Mere tid til vandværksdrift

Når vores medlemsvandværker fortæller os, hvorfor de gerne vil ud af den økonomiske regulering i vandsektorloven, er det som regel, fordi de opfatter reguleringen som unødvendig bureaukratisk og alt for dyr for forbrugerne.

Mange mener kort sagt, at den økonomiske regulering ikke skaber værdi for forbrugerne på de forbrugerejede vandværker. Og samtidig tager indberetninger til den ansvarlige myndighed, som er Forsyningssekretariatet, tid fra det primære for vandværkerne, nemlig at levere godt vand til den rigtige pris til forbrugernes haner.

 

Vandværkerne er i høj grad bevidste om, at de har monopol på at levere drikkevand, og det er vigtigt for dem, at forbrugersikkerheden er intakt i form af overholdelse af de andre love og regler på området.

 

Jeg tænker for eksempel på reglerne om drikkevandskvalitet og ikke mindst kommunens tilsyn, som sikrer, at tingene er, som de skal være på vandværket, og selvfølgelig også, at vandprisen er den rigtige. Som kronen på værket er der den årlige generalforsamling, hvor vandværkets bestyrelse står til ansvar over for forbrugerne.

 
Vi hører fra mange af vandværker, at de mange indberetninger i forbindelse med den økonomiske regulering tager værdifuld tid fra vandværkernes primære formål, som er selve vandværksdriften.

 

Fokus på drift af vandværket

Som en vandværksformand sagde til mig i forbindelse med, at vandværket havde fået tilladelse til at træde ud af den økonomiske regulering ”Fremover bliver det lettere for os i bestyrelsen at træffe beslutninger for vandværkets drift og fremtid”.

 

Jeg hører også, vandværksfolk fortælle, at udtræden af reguleringen betyder, at de i langt højere grad vil få tid til at se nærmere på vandværkets ledningsnet. Er det, som det skal være, eller kan vandværket foretage optimeringer, som gør det bedre og mere effektivt at få transporteret vand ud til forbrugerne?

 

Nogle vil også overveje, om de skal sætte mere turbo på lækagesøgning. I stedet for at bruge tid på at indberette økonomiske tal til Forsyningssekretariatet ser de frem til at kunne bruge regnekræfterne på at beregne økonomiske konsekvenser af kommende investeringer til glæde for vandværkets forbrugere.

 

Jeg hører også, at nogle vandværker ser frem til at kunne arbejde mere med information til deres forbrugere som eksempel at give forbrugerne mulighed for at aflæse deres vandforbrug digitalt.

 

Skaber vej for samarbejde og sammenlægninger

Når vi taler om den politiske aftale, som har givet muligheden for at træde ud af den økonomiske regulering, er der for mig at se heller ingen tvivl om, at både samarbejde og sammenlægninger mellem de forbrugerejede vandværker vil blive nemmere for vores medlemsvandværker.

 

For nu behøver de ikke længere bekymre sig over, at en sammenlægning med nabovandværket vil betyde en indtræden i en tidskrævende og dyr bureaukratisk verden. Vi har set eksempler på, at det har kostet et vandværk op mod 685.000 kroner at træde ind i reguleringen.

 

Pengene er brugt på kontingent til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (Forsyningssekretariatet), ekstern konsulentbistand og revisorassistance til intern administration af vandsektorloven, herunder økonomioptimering i forhold til udmeldt prisloft/indtægtsramme, gennemførelse af ankesag mod KFST samt løbende indberetninger og erklæringsafgivelser til KFST samt andre skatteforhold i forbindelse med overgang til skattepligt i 2010.

 

Sagt på godt danske har det siden 2010 kostet forbrugerne 0,25 øre per leveret kubikmeter vand at være omfattet af den økonomiske regulering i vandsektorloven. Nu, hvor vandværket er på vej ud af reguleringen, regner det med, at forbrugerne kan se frem til at kunne spare op mod 10% på vandregningen.

 

Nu mangler vi dem over 800.000 kubikmeter

Men en ting er, at det med politikernes velsignelse er lykkedes at få skabt en mulighed for, at de forbrugerejede vandværker, som udpumper op til 800.000 kubikmeter, kan komme ud af den økonomiske regulering i vandsektorloven. Nu mangler vi at få skabt den samme mulighed for de forbrugerejede drikkevandsselskaber, som udleder mere end de 800.000 kubikmeter.

 

Helt grundlæggende synes jeg ikke, at rene drikkevandsselskaber, som er direkte ejet af forbrugerne, skal være underkastet en økonomisk regulering, som styres centralt fra et kontor i København.

 

Jeg synes, at en stor del af værdien i de forbrugerejede vandværker ligger i den lokale og meget demokratiske ejerform, og jeg er tryg ved at overlade det til henholdsvis kommune og generalforsamling på vandværket at sikre, at tingene er i orden.

 

Synspunkt af Susan Münster bragt i Watertech den 3. november 2020
  

Publiceringsdato: 03/11 2020