtigt beskrive, hvilke aktiviteter der ikke må foregå. Vi kan ikke kræve, at der rejses skov på arealet, fordi lodsejeren har metodefrihed, når han bliver tvunget til noget”, siger Jakob Top Jørgensen.

 

Derfor lægger kommunen i indsatsplanen op til to trins-raketten, hvor vandværket kan forsøge at indgå frivillige aftaler om grundvandsbeskyttelse uden indblanding fra kommunen.

 

Denne artikel blev bragt i medlemsmagasinet Vandposten i november 2019

 

Publiceringsdato: 04/12 2019