Sådan styrker vi grundvandsindsatsen

Danske Vandværker, DANVA og Landbrug & Fødevarer har skrevet et fælles debatindlæg med forslag til, hvordan vi kan passe på vores grundvand.
Debatindlægget er bragt i Altinget 12. januar.

Vores forslag vil styrke indsatsen mod pesticider i vores grundvand markant og være med til at sikre godt drikkevand til forbrugerne, skriver direktør for Danske Vandværker, Susan Münster, direktør for Danva, Carl-Emil Larsen, og Landbrug & Fødevarers viceformand, Thor Gunnar Kofoed.

 

Præcisionslandbruget vinder i disse år frem, for eksempel ved brug af GPS og droner, hvilket gør anvendelsen af pesticider mere effektiv og målrettet. For nogle typer teknologier er potentialet meget stort, skriver de tre organisationer.

 

Vandsektoren og landbruget arbejder for, at anvendelsen af pesticider ikke må forurene grundvandet. For at sikre dette har vi nogle fælles forslag til indholdet i en ny pesticidstrategi, som forhandles netop nu.

 

Strategien, der er afgørende for indsatser og prioriteringer de næste fem år, omhandler flere forskellige aspekter ved brugen af pesticider. Et af de vigtigste er, at pesticider skal anvendes forsvarligt, så de ikke forurener grundvandet.

 

Vores tre organisationer er enige om, at det er et meget vigtigt område. Vi har derfor nogle konkrete forslag, som skal fremme en forsvarlig anvendelse af pesticider og dermed beskyttelse af grundvandet.

 

 

Giv flere penge til VAP-programmet

VAP-markerne er et unikt dansk testsystem, hvor pesticider afprøves under virkelige forhold, og apparater i et par meters dybde måler, om pesticider siver ned til grundvandet. Testmarkerne er en god opfindelse, der er med til at sikre, at pesticider kan anvendes forsvarligt.

 

Vores organisationer er enige om, at det vil være rettidig omhu at støtte udvikling og implementering af non-target analyser, så vi får det fulde overblik over grundvandets tilstand.

 

Med testmarkerne får vi viden om, hvordan pesticider opfører sig i miljøet, hvilket ikke kun styrker vores vidensgrundlag, men også skaber tillid til, at vi kan sikre fremtiden for det danske grundvand. Samtidig kan vi bruge vores viden til løbende at forbedre regulerings- og godkendelsessystemet.

 

Men der er behov for en styrkelse af VAP-programmet. Den nuværende kapacitet er i dag for lille til at teste alle relevante pesticider og nedbrydningsprodukter. Siden programmets oprettelse i 1999 er kun 46 ud af 161 pesticider blevet testet.

 

Vi foreslår derfor, at budgettet til VAP-programmet fremover øges fra ti til 30 millioner kroner, og at det får en engangsbevilling på cirka otte millioner kroner.

 

De ekstra midler skal bruges til at undersøge virkningen af flere pesticider og til atter at igangsætte den sjette testmark inklusive opstilling af måleudstyr. Med de midler er det sandsynligt, at alle pesticider, der er relevante at undersøge i systemet, kan være testet inden for de næste ti år.

 

Investeringer i VAP-programmet er givet godt ud, da det både kan forebygge forurening og spare fremtidige udgifter for vandforbrugerne. Bedre test i VAP-programmet vil også betyde, at der ikke vil komme flere krav til vandsektoren om dyrere vandanalyser for pesticider. Og sidst, men ikke mindst vil det øge trygheden for, at de pesticider, der anvendes i dag, kan bruges forsvarligt uden at forurene grundvandet.

 

Mål for alle stoffer med non-target analyser

Overvågning af fremmedstoffer som for eksempel pesticidrester og anden forurening i grundvandet har indtil videre været baseret på målemetoder, der undersøger for specifikke stoffer.

 

Det er blandt andet derfor, at der i de seneste år er gjort nye fund af pesticidrester, som højest sandsynligt har været der længe, men som der ikke har været målt for før.

 

Sådan behøver det ikke at være fremover. For i dag udvikles der såkaldte non-target analysemetoder, som formår at måle bredt efter alle fremmedstoffer, der måtte gemme sig i vandet, og ikke kun bestemte stoffer.

 

Vores organisationer er enige om, at det vil være rettidig omhu at støtte udvikling og implementering af non-target analyser, så vi får det fulde overblik over grundvandets tilstand.

 

Styrk godkendelse af nye og bæredygtige midler

Præcisionslandbruget vinder i disse år frem, for eksempel ved brug af GPS og droner, hvilket gør anvendelsen af pesticider mere effektiv og målrettet. En undersøgelse udført for Miljøstyrelsen i 2018 finder et generelt potentiale til en besparelse på op til ti procent af forbruget.

 

For nogle typer teknologier er potentialet meget stort. For eksempel er såkaldt pletsprøjtning muligt i nogle anvendelser af pesticider, og her er besparelsen op til 50 til 75 procent.

 

Alt i alt vil ovennævnte forslag styrke indsatsen mod pesticider i vores grundvand markant.

 

Ved at sænke forbruget høster vi flere fordele på en gang. Et lavere og mere effektivt forbrug vil mindske miljømæssige risici og samtidig spare udgifter til sprøjtemidler for landmanden.

 

Der sker en hastig udvikling af nye biologiske midler såvel som mere bæredygtige udgaver af konventionelle pesticider. Vi kan derfor værne om grundvand og miljø ved at understøtte en effektiv implementering af nye og bedre alternativer til de nuværende bekæmpelsesmidler.

 

Desværre er der ofte lang sagsbehandlingstid for at få nye midler godkendt til det danske marked. Vi foreslår derfor at styrke Miljøstyrelsens godkendelsessystem ved at tilføre det flere ressourcer.

 

Alt i alt vil ovennævnte forslag styrke indsatsen mod pesticider i vores grundvand markant og være med til at sikre godt drikkevand til forbrugerne – også i fremtiden.

 

 

Publiceringsdato: 12/01 2022