Victoria og verdensmålene

Vandspejlet er den syvende bog i seri­ en Victoria og Verdensmålene og den sætter fokus på vand og sanitet.

Verdensmål nr. 6 om vand og sanitet er et spørgsmål om liv eller død for millioner af mennesker. Victoria og hendes afrikanske ven Nixon – de to hovedpersoner i den nye børnebog ”Vandspejlet”
– drager på rundtur i Tanzania og Danmark for at finde gode vandløsninger.

 

”Med ”Vandspejlet” kan børn på 9-12 år og deres voksne gennem øjnene på 11-årige Nixon og 12-årige Victoria opleve, hvor vigtigt det er med adgang til rent drikkevand og ordentlige toiletforhold. I Danmark tager vi det for givet, at der er styr vand og sanitet, men for mennesker i Tanzania er det ofte et spørgsmål om liv eller død”, siger børnebogsforfatter, journalist Jesper Tornbjerg fra Victoria og Verdensmålene.

 

”Danske Vandværker har været med fra starten i tilblivelsen af ”Vandspejlet” og har bidraget med ideer og input, fordi vi kan se værdien at af have en verdensmålsbog, som vores medlemmer og andre interesserede kan bruge i dialogen med børn og unge om drikkevand og vandets kredsløb”, siger Susan Münster, direktør i Danske Vandværker.

 

”Partnerskaber er ånden i FN’s kli- mapartnerskaber, og det er dejligt, at Danske Vandværker er gået med i partnerskabet og dermed har bidraget til, at ”Vandspejlet” kunne realiseres i et oplag på 10.000 bøger”, siger Jesper Tornbjerg.

 

Til daglig er Jesper Tornbjerg journalist i brancheforeningen Dansk Energi, og Victoria-bøgerne er et ”lille” hobbyprojekt, som han pusler med.

 

Jesper vil skive 17 bøger – en om hvert verdensmål – og ”Vandspejlet” er den syvende i rækken. Bøgerne kan læses individuelt og henvender sig til børn på 9-12 år og deres forældre, bedsteforældre og skolelærere.

 

Publiceringsdato: 21/09 2020