Professor advarer: Blødgøring kan give flere huller i tænderne

Blødgøring skåner badeværelsesfliserne og forlænger kaffemaskinens levetid. Udsigten til at slippe for kalkgener får flere og flere forbrugere til at efterspørge blødere vand i hanen. Men det er vigtigt at være opmærksom på risikoen for flere huller i tænderne, hvis kalkniveauet nedbringes. Ligesom der bør være en etisk diskussion.

Der er betydelig forskel på vandets kalk- og fluoridindhold rundt omkring i Danmark. Vandet er eksempelvis blødt i Vestjylland, hvor der ikke er kalk i jorden, hvorimod Sydsjælland, Møn og Lolland-Falster

 

Af praktiske årsager kan det lyde tiltalende at bo i et område, hvor blødt vand strømmer igennem vandhanen, og man slipper for bøvlet med genstridige kalkaflejringer. Derfor ønsker stadigt flere, med hårdt vand i hanerne, blødgøring af vandet. Men bagsiden af medaljen bør vække opsigt.

 

Det mener Erik Arvin, der foruden at være formand for Birkerød Vandforsyning, også er Professor emeritus ved Institut for Vand- og Miljøteknologi på DTU.

 

Bekymret for danskernes tandsundhed

Erik Arvin er bekymret for konsekvenserne ved blødgøring af vandet. For mindre kalk i vandet betyder også, at der er større risiko for huller i tænderne.

 

”Et lavere kalk- og fluoridindhold vil have konsekvenser for tandsundheden, fordi de er vores beskyttelsesfaktorer i forhold til huller i tænderne,” fortæller han.

 

Det har en gruppe forskere påvist i 2004, da de undersøgte cariesforekomsten hos omkring 52.000 danske skoleelever. Undersøgelsen viste, at områder med blødt vand har en højere forekomst af huller i tænderne.

 

Grafikken illustrerer en undersøgelse fra 2004, der viser en sammenhæng mellem vandets kalk- og fluoridindhold og DMF-S – som er ”antal huller i tænderne”. Figur: Allan Bardow, lektor emeritus fra Tandlægehøjskolen.

Bør også være en etisk og demokratisk diskussion

Vandværkerne fjerner dermed en vigtig beskyttelsesfaktor for tænderne, hvis vandet blødgøres. Det vil påvirke danskernes tandsundhed, men nogle står særligt for skud.

 

”Når vi nedbringer vandets kalk- og fluoridindhold, bliver vi i højere grad afhængige af god tandhygiejne og en sund kostsammensætning. Det vil ramme de svage i samfundet hårdest. De økonomisk svage, der ikke har råd til tandlægen. De fysisk svage, der tager medicin, som ændrer spytsammensætningen, så de nemmere får caries. Og de psykisk svage, der ikke kan overskue at holde en god tandhygiejne. Det vil ramme dem hårdest, da de er mere afhængige af drikkevandets kalkmængde, imens de ressourcestærke og velfungerende går fri,” siger Erik Arvin, der på den baggrund kalder blødgøring for et asocialt projekt.

 

Erik Arvin fortæller videre, at det for ham er særligt oprørende, at fortalerne for blødgøring ofte bagatelliserer de sundhedsmæssige og socialøkonomiske problemer, der er ved blødgøring. I stedet bør man erkende problemerne og kigge på forebyggende tiltag.

 

”Eksempelvis er det et problem, at 80 procent af tandplejen i Danmark er privatiseret. Et første skridt kunne være at tilbyde fri tandpleje til unge i studieårene, indtil de får et job og kan betale for det. Det vil gøre en stor forskel for unges tandsundhed,” fortæller Erik Arvin, der mener, at man stikker hovedet i busken, når man bagatelliserer de sundhedsmæssige konsekvenser ved blødgøring.


”Blødgøring er ikke udelukkende en diskussion om teknik og sundhed”, lyder det fra Erik Arvin.

 

Han mener, at det for vandværkernes bestyrelsesmedlemmer også bør være en etisk og demokratisk diskussion. Det skyldes vandforsyningernes monopol på drikkevandet. Et monopol på vores vigtigste fødevare og ressource, der ikke findes et alternativ til.

 

Forbrugerne kan ikke bare skifte vandværk, hvis de er uenige i beslutningen, og hellere vil have naturligt og ubehandlet vand. Mindretallet tages så at sige som gidsel af flertallets beslutning, ifølge Erik Arvin.

 

”I supermarkedet kan forbrugeren frit vælge mellem økologiske og konventionelle produkter, men det valg har den enkelte forbruger ikke ved drikkevandsforsyningen. Derfor er det vigtigt at gøre opmærksom på fordele og ulemper, inden forbrugerne skal stemme for eller imod central blødgøring ved generalforsamlingen,” fortæller Erik Arvin.

 

Vandforsyningens monopol gør derfor central blødgøring til et stort indgreb, der bør overvejes og diskuteres grundigt.

 

Ligesom den etiske diskussion bør tage højde for samfundets udsatte, der måske ikke er opmærksomme på, at vandet blødgøres og hvilke konsekvenser det har for dem, tilføjer Erik Arvin.

 

Tandlægeforeningens råd, hvis du bor i et område med blødt vandt

  • Børst tænder minimum to gange om dagen.
  • Brug fluoridholdig tandpasta, for fluorid hæmmer udviklingen af caries. Mængden af fluorid i din tandpasta fremgår af indholdsfortegnelsen (ppm F). Du bør vælge fluoridholdig tandpasta med 1.450-1.500 ppm fluorid. Mange natur- og økotandpastaer indeholder ikke fluorid og kan derfor ikke anbefales.
  • Voksne, store børn og unge: Brug 1-2 cm tandpasta hver gang. Børn under 6 år: Brug fluoridholdig tandpasta i en mængde, der svarer til barnets lillefingernegl. Hjælp dine børn med tandbørstning frem til barnet er 12 år.
  • Gå regelmæssigt til tandlægen.
  • Drikkevand fra hanen bør være rent og uden tilsætningsstoffer, for det er umuligt at styre, hvor meget vand folk drikker. For at komme caries blandt skolebørn til livs kan de kommunale tandlæger bruge andre metoder, f.eks. ekstra tandbørstning, mundskylning med fluorid eller fluoridpensling.
Publiceringsdato: 15/06 2021