Visionen bag LER 2.0

Overgangen til LER 2.0 skal lette administrative byrder og reducere risikoen for graveskader. Med det nye system venter der nu en stor omstillingsproces for landets ledningsejere og graveaktører, når de skal i mål med omstillingen inden den 1. juli 2023.

Det er Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE), der siden 2016 har arbejdet med at modernisere det landsdækkende Ledningsejerregister.  

 

Frugten af deres arbejde ser vi nu med det nye Ledningsejerregister, LER 2.0, hvor data om elkabler, vandrør, fibernet og andre ledninger organiseres og standardiseres i en digital datamodel, der har til formål at optimere gravearbejdet og reducere risikoen for graveskader.  

 

Hurtigere adgang til data 

I dag har ledningsejere hele fem dage til at udlevere ledningsoplysninger, når en entreprenør efterspørger dem. Med LER 2.0 vil vi langt hurtigere kunne få adgang til ensartede ledningsoplysninger det samme sted. Faktisk betyder digitaliseringsløftet, at man i fremtiden vil kunne udveksle oplysningerne automatisk.  

 

LER 2.0 har været klar til brug siden januar 2020, men vi vil først opleve en fuld gevinst af systemets potentiale, når alle ledningsejere er kommet i mål med omstillingen. Funktionsleder hos SDFE, Niels Nepper-Christensen, ser derfor også frem til sommeren 2023, når omstillingsprocessen for LER 2.0 forventes at være i mål.  

 

”Det er vigtigt, at vi får alle i mål med omstillingen. Laver man en graveforespørgsel et sted, hvor langt de fleste svarer per automatik, men en enkel eller to ikke gør, så ender man med at vente på ledningsoplysninger fra enkelte parter, der ikke udleverer automatisk endnu. Det gør, at man ikke kan komme videre med processen, fordi man ikke må grave, før man har alle oplysninger. Også hvis man står i en situation med akut gravearbejde, risikerer man at skulle grave helt i mørke, hvis der er ledningsoplysninger, som ikke udveksles automatisk. Når vi er i mål med omstillingsprocessen, vil graveaktørerne langt hurtigere kunne grave på et oplyst grundlag”, fortæller Niels Nepper-Christensen.  

 

Færre graveskader 

Ambitionen ved at standardisere, ensarte og digitalisere ledningsoplysningerne er at skabe et bedre overblik og dermed færre graveskader. Gennem det forbedrede overblik vil LER 2.0 dermed sparer alle parter for tid og penge, mener Niels Nepper-Christiansen.  

 

”Det er ikke særligt anvendeligt at have papirtegninger i kælderen, der kan gå til i vandskader eller blive væk, og pludselig ved man ikke, hvor man har sine ledninger. Når man vedligeholder sit vandværk, kan det betale sig at have ledningsoplysningerne i et digitalt format, så man kan kombinere det med øvrige data”, forklarer han.  

 

”For nye bestyrelsesmedlemmer vil det forbedrede overblik alt andet lige også gøre det nemmere at komme til som ny i bestyrelsen”.

 

Involvering giver værdi 

Sammenstillingen af ledningsoplysninger kan som nævnt kun foregå, hvis alle er med på vognen. Derfor nævner Niels Nepper-Christensen også involvering som en af byggestenene for digitaliseringsløftets succes.  

 

”Det har været vigtigt for os at inddrage branchen, så vi ikke ender med at sætte en masse krav, der i sidste ende ikke skaber en væsentlig værdi. Vi har en følgegruppe, der består af aktører, som bliver påvirket af omstillingen. Det er en måde for dem at blive hørt, ligesom det for os er en klar fordel, fordi vi dermed har aktører som Dansk Energi, KL, Banedanmark og Danske Vandværker med i processen til at give indspark til, hvordan løsningen bliver mest hensigtsmæssig”, fortæller han. 

 

Heldigvis oplever Niels Nepper-Christensen og resten af SDFE i øjeblikket en stor tilslutning til LER 2.0, selvom det kan være vanskeligt at opgøre den præcise status for omstillingen. 

 

”Udfordringen er, at vi i vores system kun kan se, hvor mange procent af ledningsejerne, der er overgået til LER 2.0. Vi ligger på omkring fem procent, men det tal siger i virkeligheden ikke så meget, fordi det interessante nærmere er antal meter ledning, der bliver udvekslet via det nye system. For ledningsejernes oplevelse af systemet betyder det selvfølgelig meget, om det er det store multiforsyningsselskab eller det lille vandværk, der er en del af de fem procent”, fortæller han.  

 

”Ledningsejerne har en registreringsforpligtigelse, men som udgangspunkt tror vi ikke, at det bliver nødvendigt at uddele bøder i forbindelse med overgangen til LER 2.0, fordi ledningsejerne har en egeninteresse i at være registreret i LER og beskytte deres infrastruktur”, fortæller Niels Nepper-Christensen.  

 

Platform for samgravning 

I forbindelse med overgangen til LER 2.0 er der også en ambition om at hjælpe samgravning bedre på vej. 

 

”Vi ved, at 10 procent af gravearbejdet i Belgien foregår som samgravning. I Danmark er vi på 2-3 procent, så det viser, hvor stort potentialet er. Der er nogle åbenlyse fordele ved samgravning. Man sparer penge på gravearbejdet, undgår trængsel i trafikken, og så undgår man selvfølgelig også at skabe en irritationsfaktor for Hr. og Fru Hansen, når vejen graves op ad flere omgange”, fortæller Niels Nepper-Christensen.  

 

”Men det er selvfølgelig ikke altid, det fungerer i praksis. Typisk er det nemmere, hvis det er en langsigtet planlægning. I LER 2.0 er der et samgravningsmodul, hvor aktørerne kan annoncere, hvis de skal grave et sted i en periode. På den måde bliver man synlig for andre, der også skal grave, og så faciliterer LER den proces. På den måde skulle vi gerne sikre, at der i fremtiden er mere samgravning”, siger han.  

 

Publiceringsdato: 24/03 2022