Om BNBO

Læs om baggrunden for BNBO, kommunernes opgave, og hvordan det går med udpegning af BNBO'er i kommunerne.

Formål, udpegning af BNBO

Det primære formål med boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) er at forhindre eller begrænse risikoen for forurening af grundvand med pesticider i boringens nærområde.

 

Rundt om indvindingsboringer er der en såkaldt ”tragteffekt”. Den bevirker, at stoffer som for eksempel pesticider og gødning, der sprøjtes på jorden lige rundt om en boring, kan blive “suget” ned mod det grundvand, der pumpes op i boringen. Størrelse og form på BNBO’en beregnes individuelt for de enkelte boringer og kan have meget forskellig udstrækning og form.

 

 

 

Tragteffekt rundt om en boring

 Det er Miljøstyrelsen, der afgrænser og udpeger BNBO årligt i en bekendtgørelse. Afgrænsning af BNBO sker efter en beregningsprocedure, som kan findes hér:  

 

Proceduren tager udgangspunkt i konkret viden om grundvandets strømningsretning, magasinets mægtighed og porøsitet, samt indvindingens størrelse. 

 

Vandværket kan, hvis den er udpeget, finde sin egen BNBO  

 

 

Risikovurdering og indberetning 

Kommunerne skal for alle vandværksboringer inden udgangen af 2022 vurdere behovet for beskyttelsesindsatser mod fare for forurening af erhvervsmæssig brug af pesticider i alle BNBO. Resultatet af vurderingen og status for beskyttelsen skal årligt i oktober indberettes til Miljøministeriet. 

 

Kravene følger af Vandforsyningslovens § 13 e og tilhørende bekendtgørelse.

 

For de BNBO, hvor kommunernes risikovurdering viser, at der er et beskyttelsesbehov skal vandværkerne forsøge at indgå en frivillig aftale med lodsejeren/ejerne. Kommunerne skal facilitere, at der bliver indgået aftaler.  

 

Risikovurderingen sker på grundlag af Miljøstyrelsens vejledning om BNBO.

 

Risikovurdering baseres på en lang rækker faktorer herunder arealanvendelse, forureningskilder, naturlig beskyttelse, grundvandsdannelse, geologi og grundvandskemi. Desuden indgår forsyningsstrukturen i vurderingen, dvs. hvor stor og vigtig boringen er.  

 

 

Status for kommunernes risikovurderinger

Kommunerne skal hvert år til oktober indberette status for deres risikovurderinger til staten. Indberetning kan dog ske løbende.

Du kan se den seneste status for de enkelte kommuner her.  

 

Det er forventningen, at der ved næste status oktober 2021 vil være foretaget risikovurderinger af de fleste eller alle kommuner. Også i de tilfælde, hvor der ikke foreligger en gyldig indvindingstilladelse er der i den seneste bekendtgørelse angivet en BNBO, idet det er antaget, at den kommende tilladelse vil være af samme størrelse som den, der er udløbet. 

 

 

Den politiske aftale om BNBO

Et bredt flertal i Folketinget indgik den 11. januar 2019 en aftale om beskyttelse af BNBO imod erhvervsmæssig brug af pesticider. Aftalen omfatter primært landbrugsarealer. I alt skal ca. 5.000 boringsnære beskyttelsesområder risikovurderes, og beskyttes hvor det er nødvendigt.

 

Ifølge aftalen skal der søges indgået frivillige aftaler om beskyttelsen. Lodsejeren skal modtage fuld erstatning på markedsvilkår for sit tab i forbindelse med de begrænsninger, der pålægges. Alternativt kan der ske opkøb af arealer, eller bruges en af de andre virkemidler.

 

Hvis det ikke lykkes at beskytte BNBO ved frivillig aftale, kan kommunen vælge at give et påbud, jf. Miljøbeskyttelsesloven. I 2022 gennemføres en evaluering af indsatsen, og hvis man ikke er kommet i mål med indsatsen, vil der ifølge den politiske aftale blive gennemført et generelt forbud imod sprøjtning i BNBO’erne.

 

Den politiske aftale er en tillægsaftale til Pesticidstrategien og aftalen om BNBO erstatter pkt. 5 i strategien.

 

Læs den politiske aftale.

 

 

Publiceringsdato: 20/07 2021