Vilde haver

Giftfrie haver gavner både grundvand og biodiversitet. Kig i idekataloget og få inspiration til, hvordan I kan få mere natur på vandværkets arealer.

 

Giftfrie haver gavner både grundvand og biodiversitet

Klimakrisen, øget fokus på bæredygtighed og biodiversitet er tre forskellige problematikker, der er ved at ændre vores syn på haver og arealer omkring virksomheder og kommunale institutioner. Haver behøver ikke længere at være velplejede og strømlinede. En ny trend med naturhaver eller vilde haver skyder frem som paddehatte.

 

Det oplever biolog Lilli Gruwier, som for blot få år siden blev frarådet at bruge ordet biodiversitet i sit arbejde som naturformidler. I dag er interessen for at få tips og tricks til at dyrke en naturhave steget, for folk vil gerne være med til at fremme livsbetingelser for flora og fauna selv på små arealer som i en villahave eller i en altankasse på fjerde sal.

 

”Vandværkerne kan også være med til at give plads til bier, biller og blomster og på den måde give forbipasserende og naboer en fin oplevelse. Vandværket kan sende et signal til lokalområdet om, at her gør vi noget godt for naturen.

 

Helt grundlæggende handler det om at lade mangfoldigheden råde og optimere betingelser for blomster og andre fødekilder til insekterne, der så igen kan være føde for fugle og andre smådyr”, fortæller Lilli Gruwier, biolog, forfatter og naturhave-ekspert i tv-serien ” Giv os naturen tilbage”. I udsendelsen ser vi, hvordan Hjørring Kommune skaber plads til naturen. Serien er sendt på DR1 i efteråret 2020 og har netop vundet TV-prisen 2021 for Bedste Fakta-serie.

 

Kommunikation om uorden kan give pote

På vandværkerne kan udenomsarealerne med fordel omlægges til vilde haver.

 

De fleste vandværker er sikkert vant til, at deres græsplæne er nyslået og velplejet, og Lilli Gruwier forstår godt, at det kræver lidt tilvænning at gå ned ad den vilde vej. Orden signalerer, at her har vi styr på tingene.

 

”Jeg forstår godt, at nogle mennesker kan frygte, at forbipasserende og naboer tænker, at her har de nok ikke styr på regnskaber eller hygiejne, når uden- omsarealerne er rodede og uplejede. Men naturen er rodet. Det oplever vi, når vi går en tur i skoven, og her synes vi jo ikke, at visne blade og vilde blomster er grimme. Man kan imødekomme undren eller kritik fra forbipasserende ved at kommunikere synligt om de vilde tiltag. På skilte, der tydeligt kan ses, kan vandværket for eksempel skrive: ”Hej forbrugere – her får naturen lov til at folde sig ud”, foreslår Lilli Gruwier.

 

Naturhaver handler ikke om at lade stå til

Hvis man ikke er så begejstret ved tanken om et totalt vildt udtryk, kan man sagtens gøre naturen en tjeneste på mindre afgrænsede områder.

 

”Man kan styre vildskaben en smule ved at inddele sin have i cirkler, hvor græsset kan gro højt, eller der kan sættes planter, som sommerfugle og bier er glade for. I et område bagest i haven kan blade, knækkede grene og hele træstammer ligge og give vinterly til pindsvin og andre smådyr. Og hvis man har nogle sten i overskud, kan man anlægge et stenbed til edderkopper og tudser, og når solen skinner, kan sommerfugle og firben sætte sig på stenene og få varmen”, fortæller Lilli Gruwier og understreger en vigtig pointe:

 

”Naturen tager tid, så du skal væbne dig med tålmodighed. Så snart der er blomster, kommer de almindelige bier og sommerfugle hurtigt, men der er mange arter, der først viser sig efter mange år. For eksempel lever visse billelarver i årevis i gamle træstammer, før vi ser dem flyve omkring som voksne biller. Så vent tålmodigt og se, hvad der sker”.

 

Ukrudt er også en plante

”Ukrudt er også planter. Det glemmer vi ofte, fordi mange synes, at ukrudt er noget skidt. Jeg tror, at ukrudtsbegrebet er det, vi skal arbejde hårdest med at ændre. Tag for eksempel døvnælde, tidsler og mælkebøtter, som er en helt naturlig del af floraen her på vores breddegrader. Men i private haver og på kommunale arealer kæmpes der en hård kamp for at hakke dem ned eller sprøjte dem væk”, siger Lilli Gruwier.

 

Hvis vi synes, det er vigtigt at sende signaler om orden, så mener Lillie Gruwier til gengæld, at man kan lægge sine kræfter i at luge i indkørsler for at undgå det uplejede udtryk, og så lade biodiversiteten udfolde sig bagest i haverne, hvor det er lidt mere skjult.

 

”Hovedfokus er biodiversiteten for at få så mange forskellige arter som muligt til at trives. Og vi behøver jo slet ikke fjerne ukrudtet”, siger Lilli Gruwier.

Hvilke planter er særligt velegnede? Lilli Gruwier svarer prompte: ”Hvis du er på et plantecenter, så følg insekterne. Der hvor bier og sommerfugle flakser rundt, har du svaret. Det er ikke altid de kønneste planter, men det er de planter, som byder på masser af nektar, der er insekternes favorit”.

 

Man kan skabe naturvenlige staudebede med for eksempel Hjortetrøst, Slangehoved og Purpur Solhat, som er flerårige. Og mange ukrudtsplanter tiltrækker også sommerfugle og insekter på grund af deres nektar.

 

Når talen falder på frø, anbefaler Lilli Gruwier, at man vælger frøposer med hjemmehørende arter, eller at man går ud i grøftekanten og samler frø fra blandt andet Vild Gulerod, som har en flot hvid skærm.

 

 

Publiceringsdato: 24/03 2021