Synspunkt: Ja tak til vandregning uden økonomisk regulering

Susan Münster, direktør i Danske Vandværker forklarer i sit synspunkt, hvorfor hun godt tør sige "Ja tak til vandregning uden økonomisk regulering".

”Tør du tænke på din vandregning uden regulering”, spørger Jacob Schaumburg-Müller, som er vicedirektør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, i et indlæg her i spalterne den 24. november.

 

Ja, er det rungende svar fra mig. Jeg tør absolut godt tænke på min vandregning uden økonomisk regulering. Det gør jeg, fordi drikkevand i Danmark er billigt, lad os indledningsvis slå det fast med syvtommers søm.

 

Et eksempel: Når en forbruger betaler sit vandværk 70 kroner per kubikmeter vand, går de 40 kroner til spildevandsafgift, 14 kroner er momsen, 8 kroner er afgift til staten, mens de sidste 8 kroner er selve vandprisen. Og 8 kroner må da siges at være meget billigt for 1.000 liter rent og godt drikkevand serveret lige fra vandhanen. Og lad mig skynde mig at sige, at den billige pris ikke skyldes den økonomiske regulering i Vandsektorloven.

 

Demokrati og fokus på kerneopgaven

Jeg tror, at når mange mennesker tænker på monopoler, så tænker de på virksomheder, der udnytter deres monopol til enten at tjene mange penge eller til at sætte baren for kvalitet og service lavt. Ingen af disse ting gælder som princip for de forbrugerejede vandforsyninger, hvor forbrugerne har direkte adgang til beslutningstagerne på vandværkerne via den årlige generalforsamling. Her kan de få indflydelse på både pris og service.

 

Danske Vandværker har fået udarbejdet en takstanalyse, der viser, at de forbrugerejede vandværker har sparet deres forbrugere knap 1 mia. kroner årligt i den seneste godt og vel 10-årige periode. Det er den samme periode, hvor vandforsyningerne har været underlagt en økonomisk regulering. Analysen siger ikke noget om årsagerne, og heller ikke Forsyningssekretariatet, under Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen, har kunnet hjælpe os med et svar på, hvorfor det er, som det er.

 

I Danske Vandværker tror vi, det er fordi, at mange forbrugerejede vandværker har fokus på kerneopgaven – nemlig at levere godt drikkevand til forbrugerne og en udstrakt brug af frivillig arbejdskraft.

 

Hvile i sig selv-princippet er et godt princip

De forbrugerejede vandværker kan som bekendt ikke opkræve takster til det omkostningsniveau, de selv vurderer. Drikkevand fra hanen er omfattet af hvile i sig-princippet. Det betyder, at et vandværk ikke må opkræve mere end det populært sagt koster at levere vandet til forbrugerens hane. Desuden skal kommunen i sin egenskab af myndighed godkende taksterne.

 

Da det er forbrugerne, der har den direkte indflydelse på vandværkets drift, er der også en vis interesse i at holde taksterne nede. Desuden er det absolut også værd at nævne, at de mange frivillige på landets vandværker også er med til at spare forbrugerne penge. Ifølge vores beregninger svarer det til, at forbrugerne sparer omkring de 176 millioner kroner hvert år.

 

Vandværker er naturlige monopoler, derfor skal der også være en vis regulering, det anfægter jeg ikke. Med risiko for at gentage mig selv mener jeg, at vi skal bruge kræfterne på det rigtige, og vi har allerede det gode hvile i sig selv-princip. Økonomisk regulering gør ikke nødvendigvis drikkevandet billigere, derfor bør de rene, forbrugerejede drikkevandsselskaber, som udleder mere end 800.000 kubikmeter årligt, også kunne komme ud af den økonomiske regulering i Vandsektorloven, hvis deres ejere og forbrugere ønsker det.

 

 

Synspunkt af Susan Münster, direktør i Danske Vandværker – et svar på indlæg 24.11.2020 fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i Watertech

 

Af Susan Münster, direktør i Danske Vandværker

Publiceringsdato: 26/11 2020