Når man sagtens KAN se skoven for bare træer

Træer kan mange ting. De beskytter vores grundvand, de er levested for mange dyr og planter, og når der er tale om en hel skov, er de også rekreative områder for os mennesker. Ifølge Naturstyrelsen er skovene det mest benyttede fritidstilbud i Danmark med over 70 millioner skovbesøg om året. Og som bekendt har friluftsliv en positiv indvirkning på vores sundhed. 

 

I Aabybro, som ligger knap 20 kilometer fra Aalborg, tog man tilbage i 2007 hul på sit første skovprojekt. Dengang handlede det om 30 hektarer, som i dag udgør Aabyskoven, der er en såkaldt bynær skov og et stort aktiv for området. John Trudslev, som er formand for Aabybro Vandværk, fortæller: 

 

”Vi er et område i fremgang, og hvert år får vandværket omkring 100 flere forbrugere. Der bliver bygget og bygget hos os, og vi noterer os, at skoven ofte omtales af de lokale ejendomsmæglere i salgsopstillingerne. Det vigtigste er selvfølgeligt, at træerne beskytter vores grundvand, men det er også en stor sidegevinst for byen, at vi har det dejlige rekreative område så tæt på. Det er de to berømte fluer med et smæk”. 

 

 

Til venstre John Trudslev og Thorben Hovalt Christensen.

Politisk aftale om BNBO resulterer i 135 hektar skov 

I 2019 indgik partierne bag Pesticidstrategi 2017-21 en tillægsaftale, der blandt andet pålægger kommunerne at gennemgå alle BNBO’er inden udgangen af 2022. De skal vurdere, om der er behov for yderligere indsatser, der kan reducere risikoen for forurening med pesticider fra erhvervsmæssige aktiviteter.  

 

Med afsæt i den politiske aftale smøger tre parter ærmerne op og går i gang med at få afdækket situationen i Aabybro. Der er tale om repræsentanter fra landmændene, Jammerbugt Kommune, Naturstyrelsen og Aabybro Vand. Og der indgås efter mange kopper kaffe aftaler, der betyder yderligere 135 hektar fredskov ved Aabybro og Biersted. Skoven skal øge grundvandsbeskyttelsen i indvindingsoplandet for vandværkerne Kærvej og Vildmose.  

 

Driftsleder på Aabybro Vand, Torben Hovalt Christensen, forklarer: 

 

”Vi er gået ind i det her for at sikre, at vi også i fremtiden kan indvinde godt grundvand til drikkevand. Vi mener, det er vigtigt, at vi også om 30 år kan drikke vandet fra hanen. At vi samtidig får etableret en offentlig, bynær og rekreativ skov, er jo kun et kæmpe plus. Træer er gode for vores drikkevand, og de er gode for vores lokalområde. Og det virker rent faktisk. Tallene for indholdet af nitrat taler deres helt eget tydelige sprog. I 2007 målte vi 62 milligram i vores monitorerings-boring i 15 meters dybde, den fik vi etableret i forbindelse med skovrejsningen for at holde øje med udviklingen. I 2020 var niveauet faldet til 0,3 milligram ”, fastslår Torben Hovalt Christensen.  

 

Vandværksformanden supplerer: ”Det har været en super god proces med et vældig godt samarbejde på kryds og tværs af myndigheder, jordbesiddere og vandværk. Måske har vi været heldige med, at det har passet en del af landmændene at sælge til os, fordi de alligevel overvejede at stoppe. I al fald er det lykkedes os at komme i mål med det hele. Og så tænker jeg også, at det har været en fordel, at vi ikke ville købe dele af jorden – men derimod har vi købt hele molevitten på én gang. Vi har faktisk kun haft en enkel jordbesidder, som ikke ville sælge, men dér har vi fået en forkøbsret, når vedkommende engang skal sælge. Sidst, men ikke mindst, så tror jeg også, at den gode, lokale indgangsvinkel har haft stor betydning. Det er ofte nemmere at få tingene løst, når vi lokale går sammen om det”, fastslår John Trudslev. 

 

Finansiering og et godt råd 

Skovrejsningen er strikket sammen efter en model, hvor kommunen betaler 10 procent, Naturstyrelsen 40 procent, og så betaler vandværket de resterende 50 procent. I alt har vandværket brugt 15 millioner kroner. Pengene er gået til at købe jord og bygninger. Naturstyrelsen står for planlægning, beplantning samt vedligehold af træerne. Ud over at få beskyttet indvendingsoplandet har Aabybro Vand også ret til at lave nye boringer i området. Vandværket havde lidt på bogen, og derudover bliver hver forbruger årligt opkrævet 338 kroner plus moms. Vandværket har valgt, at der er tale om et fast beløb for alle forbrugere uanset vandforbrug. Skovrejsningsbidraget opkræves foreløbig i 10 år og begyndte i 2020. Det er Naturstyrelsen, som ejer jorden, men vandværket har råderetten i forhold til vand.  

 

Og det gode råd fra Aabybro Vand er at få en advokat til at stå for al papirarbejdet, så servitutter og så videre er helt på plads. Ikke mindst hvis Naturstyrelsen på et tidspunkt skal sælge jorden. I Aabybro har man en model, som sikrer, at jorden fortsat er på fælles hænder. Kommunen har førsteret, mens vandværket har anden ret til at købe.  

 

Skov er godt for grundvandet

Under løvskov dannes cirka lige så meget grundvand som under landbrugsjord. Og det er væsentlig renere. Det kan virke ulogisk, at grundvandsmængden er nogenlunde ens, idet trækronerne har en ”paraply-effekt”, og træerne har dybere rodsystem end for eksempel hvede. Men i Danmark dannes grundvandet næsten udelukkende i vinterhalvåret, og om vinteren er løvtræerne uden blade og rødderne inaktive. De fleste marker er derimod intensivt drænet, så overskudsnedbør i vidt omfang udledes til grøfter og vandløb og bliver ikke til grundvand. Skovenes manglende dræning betyder også, at skovene kan tilbageholde nedbør ved skybrud og på den måde medvirke til at begrænse oversvømmelser nedstrøms. 



Kilde: Naturstyrelsen. 

Træer gavner CO2-regnskabet

Ved skovrejsning bindes CO2. Der bindes i gennemsnit cirka 10 tons CO2 årligt per hektar i de første 100 år af en skovs liv. En gennemsnitlig dansker udleder i omegnen af 10 tons CO2 hvert år. Jammerbugt Kommune valgte i oktober 2009 at indgå en klimaaftale med Danmarks Naturfredningsforening om at mindske kommunens CO2-udslip med 2% om året indtil 2025. 



KilderNaturstyrelsen og Jammerbugt Kommune.

Publiceringsdato: 02/07 2021