Gå til indhold

Tilsyn med BNBO-aftaler

Når der indgås en frivillig BNBO-aftale mellem vandværk og lodsejer/virksomhed, så har vandværket betalt en aftalt pris for at lodsejer/virksomhedsejer sørger for at sikre den aftalte beskyttelse.

Tilsyn med aftalen

Frivillig aftale   

 

Når der er tale om en frivillig aftale, så har vandværk og lodsejer/virksomhedsejer indgået en aftale, som begge parter kan se sig i. Vandværket har betalt lodsejer/virksomhedsejer en aftalt erstatning eller kompensation med en klar forventning om, at lodsejer/virksomhedsejer som en naturlig del overholder den aftale, der er indgået.

Tag en god snak med lodsejer/virksomhedsejer om jeres aftale og om at føre tilsyn med aftalen. Tal om, hvordan I hjælper hinanden med af aftalen overholdes, og om der er nogle særlige ting I skal være opmærksomme på, og hvordan I forholder jer ved eventuelle uheld.

Kommunalt påbud  

Har kommunen meddelt et påbud til lodsejer/virksomhedsejer, er det kommunen, der skal føre tilsyn med at det meddelte påbud overholdes.  

Guide og skema

Sammen med NIRAS har vi udarbejdet en tilsynsguide og tilsynsskema, som kan hjælpe jer på vej. Hent materialet her på siden til højre.

Hjælp hinanden

  • Tal sammen med andre vandværker. Drøft hvordan vandværkerne kan hjælpe hinanden med tilsyn
  • Tal om fælles tilsyn i jeres vandsamarbejde eller vandråd   
  • Tal om, hvordan et tilsyn kan gennemføres, hvornår og hvor ofte, der skal føres tilsyn, og om det evt. ske som en stikprøvekontrol.  
  • Tal om hvorvidt det er nødvendigt at føre tilsyn på økologiske arealer. Økologiske arealer kontrolleres nemlig årligt af Landbrugsstyrelsen.  
  • Tal om, hvordan tilsyn på et virksomhedsareal kan ske 
  • Kan der foretages tilsyn via jeres vandsamarbejde, vandråd eller i samarbejde mellem to eller flere vandværker. Drøft om I kan indgå en fælles aftale med en rådgiver om tilsynsopgaven.  
  • Tal om hvorvidt lodsejer skal tilbydes at deltage i et tilsyn  
  • Hjælp hinanden og fastlæg rammer for, hvordan I vil føre et tilsyn i jeres område.   
Udgivet 17. okt. 2023