Mindre forbrugerejede vandværker har så absolut en fremtid

Danske Vandværker har modtaget mange reaktioner på det indslag, der blev bragt på TV2 Fyn mandag aften, hvor den tidligere direktør for Vandcenter Syd i Odense, Anders Bækgaard, udtaler sig kritisk om de mindre forbrugerejede vandværker.

”Han taler ind i en meget forenklet dagsorden. Som forening oplever vi, at vandværkerne tager deres job meget seriøst og aktivt arbejder for at løse de problemer, de støder på. Jeg oplever, at de gør et kæmpe stykke arbejde”, udtaler direktør Susan Münster.

 

Decentral struktur er en styrke

Fordelen ved en decentral struktur er, at det styrker forsyningssikkerheden og gør det nemmere at levere en nødforsyning, hvis der opstår en forurening. Så der er faktisk en større sikkerhed for drikkevandets kvalitet bredt set. I øvrigt giver det god mening med en decentral struktur, når man taler energieffektivitet, fordi vandet ikke skal pumpes så langt.

 

Susan Münster understreger, at det er vigtigt at skelne mellem de store bynære områder og så landområderne.

 

Især i landområder og provinsbyer er den decentrale den eneste rigtige forsyningsstruktur, fordi det ikke giver mening at transportere vand over meget lange afstande. Hverken i forhold til drikkevandets kvalitet, eller når vi taler energi- og klimahensyn.

 

Følger med tiden

”Den store deltagelse på vores messe i dag viser jo med al tydelighed, at vandværkerne følger med tiden og har fokus på at levere godt drikkevand til forbrugerne. Vandværkerne kommer i stor stil for at få ny viden og lade sig inspirere, og samtidig får udstillerne også inspiration fra de idéer, som vandværkerne kommer med”, fortsætter hun.

 

Sammenlægninger

”Selvfølgelig ser vi også sammenlægninger blandt de mindre vandværker, men det er ikke et mål i sig selv. Sammenlægninger er rigtigt godt i visse tilfælde, hvor der er behov for at samle kræfterne, hvis for eksempel et helt lille vandværk har svært ved at finde nye kræfter til bestyrelsen. Men der er masser af mindre og mellemstore, forbrugerejede vandværker, som fungerer yderst professionelt”, understreger Susan Münster.

 

Et par reaktioner fra vandværksfolk:

 

Christian Balder, markedschef hos Krüger:

 

”Man kan ikke sammenligne vandforsyning med for eksempel elsektoren, når det gælder infrastruktur. Vand flyder ikke så nemt som el, og en kort distributionsvej fra lokale vandværker giver simpelthen friskere vand. Desuden er det gode ved de små vandværker, at de er bygget på det lokale engagement. Det er ofte mere ukompliceret på de mindre vandværker, og der er kortere beslutningsveje, når man skal have løst opgaverne. Og så er der ingen teknologiske barrierer for, at det mindre vandværk kan løse de forureningsproblemer, der måtte opstå. Der er masser af effektive og konkurrencedygtige løsninger tilpasset de mindre vandværker”.

 

”Når vi nu går i gang med det nye projekt om udvikling af fremtidens forbrugerejede, klima- og energivenlige vandværk, er det lige præcis nogle af de muligheder hos de mindre vandværker, som vi vil udvikle videre på”.

 

Karsten Jensen, direktør hos Danvatech:

 

”Selvfølgelig er der en berettigelse for de mindre vandværker. De fleste af dem er særdeles veldrevne. Hvis der er opgaver på det enkelte vandværk, som man ikke kan løfte, kan man jo bare købe sig til ekspertisen ude i byen. Så selvfølgelig kan man håndtere, hvis man for eksempel skal til at lave avanceret vandbehandling. Et godt eksempel på, at de forbrugerejede vandværker kan være mindst lige så nytænkende som de store, er, at det første vandværk til at tage blødgøring i brug var forbrugerejet”.

 

Peder Overgaard, driftsansvarlig på Nyrup Vandværk

 

”Man kan ikke centralisere hele vandstrukturen, for så voldtager man jo grundvandsmagasinet. Vandet skal lige have tid til at blive dannet. Man kan jo til en vis grad centralisere en del af administrationen, men man kan ikke centralisere produktionen. Den decentrale struktur har i den grad en funktion”.

 

Publiceringsdato: 31/01 2020