Stort er ikke lig med bedst

Debat: Danske Vandværkers direktør udfordrer her argumentationen om, at en centralisering af drikkevandsforsyningen ville være at fortrække frem for den nuværende decentrale struktur.

Af direktør i Danske Vandværker, Susan Münster

 

Adm. dir. Lars Bonderup Bjørn fra forsyningsselskabet Ewii skriver i et debatindlæg i disse spalter, at alle danskere har krav på rent drikkevand.
Det er jeg fuldstændig enig i.

 

Men jeg er ikke enig i, at store vandforsyninger automatisk er bedre end små. Ifølge Lars Bonderup Bjørn passer store forsyninger bedre på borgernes drikkevand end mindre forsyninger. Det synes jeg er en meget kedelig udlægning, og jeg er dagligt i dialog med mindre vandforsyninger, som sætter en stor ære i at levere godt drikkevand til forbrugerne.

 

Centralisering af drikkevand er ingen fordel

Som direktør i en forening, der repræsenterer knap 2.000 vandværker over hele Danmark, oplever jeg, at de mindre vandværker har stort fokus på en effektiv vandforsyning med fornuftige vandpriser, som dækker de reelle omkostninger ved at levere godt drikkevand til forbrugerens hane. Der er kort sagt fokus på kerneopgaven med at levere rent drikkevand.

 

Jeg medgiver, at små vandværker kan have færre ressourcer og kompetencer til at beskytte forbrugerne mod forurening, end de store vandforsyninger typisk har. Men det er der heldigvis råd for. Det er helt almindeligt, at vandværkerne trækker på eksterne leverandører og rådgivere, eller at der samarbejdes med andre vandværker i nærområdet.

 

Så der er mange gevinster for forbrugerne ved en decentral struktur, der hviler på et solidt fundament i form af et stærkt samarbejde mellem vandværker på kryds og tværs af størrelser og kommunegrænser.

 

Vand skal være tæt på forbrugeren

Det er også vigtigt at skelne mellem by- og landområder. Den decentrale struktur er den eneste rigtige i landområder og provinsbyer, for det giver ikke mening at transportere vand over meget lange afstande. En lang transportvej bruger unødvendigt meget energi – og det er ikke særligt klimavenligt.

Desuden forringes kvaliteten af drikkevandet, hvis der bliver pumpet store mængder ud, som ikke bliver aftaget med det samme og derfor står for længe i rørene. En decentral struktur giver også større forsyningssikkerhed, hvis der opstår en forurening, for når de udpumpede vandmængder er mindre, kan man bedre inddæmme forureningen og etablere en nødforsyning.

 

Grundvandskvalitet har ikke noget at gøre med størrelse

Ewiis direktør gør sig til talsmand for hyppigere tests af vandet for pesticider. Pesticider siver normalt langsomt ned i grundvandet, og derfor giver det ikke den helt store mening at kritisere, at de små vandværker ikke tager lige så mange prøver, som de store. Hvis vi gør antallet af prøver op i forhold til den udpumpede mængde, er de mindre vandværker rigtig godt med – nogle faktisk endnu bedre.

 

Vi kan også se nærmere på de dispensationer, som giver vandværkerne lov til at sende vand med indhold af pesticidstoffer lidt over den politisk fastsatte grænseværdi ud til deres forbrugere. Landets kommunerne har de seneste fem år givet i alt 40 dispensationer til almene vandværker for overskridelse af drikkevandskvalitetskravet for pesticider på 0,1 mikrogram pr. liter.

 

Ud af de 40 dispensationer, der er givet, mens vandforsyningerne finder de bedste egnede løsninger til at håndtere problemerne, er de 36 givet til forbrugerejede vandværker, og de 4 til kommunale forsyninger.

 

Ifølge Miljøstyrelsens tal er der 87 kommunalt ejede vandværker og ca. 2.400 forbrugerejede i landet. Det vil sige, at 4,6 procent af dispensationerne er givet til kommunalt ejede vandværker, mens blot 1,5 procent er givet til de forbrugerejede. Der er altså færre forbrugerejede vandværker, som leverer vand med pesticider til deres forbrugere.

 

Det får dog ikke mig til at sige, at småt er bedre end stort, men får mig derimod til at sige, at alle, uanset størrelse, kan blive ramt af pesticider. I øvrigt kan langt de fleste forureningssituationer også fint løses på mindre vandværker, fordi der er udviklet teknologier, der kan skaleres efter vandværkets størrelse.

 

Summa summarum har den decentrale struktur på drikkevandsområdet i min optik mange gevinster og få ulemper, og det må være manglende kendskab til modellens mange styrker, som er grunden til den adm. direktørs synspunkter. Det er muligt, at centralisering kan være relevant i forbindelse med behandling af spildevand, men vores drikkevand trives nu engang bedst i den nuværende decentrale model.

 

Dette debatindlægblev bragt i Watertech den 31. marts 2020.

 

Publiceringsdato: 03/04 2020