Nye bestyrelsesmedlemmer står ikke i kø – de skal opsøges

Kan man tænke rekruttering af frivillige til vandværkets bestyrelse på en anden måde for at få folk til at melde sig under fanerne? Ja, mener Lasse F. Petersen, der er frivilligkonsulent i Ingerfair. Han har nogle bud på, hvordan man kan få succes.

De frivillige er derude. Men kender de til de vigtige opgaver, I beskæftiger jer med? Eller kender de jer?

 

”Når jeg spørger bestyrelsesmedlemmer i foreninger, hvad de gør for at skaffe frivillige, så svarer de ofte, at det sker de sidste 14 dage op til en generalforsamling. I mange tilfælde lykkedes det at finde en, der vil stille op, men arbejdet i de 14 dage er ret intensivt og kan med fordel spredes over hele året”, siger Lasse F. Petersen, som er frivilligkonsulent i firmaet Ingerfair, som rådgiver foreninger om rekruttering og fastholdelse af frivillige.

 

Vær synlig i lokalområdet

”Man skal gå ud og møde folk og fortælle dem om de gode historier. Det gælder om at møde op der, hvor der sker noget. Til sportsarrangementer, byfester, bankospil eller juletræsfester. Her kan man dele flyers ud og fortælle folk om, hvad man laver på vandværket. Det kan ovenikøbet være, at der er nogle aktuelle problematikker såsom tørke eller pesticidfund, som er oplagte samtaleemner. Man kan også spørge byens brugsuddeler, om man må stå udenfor og dele flyers ud til folk, der er ude at handle”, siger Lasse F. Petersen.

 

”Det er et langt og sejt træk, men det er en utroligt effektiv måde at få mange fans, der beundrer det arbejde, man udfører”, siger Lasse F. Petersen og understreger, at det er ikke kun en lørdag, hvor man skal ud – men mange lørdage.

 

”En snak ansigt til ansigt er en billig metode, som kun koster din tid – og så lidt til de flyers, du deler ud. Man kan også overveje at få trykt vandværkets navn på ryggen af en jakke eller trøje – det koster ikke alverden”, siger Lasse F. Petersen.

 

Frivilligheden har forandret sig

I sportens verden, hvor Lasse kommer fra, ser man ofte, at trænere og holdledere på et tidspunkt får lyst til at få mere indflydelse og derfor går ind i bestyrelsesarbejdet.

 

”Vi kalder det den ”arbejdende vej” ind i bestyrelsen. I virkeligheden er det en klassisk fødekæde, og det er ikke svært at forstå hvorfor, for når man har et forhåndskendskab til en forening, er det ikke så skræmmende at tage det næste skridt ind i en bestyrelse”, siger Lasse F. Petersen.

 

Traditionelt har bestyrelser være befolket med loyale typer, som Lasse F. Pedersen kalder kernefrivillige. Kernefrivilliges karakteristika er, at de er superengagerede, bruger mange timer på et projekt over en lang periode og har lyst til at få indflydelse og tage ansvar. De har typisk også specifikke kompetencer såsom ingeniører, håndværkere, biologer, jurister og revisorer.

 

”De kernefrivillige er nødvendige for at holde en vis orden i de meget komplekse problemstillinger, som jeg forestiller mig en vandværksbestyrelse skal sørge for. Det er vigtigt, at der er nogle personer, der har erfaring og kender vandværkets historie og situation, og som kan rapportere til kommunen: Der er nødt til at være en vis kontinuitet, så der er styr på tingene”, siger Lasse og fortsætter:

 

”Det gør det også lettere for nye medlemmer, der kommer ind i en bestyrelse, at overtage arbejdet, hvis der har været en struktureret formand, der har beskrevet detaljer i håndbøger eller it-systemer”.

 

Arbejde i udvalg under bestyrelsen

I dag er frivillige optaget af, at det arbejde de engagerer sig i skal give mening for dem på det personlige plan.

 

Den nye trend er, at de frivillige typisk ikke engagerer sig i en bestemt organisation i mange år, men hopper fra sag til sag og giver en tørn med, hvis sagen er god.

 

De bliver kaldt ad hoc-frivillige, og de arbejder lidt ude i periferien. De kan deltage i bestyrelsesmøderne, hvis de har lyst, og måske får de hen ad vejen lyst til at tage det næste skridt, som kan være at påtage sig flere opgaver eller måske på sigt gå ind i bestyrelsesarbejdet.

 

”I sportens verden ser vi eksempler på, at vedtægter bliver ændret, så antallet af bestyrelsesmedlemmer skæres ned, og så kører butikken ellers med nogle løst tilknyttede, der hjælper til med at styre foreningens Facebook-side, hvis man er god til det eller at være tovholder på en sommerfest”, siger Lasse F. Petersen.

 

”Min pointe er, at bestyrelsen selvfølgelig skal stå for de formelle opgaver, der kræver indsigt og erfaring for eksempel økonomi og kommunikation med kommunen. Bestyrelsen udstikker rammerne for de opgaver, som de løst tilknyttede frivillige udfører i et udvalg – det kan for eksempel være at holde vandværkets udearealer. Bestyrelsen udfører ikke selve arbejdet, men sikrer at rammerne for udvalget er trukket op i forhold til deadline og budget”, siger Lasse F. Petersen og fortsætter:

 

”Bestyrelsen trækker sig så at sige op i en lederrolle. Det er svært og kræver, at man tør give opgaver og ansvar fra sig. De fleste skal nok øve sig lidt på det, men hvis man starter i det små, bliver man lidt efter lidt dus med konceptet. Det kan være en god idé at finde ud af, hvem i bestyrelsen, der er bedst egnet til at guide et udvalg”.

 

Find ud af, hvem de nye frivillige er

Ca. 55% af danskerne siger, at de ikke har tid til det frivillige arbejde, men de har også andre forbehold. ”Kan jeg finde ud af det? Og er der plads til mig i gruppen”? er nogle af de spørgsmål, der kan være en barriere.

 

“Men de fleste kan nu godt lide at blive opfordret til at gå med i bestyrelsesarbejde. Det er helt menneskeligt, at man føler sig set, og det er rart at vide, at nogen kan bruge de kompetencer, man nu har”, siger Lasse F. Petersen.

 

Ingerfair har udarbejdet et rekrutteringskort, som er hjælp til selvhjælp til at konkretisere, hvilke kompetencer et nyt bestyrelsesmedlem bør have, og hvor man kan møde vedkommende.

 

”Når man har forholdt sig til spørgsmålene i selvhjælpsværktøjet, bliver det ofte meget konkret ”Det er jo Ulla nede i Nørregade 8”, fordi man får serveret svarene på hvor, hvad og hvem, man skal have i kikkerten”, siger Lasse F. Petersen.

 

Når det så er lykkedes at rekruttere nye bestyrelsesmedlemmer, er det vigtigt, at man ikke skræmmer dem væk igen. ”Det er nemlig svært at være ny i en bestyrelse, og de garvede bestyrelses- medlemmer skal huske at give plads til de nye. Det er også svært, men hvis man har den der ”det-har-vi-prøvet- attitude” på, så kan det hele ende i hårdknude”, slutter Lasse F. Petersen.

 

Artiklen blev bragt i Vandposten i juni 2019.

Publiceringsdato: 07/06 2019