Nyt vandværk sikrer fremtidens drikkevand og giver ny viden om fortiden

En pilespids, flintesten til produktion af knive, og affald fra våbenproduktion. Udgravningen til Fjellerup Strands Vandværk i det nordlige Djursland, gav arbejde til arkæologerne fra Museum Østjylland.

Mulden gemmer på mere end vand. Det ved man på Djursland, hvor arkæologen var på plads, inden gravemaskinerne for alvor tog fat på at bygge et helt nyt vandværk til Fjellerup Strand, fordi det gamle efterhånden var helt slidt op.  

 

”Reparationerne ville løbe op i 4,9 millioner kroner, mens et nyt, der var gearet til fremtiden, kostede 5,8 millioner kroner. Set i det lys, var der jo ingen tvivl om, hvad der bedst gav mening”, siger Kaj Overgaard, bestyrelsesformand i Fjellerup Strands Vandværk. 

  

Derfor indledte han arbejdet med at bygge et nyt vandværk tilbage i 2018, hvor alle forbrugere blandt andet blev involveret, og i februar 2019 gik de i dialog med kommunen. Det var derfor ikke viden om stenalderen, som Kaj havde i tankerne, da de endelig efter en længere proces i august kunne sætte spaden i jorden. Nu skulle der lægges fra land på den naturskønne grund, der for ca. 5.900 år siden lå ud til kysten.  

 

Men de nåede ikke langt. 

 

Udgravningen af den store grube viste sig at være et bålsted.

Hilsener fra fortiden 

Det øverste af jorden var netop fjernet for at påbegynde udgravningen til vandværkets fundament, rørsystemet og faskine, da Kaj fik et opkald fra Thomas Eggers-Kaas, museumsinspektør ved Museum Østjylland.  

 

“Thomas havde fulgt området og stod klar til at kigge på, hvad der lå lige under muldlaget. Og han syntes, der var noget interessant særligt i et af hjørnerne, og da man ved fra tidligere arkæologiske fund, at der har været aktivitet i området i stenalderen, så skulle det selvfølgelig undersøges nærmere. Så vi stoppede arbejdet og lod arkæologerne komme til”, siger Kaj.  

 

Det Thomas havde set var tre små gruber og én større på ca. 2 gange 1 meter. En grube er en fælles betegnelse for en menneskeskabt nedgravning i det naturlige terræn.  

 

”Hvis du har gravet et hul, og fylder noget tilbage i det, så har det en anden farve og tekstur end den omkringliggende muld. Det er et tydeligt tegn på, at der har været aktivitet kombineret med, at der her, også efter mulden var fjernet, dukkede tydelige flintafslag frem. Flintafslag er affald opstået i forbindelse med, at man har produceret redskaber”, siger Thomas.   

 

Den store nedgravning viste sig at være et gammelt bålsted, hvor man for tusindvis af år siden har siddet og bearbejdet sin flint i den sene periode af jægerstenalderen, der kaldes Ertebøllekulturen.  

 

Der fremkom både sten og trækul, flintafslag og flækker, som man dengang brugte til redskaber som f.eks. skrabere, pilespidser og knive. De mindre gruber blev der også taget prøver af, og museet er stadig i gang med at undersøge dem for at blive klogere på deres funktion.  

 

”Det er et langsommeligt puslespil, arkæologi. Når vi publicerer, er det også ofte ny viden vi har opnået på tværs af udgravninger. Fundet her er af stor betydning, for det er sjældent, vi støder på levn fra den ældre stenalder”, siger Thomas.    

 

Det tog kun fire dage for museets folk at gennemgå udgravningen, og herefter kunne arbejdet med at opføre det nye vandværk komme videre uden flere overraskelser fra fortiden. 

 

Et fremtidssikret vandværk  

I dag står det spritnye vandværk klar og sikrer rent drikkevand til 1.576 forbrugere – herunder 1.400 sommerhuse. 

 

”Vi har både sikret ny viden om fortiden, og gjort hvad vi kan for at sikre fremtidens forsyning af vand. Der er lagt nye rør fra hver enkelt boring, så en boring kan tages ud af drift, hvis der sker noget, mens de andre boringer tager over. Og selve vandværket er efter rådgivning fra NIRAS sikret de næste 25 år”, siger Kaj. 

 

Fjellerup Strands Vandværk stod færdig i 2020. Vandværket er isoleret, så temperaturen er ni grader både sommer og vinter.

Ertebøllekulturen  

Den sene periode af jægerstenalderen er fra ca. 5.400-3.900 f.Kr. 

 

Menneskene, der levede i Ertebøllekulturen, boede ved de danske kyster og å-systemer. De var primært fiskere og dyrkede ikke jorden. Derfor finder man typisk levn fra tiden ud til det, der var kyststrækning dengang.  

Publiceringsdato: 30/06 2021