Gå til indhold

Trin for trin: Etablering af ny boring

Få overblik over de forskellige trin, I skal være opmærksom på, når I vil etablere en ny boring.

Adgang til boringer og ledninger – hent skabelon til forhåndsaftale

1: Afsøg muligt område for etablering af boring

Orienter kommune om plan for ny boring, måske kan kommunen hjælpe med placeringen.

 

Vi anbefaler desuden, at I inddrager en faglig rådgiver omkring mulig placering, evt. dialog med lodsejer og for udarbejdelse af ansøgningsmateriale.

2: Aftal placering af boring og ledningsstrækning med berørte lodsejere

Hvis der ikke kan opnås enighed med lodsejeren, og der ikke er mulighed for at finde en anden god placering af den nye boring, så er den eneste anden mulighed at bede kommunen om at ekspropriere.

3: Inddrag Kommune om ønsket boring

Kommuner behandler indvindingsansøgninger efter reglerne om VVM (Vurdering af Virkning på Miljøet).

 

Det vil sige, at der først skal laves en nærmere undersøgelse, der skal afklare, om en kommende eller fortsat indvinding vil have en negativ virkning på miljøet.

 

Det er en god ide at tage en dialog med kommunen om hvilke undersøgelser, der er behov for, og hvilke oplysninger og viden kommunen har, som kan være nyttig.

 

Tag også en dialog om hvordan der skal ansøges om etablering af en ny boring, om kommunen har en ansøgningsskabelon, som I skal bruge.

 

Tag også en dialog om den nye indvindingstilladelse, måske har kommunen en ansøgningsskabelon til foreløbig og endelig indvindingstilladelse på deres hjemmeside.

 

Tag en dialog med kommunen om, hvad sagsbehandlingstiden forventes at være.

 

4: Indhent pris hos brøndborervirksomhed og sikring af valg af brøndborervirksomhed

Vandværket skal sikre sig, at brøndborefirmaet har de rette beviser til at kunne udføre arbejdet.

 

Husk altid at spørge efter pris hos flere forskellige brøndborervirksomheder.

 

I kan også spørge om andre vandværker i kommunen har gode erfaringer med en brøndborevirksomhed

 

GEUS vedligeholder en liste over brøndborerfirmaer, der har én eller flere ansatte med brøndborernes A-Bevis.

 

Listen bygger på oplysninger fra Byggeriets Uddannelser og fra brøndborerfirmaerne.

 

Du kan hente listen her

5: Indgå en forhåndsaftale med lodsejer og udfyld delvist en deklaration inden borearbejdet

Der indgås først en forhåndsaftale med lodsejeren om prøveboring, er villig til at underskrive og få tinglyst en deklaration om vandforsyningsanlæggets permanente etablering.

 

Ejeren gøres før underskrift på forhåndsaftalen bekendt med deklaration og vilkår.

 

I finder skabelon til forhåndsaftale og deklarationstekst på i artiklen Adgang til boringer og ledninger

6: Send ansøgningsmateriale til kommune snarest muligt i processen

Kommune har en sagsbehandlingstid, og kommunens tilladelsen skal i høring hos interesserede parter.

 

Spørg evt. kommunen om skabelon til ansøgning – se punkt 3.

 

Ansøgning om foreløbig indvindingstilladelse og etablering af boring

 

I denne bekendtgørelses § 6 beskrives, hvad ansøgningen skal indeholde.

 

Kommunalbestyrelsen skal godkende borestedet, inden der udstedes tilladelse. Borestedet skal fremgå af tilladelsen.

7: Brøndborervirksomheden skal sende en anmeldelse til kommunen og modtage en tilladelse, inden om før et borearbejde påbegyndes

Senest 10 dage før et borearbejde kan påbegyndes, skal brøndborervirksomheden sende en anmeldelse til kommunen. Når kommunens tilladelse er modtaget, kan borearbejdet påbegyndes.

 

Når borearbejdet er færdigt, skal brøndborevirksomhed sende en endelig og færdig anmeldelse med oplysninger om boring, placering, formål og indretning til kommunen. Borevirksomheden skal også sørge for at indberette oplysninger til GEUS, som så indberettes til Jupiterdatabasen.

 

Det er god ide, at I ved jeres aftale med brøndborevirksomhed sikrer, at brøndborevirksomhed vil sørge for at overholde disse krav, se også punkt 10.

 

Hvis den udførte boring er tilfredsstillende (Ydelse, vandkvalitet mv.)

Bemærk: Når der udtages en vandprøve fra boringer lige efter etablering, så kan analysen vise en forringet kvalitet. Det er en også god ide at udtage en ny prøve, når boringen har haft tid til at sætte sig. Tag en dialog med kommune og brøndborefirma om, hvornår vandprøverne bør udtages.

 

8: Ansøgning om endelig tilladelse ved kommunen

Kommune har en sagsbehandlingstid og kommunens tilladelsen skal i høring hos interesserede parter.

 

Spørg evt. kommunen om skabelon til ansøgning – se punkt 3.

 

Ansøgning om endelig indvindingstilladelse

I bekendtgørelse Bekendtgørelse om vandindvinding og vandforsyning beskrives, hvilke dele jeres ansøgning skal indeholde.

 

I § 14 beskrives hvad ansøgning skal indeholde.

 

9: Endelig aftale – deklaration og tinglysning

Hvis vandværket ikke ejer jorden omkring den nye boring og tilhørende ledningsnet, så sørg for at få jeres adkomst tinglyst på ejers ejendom.

10: Brøndborers indberetningspligt

Brøndborer bør kende til og overholde sine indberetningspligter.

 

Det er dog en god ide, at I, i jeres aftale med brøndborevirksomheden sikrer jer, at brøndborer overholder dette.

 

Brøndborer har pligt til at indberette oplysninger om boringen til kommunen, når borearbejdet er færdigt og til GEUS inden 3 måneder efter udførelsen.

 

Den, der forestår udførelsen af en boring efter vand, skal til kommunalbestyrelsen og til GEUS indsende kopi af resultaterne af de fysiske, kemiske og mikrobiologiske undersøgelser af vandet, som er foretaget i forbindelse med etableringen af boringen.

 

Den, der forestår geofysiske undersøgelser i forbindelse med etablering af en boring, skal indberette disse digitalt til GERDA-databasen ved GEUS.

 

Udgivet 17. okt. 2023