Legionella – hvad er det?

Sådan bliver man smittet
Legionellabakterier er ikke et problem for raske mennesker, men personer med et svækket immunforsvar kan risikere at blive alvorligt syge.
Man bliver smittet ved at indånde vanddråber (aerosoler) med væsentlige koncentrationer af bakterien. Aerosoler kan f.eks. dannes i brusebadet, i spa- og boblebade og i klimaanlæg med befugtning.
Symptomerne på legionærsyge er som lungebetændelse med høj feber, kuldegysninger, hoved- og muskelsmerter samt kvalme og diarre.
Historien bag legionærsygen
Måske har du hørt om legionærsygen, der ramte deltagerne under en kongres for amerikanske krigsveteraner for snart 50 år siden?
Mange af veteranerne blev syge og en del døde uden, at myndighederne i første omgang kunne forklare hvorfor. Senere blev det fastslået, at en bakterie, der var blevet spredt ved forstøvning af vand via klimaanlægget, var endt i lungerne på deltagerne, hvoraf flere var alderdomssvækkede og derfor særligt udsatte for infektionen. Bakterien blev døbt Legionella, og sygdomsforløbet kaldes legionærsyge.
Stor stigning i Legionella tilfælde
I 2016 faldt antallet af Legionella tilfælde i forhold til 2015, men siden efter året 2017 er der set en kraftig stigning af smittede personer i Danmark. I 2016 blev der anmeldt 170 tilfælde, heraf er 133 formodentlig smittet her i landet. I alt 22 patienter døde af eller i forbindelse med sygdommen.
Kilde: Statens Serum Institut