PFAS i medierne

Der skrives for øjeblikket meget om PFAS i medierne med TV2 helt i front.

 

Det har siden 2015 været et lovkrav at teste for PFAS, og som bekendt blev grænseværdien skærpet per 1. januar 2022. Den er nu på to nanogram per liter vand for summen af PFAS-stofferne PFOA, PFOS, PFNA og PFHxS.

 

”Det er vigtigt, at vi får skabt et overblik over PFAS og drikkevand. Det er så vigtigt, at forbrugerne kan have tillid til vores drikkevand. Dugfriske tal fra Jupiterdatabasen viser, at I har godt gang i prøvetagningen derude, så fortsæt det gode arbejde”, siger Susan Münster, direktør i Danske Vandværker.

 

Det tager sin tid, før prøveresultaterne fremgår af Jupiter. Det laboratorie, som tager prøven, skal ifølge drikkevandsbekendtgørelsen senest indberette resultatet til kommunen seks uger efter prøvetagningen, mens kommunen har fire uger til at offentliggøre oplysningerne i Jupiterdatabasen.

 

”Det faktum, at det kan tage op til to en halv måned, før data er tilgængelige, gør det svært at skabe et overblik”, fastslår Susan Münster og foreslår, at systemet omkring indberetninger bliver kigget efter i sømmene.

 

De nyeste tal viser, at der det seneste år er taget prøver for PFAS på omkring tre fjerdedele af landets vandværker. Nogle efter den gamle grænseværdi og andre efter den nye. Vi forsøger at danne os et overblik, men det er kompliceret stof, da der netop er den føromtalte forsinkelse på oplysningerne i databasen.

 

Onsdag den 10. august er der møde med miljøminister Lea Wermelin. Derudover er ministeren kaldt i samråd om udfordringerne med PFAS.

 

”På mødet vil jeg over for ministeren blandt andet fremføre nogle bud på løsninger, som kan sikre befolkningen mod forurening med PFAS i drikkevandet.

 

 

Danske Vandværkers løsningsforslag

Drikkevandsboringer skal beskyttes mod PFAS

Vores drikkevandsboringer skal naturligvis beskyttes mod PFAS, særligt i områder, hvor det kan være svært at finde alternativ drikkevandsforsyning.

 

Der skal derfor være ekstra fokus på alle PFAS-forureninger, som kan true indvindingsoplande til almene vandforsyninger. Og der bør afsættes flere midler til regionerne til at afværge og oprense PFAS-forureninger.  

Udfasning af PFAS i industrien

Der skal være skærpet fokus på udfasning af PFAS i industrien. Vi bakker derfor stærkt op om den danske indsats for at forbyde alle ikke-kritiske anvendelser af PFAS på EU-niveau, et forslag der forventes sendt til behandling i Det Europæiske Kemikalieagentur i januar 2023.

Forbud mod spildevandsslam i OSD-områder

Der skal være forbud mod udbringning af spildevandsslam i områder med særlige drikkevandsinteresser. Ofte vil spildevandsslam indeholde rester af PFAS, som ved at blive spredt på markerne risikerer at havne i grundvandet – og i sidste ende i drikkevandet. Det bør vi sætte en stopper for.

Fremme af forsøgsprojekter ift. rensning og destruktion af PFAS

Man bør fremme forskning og udvikling, herunder forsøgsprojekter, ift. rensemetoder for PFAS på vandværkerne og videre destruktion. For eksempel brug af aktivt kul eller oxidation. Da destruktionsprocessen typisk er den mest omkostningstunge del af renseprocessen, er det vigtigt også at fremme forskning og udvikling af nye effektive metoder til at destruere det opfangede PFAS. 

Samlet overblik over fund

Der bør skabes et samlet overblik over fund af, og kilder til, PFAS i Miljøministeriets digitale dataportal, MiljøGIS, hvor data offentliggøres i samarbejde med kommuner, regioner og styrelser.

 

Det vil sige, at PFAS skal indgå som et særskilt temalag på linje med for eksempel grundvandskortlægningen. På den måde vil det være nemmere at følge udviklingen.

Derudover vil Danske Vandværker opfordre til, at man finder en model, så vandværker ikke skal stå alene med det økonomiske ansvar.

 

Vandværkerne er uden skyld i PFAS-forureningen, og fordi forureningen ofte vil ramme forbrugerne skævt, bør det være et statsligt anliggende at medfinansiere oprydning og rensning efter PFAS-forurening. Også fordi der kan være tilfælde, hvor der ikke kan udpeges en forurener, og så er der ingen myndighed, som har økonomisk eller juridisk mulighed for at tage ansvar for det.

Spørgsmål?

Kontakt pressemedarbejder Dorthe Rasmussen

 

Tlf: 26 70 71 06

Mail: dr@danskevv.dk 

Publiceringsdato: 04/08 2022