Ubenyttede boringer skal sløjfes

Hver gang der etableres boringer i den danske undergrund for eksempel til indvinding af drikkevand, er der samtidig risiko for, at der kan ske forurening af grundvandsmagasinet, hvis ikke boringen etableres korrekt.

Forureningen sker enten som tilbagestrømning eller som følge af en hydraulisk kortslutning mellem et overliggende forurenet grundvandsmagasin og et primært, dybereliggende grundvandsmagasin. Den slags forureninger er veldokumenterede i både gamle og nyere boringer.

 

Typiske årsager til boringsbetinget forureningsspredning

I gamle jern- og stålrørsboringer sker der typisk gennemtæring eller skruerne bliver beskadiget på grund af galvanisk tæring. I de nyere plastforerør sker forurening typisk på grund af utætte gevindsamlinger.

 

Nedbrydning af forerør er ikke den eneste risiko for forurening. På ydersiden af boringen – i hulrummet mellem jord og forerør – er der af og til lagt et forseglingsmateriale, som skal forhindre forurening ned langs boringen – også kaldet krydsterminering.

 

Billedet viser et eksempel på en utilstrækkelig sløjfning af en boring. Her er der brugt bentonit-pellets (i grå) som forseglingsmateriale, og det ses tydeligt, at materialet kun delvist er opkvældet, og derfor ikke slutter tæt. Utætheden danner således en motorvej for forurening ned til det primære grundvandsmagasin. Kilde: Forsegling af boringer og sonderinger 240919

Betonit er en vigtig ingrediens i forseglingsmaterialet

Krydsterminering kan også ske, hvis en boring ikke er tilstrækkeligt sløjfet. Her er valget af forseglingsmateriale vigtigt. Forseglingsmaterialet består typisk af en cementblanding, hvor bl.a. vulkansk aske (bentonit) indgår som en vigtig ingrediens. Bentonit svulmer op ved kontakt med vand. Blandingen kaldes i fagsprog for ”grout” og nedsætter risikoen for krydsterminering.

 

Bentonit leveres i mange forskellige udformninger for eksempel pellets, stænger, pulver, og erfaringen viser, at det ikke er alle former, der altid virker efter hensigten.

 

Boringer og brønde

I Jupiter-boringsdatabase er der i grove tal registreret 5.000 almene vandforsyningsboringer og 50.000 ikke-almene vandforsyningsboringer. Vi ved også, at der indvindes vand til husholdning fra et stort antal ikke-registrerede private boringer og brønde. Det betyder, at myndighederne ikke har kendskab til disse boringer, ligesom de ikke er lovlige, fordi de ikke har en indvindingstilladelse.

 

Derudover findes der gemte eller glemte boringer og brønde, de såkaldte ”spøgelsesboringer og -brønde”, som kan udgøre en forureningsrisiko, da de er af ældre dato, er gennemtærede og måske ikke er forsvarligt etableret eller sløjfet efter normen.

 

Vandforsyningsloven sikrer dog, at kommunerne kan påbyde, at ubenyttede vandforsyningsboringer eller brønde skal sløjfes, hvis de ikke længere er aktive.

 

Vi opfordrer derfor til, at I er ekstra opmærksomme på spøgelsesboringer og -brønde og rapportere dem videre til jeres kommune.

 

I mange kommuner indgår sløjfning af ubenyttede boringer som en del af indsatsplanen for grundvandsbeskyttelse. Nogle kommuner giver økonomisk tilskud til ejerne af boringer og brønde, som kan dække en del af omkostningerne til at sløjfe boringerne og brøndene.

 

Publiceringsdato: 22/10 2021