Professor: PFAS skal håndteres hurtigst muligt

Fluorstofferne er som en tikkende bombe. De er ikke akut farlige, men kan føre til skadevirkninger på den lange bane. Forureningen kræver derfor vores fulde opmærksomhed, advarer Philippe Grandjean, der er professor i miljømedicin på Syddansk Universitet.

Vores grundvand indeholder spor af, hvad vi laver på overfladen. Den seneste tid har det særligt været fund af PFAS-stoffer, der har mindet os om dette.

 
De omtalte fluorstoffer er kunstigt fremstillede kemikalier, der har en række gunstige egenskaber. De hårdføre stoffer er blandt andet blevet brugt i brandskum og til at gøre mademballage og udendørstøj vand- og fedtafvisende.  

 

PFAS er en tikkende bombe 

Fluorstoffernes modstandsdygtighed betyder også, at de nedbrydes meget langsomt, når de ender i vores vand og kroppe. Særligt PFOS er stort set unedbrydeligt i naturen og ophobes i fødekæderne, hvilket volder store problemer for vores miljø og sundhed.  

 

En bekymrende udfordring, der kan vokse sig endnu større, hvis vi ikke får taget hånd om forureningen, inden situationen bliver værre. Sådan lyder advarslen fra Philippe Grandjean, der er professor i miljømedicin ved Syddansk Universitet og Harvard University, og en af verdens førende forskere inden for PFAS. 

 

”På samme måde som PFAS-stofferne ophobes i naturen, kan de også ophobe sig i vores kroppe og føre til skadevirkninger på lang sigt. Giftstofferne kan blandt andet være skadelige for immunforsvaret og øge risikoen for ufrivillig abort og nogle former for kræft”, advarer Philippe Grandjean.  

 

Vi har ikke været hurtige nok 

Videnskaben har længe gjort opmærksom på de sundhedsmæssige konsekvenser ved PFAS-stoffer i drikkevandet, og for efterhånden 13 år siden anbefalede Philippe Grandjean meget lavere grænseværdier på baggrund af både egen og kollegaers forskning.  

 

Som én af verdens førende forskere inden for PFAS vejede hans forskningsresultater og anbefaling også tungt, da Det Europæiske Fødevareagentur i september 2020 drastisk sænkede grænseværdien for, hvor meget mennesker kan tåle at indtage.  

 

Alligevel skulle der gå yderligere 14 måneder, før Miljøstyrelsen fulgte trop med skærpede grænseværdier.  

 

”Havde vi grebet ind for mange år siden, kunne vi have begrænset forureningens udbredelse, men vi har ventet alt for længe med at få styr på fluorstofferne, og derfor er vi allerede mange år bagud i forhold til at få styr på truslen. Lige nu har vi ikke den fjerneste idé om, hvor stor skade stofferne har gjort på vores natur og grundvand. Nu hvor Miljøstyrelsen har skærpet grænseværdierne, må det være højeste prioritet at danne sig et overblik over, hvor stor skaden er”, siger Philippe Grandjean. 

 

Hvordan skal vi håndtere fund af PFAS? 

Professoren opfordrer til hurtig handling, hvis man finder PFAS i drikkevandsboringerne.  

 

”Man skal have fat i nogle dygtige ingeniører, der kan håndtere forurenet jord og vand, inden forureningen spreder sig endnu mere. Det er afgørende, at vi får stofferne gravet op og destrueret, hvis vi vil forureningen til livs”, forklarer Philippe Grandjean.  

 

Efter de modstandsdygtige fluorstoffer er gravet op, skal de destrueres et sted, hvor temperaturer på over 1.000 grader kan fjerne de skadelige stoffer.  

 

En lektie for fremtiden 

Hovedpinen om fluorstoffer bør bruges fremadrettet, mener professoren.  

 
”Stofferne blev fejlagtigt markedsført som særligt sikre, fordi de ikke er reaktive. Men i dag ved vi, at stofferne ikke nedbrydes og derfor ophobes i os selv og i omgivelserne. Den læring skal vi bruge fremadrettet og stille krav til stoffer, som har samme struktur, som de kendte fluorstoffer, specielt dem der er så stabile. Vi skal være meget mere opmærksomme på at forhindre forurening af grundvandet, hvis vi vil kunne give godt grundvand videre til kommende generationer”, slutter Philippe Grandjean.  

 

Publiceringsdato: 26/01 2022