Hvem betaler, hvis vandledningen bliver skadet under andres gravearbejde?

Hvis vandværkets ledning bliver skadet under gravearbejde, der er udført for andre, skal I kun acceptere at betale for udbedringen, hvis entreprenøren har fulgt reglerne for gravearbejde.

Det vil blandt andet sige, at en henvisning til jeres ledningskvalitet og til manglende præcision i ledningsoplysninger (LER og udleverede ledningskort) ikke i sig selv gør, at entreprenøren er uden ansvar.

 

Entreprenøren er dels forpligtet til at grave forsigtigt, og til at prøvegrave for at fastslå ledningens faktiske beliggenhed inden arbejdet påbegyndes. Hvis entreprenøren ikke kan finde ledningen efter prøvegravning, skal han kontakte vandværket for at få hjælp til at påvise ledningen.

 

Hvis han ikke følger disse grundregler, vil han selv være ansvarlig for en evt. graveskade. Vandværket bør i en evt. forhandling om, hvem der skal betale, holde fast på, at vandværket kun kan blive ansvarlig, hvis reglerne for gravearbejde er overholdt af entreprenøren. Samtidig vil det i langt de fleste tilfælde kunne betale sig at finde en mindelig løsning, idet en retssag kan være en kostbar affære.

 

Vil du vide mere?

Kontakt

 

Robert Jensen

Mail: rj@danskevv.dk

Tlf. 56 13 02 01

Publiceringsdato: 14/05 2020