Sammen om grundvandet

Vi er fire foreninger med et bredt syn på emnet, og på konferencen lagde vi op til en konstruktiv og saglig debat om både udfordringer og løsninger. Den tilgang er jeg personlig glad for, for sådan tror jeg generelt, at vi når længst. Deltagerne på konferencen ville møde synspunkter fra myndigheder, forskere samt politikere, og jeg var spændt på at høre den politiske debat efter oplæggene. 

Den 5. november skulle Danske Vandværker have sat grundvandet på dagsordenen. Efter planen skulle det have sket på en konference i fællessalen på Christiansborg, og i samarbejde med Dansk Planteværn, Jordbrugsakademikerne og Økologisk Landsforening.

 

Vi havde i fællesskab arrangeret konferencen ”Fremtidens drikkevandsbeskyttelse”, hvor vi ville drøfte udfordringerne med forurening af grundvandet. Og hvad der skal til for, at danskerne også fremadrettet kan have tillid til vores drikkevand. For det er vigtigt.

Miljøminister Lea Wermelin skulle indlede dagen, og vi var selvfølgelig meget glade for, at ministeren havde taget imod vores indbydelse. Men med stigende smittetal i samfundet generelt og Corona på Borgen er konferencen blevet aflyst. Det ændrer dog ikke ved, at emnet er enormt vigtigt.

 

Konstruktiv debat kan skabe resultater

Vi er fire foreninger med et bredt syn på emnet, og på konferencen lagde vi op til en konstruktiv og saglig debat om både udfordringer og løsninger. Den tilgang er jeg personlig glad for, for sådan tror jeg generelt, at vi når længst. Deltagerne på konferencen ville møde synspunkter fra myndigheder, forskere samt politikere, og jeg var spændt på at høre den politiske debat efter oplæggene.

 

Set gennem vandværkernes briller er der meget på spil. Grundvandsbeskyttelse er ingen ny opfindelse, og heldigvis trækker mange gode kræfter på samme hammel. Vi har for eksempel Vandpanelet, der i sin tid blev nedsat, fordi grundvand og drikkevand er så vigtige ressourcer, at trusler kræver en hurtig og koordineret indsats. Det er også derfor, at alle de centrale aktører på området sidder med ved bordet, det vil sige KL, DANVA, Styrelsen for Patientsikkerhed og i al beskedenhed os selv i Danske Vandværker. Senere er også Danske Regioner og GEUS blevet faste medlemmer af panelet.

 

Biocidstrategi er en nødvendighed

I 2017 nedsatte Vandpanelet pesticidarbejdsgruppen, da fund af pesticider gjorde det tydeligt, at det var nødvendigt med et særligt fokus på det område. Og der har i de senere år været sagt meget om konsekvenserne af pesticider fra landbruget. Der har i mindre omfang været talt om sundhedsskadelige biocider fra for eksempel maling, træbeskyttelse og byggematerialer, der udvaskes med regnvand, og på den måde ender i det danske grundvand. Her mangler der i høj grad risikovurderinger og viden om konsekvenser for vandmiljøet.

 

Derfor er det nødvendigt, vi får udarbejdet en målrettet strategi og handlingsplan, der kan være med til at sikre rent sundt drikkevand for forbrugerne. Biocidstrategien bør udformes sammen med brancheorganisationerne inden for vand- og byggesektoren og tage udgangspunkt i national og international forskning på området.

 

Vores input til en ny strategi

  • Styrket kontrol med biocidholdige produkter som for eksempel maling og træbeskyttelse, herunder også ulovlig import og brug af biocidholdige produkter
  • Afdække i hvilket omfang biocider fra tagflader, husmure mv. strømmer med regnvand ned til overflade- og grundvand. Og konsekvenserne for drikkevandet
  • Styrket forskning i biociders betydning for menneskers sundhed
  • Afdække hvilke tekniske og økonomiske konsekvenser et potentielt øget fund af biocider i drikkevandet har for forsyningerne. Hvilke rensemetoder findes der, og hvilke økonomiske konsekvenser vil det have for vandforbrugerne, hvis der skal investeres i nye vandbeskyttelses- eller renseanlæg?
  • Som led i udarbejdelse af strategien skal der nedsættes en task-force med relevante myndigheder og repræsentanter for vand- og byggebranchen.

 

Beskyt de grundvandsdannede oplande

Grundvandsbeskyttelse er selvfølgelig meget mere end en biocidstrategi. Den nuværende screeningsproces er nyttig, og den har allerede gjort os opmærksomme på nye problemstoffer samt et muligt problem med import og brug af ulovlige stoffer.

 

Står det til os, skal vi blive ved med at have en grundig testning af nye stoffer. Vi ser også gerne, at der i overvågningsprogrammet arbejdes hen mod flere VAP-marker, så vi sikrer, at hverken moderstoffer eller nedbrydningsprodukter bliver udvasket til grundvandet.

 

Vi skal også nå i mål med beskyttelsen af de Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO’erne). Det kræver, at stat, kommune, lodsejer og selvfølgelig vandværket går positiv og aktivt ind i processen.

Men ovennævnte tiltag er ikke nok, der skal mere til for at sikre grundvandet. Derfor foreslår vi, at man fra statens side udvider den nuværende kortlægning til også at omfatte de grundvandsdannende oplande. Så vil kommunerne få et endnu bedre grundlag for at beskytte livsnerven i vores drikkevand nemlig de områder, hvor grundvandet dannes.

 

Jeg havde glædet mig til en livlig debat på konferencen og var spændt på at høre, om miljøministeren havde noget nyt med om regeringens arbejde for at beskytte grundvandet. Men det må jeg have til gode.

 

Indlægget af Susan Münster er bragt i Energy Supply 5. november 2020.

 

Publiceringsdato: 05/11 2020