Mere rådgivning om BNBO

Vandværker kan få rådgivning om BNBO tilpasset deres behov

 

Nu kan medlemsvandværkerne få individuel rådgivning og sparring om de muligheder, der er i forhold til at indgå frivillige BNBO-aftaler.

 

Rådgivertemaet kan hjælpe med sparring inden for følgende BNBO-spørgsmål

 

1: Kommunens risikovurdering

Når kommunen har leveret en risikovurdering af BNBO-arealet, er det vigtigt at læse den grundigt igennem for at få klarhed over, hvad kommunens plan er. Skal arealet beskyttes: Ja eller nej? Ofte er der sammenhæng til kommunes indsatsplan.

 

1A: Boringens fremtid

En ting er kommunes planer, men hvilke strategiske planer har I på vandværket? Har I overvejet at lægge jer sammen med et andet vandværk, så boringens fremtid er begrænset?  Sådanne overvejelser kender kommunen ikke til. 

 

Som en del af forberedelse til mødet med lodsejerne kan det være en god ide at invitere kommunen til et indledende møde, hvor I kan tale om både behovet for beskyttelsen af BNBO’en igennem og de eventuelle planer I har for vandværkets og boringens fremtid

 

2: Løsningsmuligheder til beskyttelse i BNBO-arealet

Der findes ikke én løsning på, hvad en BNBO-aftale kan indeholde. Der er er mange forskellige løsninger, som kan være relevante enten enkeltvist eller i kombination. Vandværkerne kan få sparring til hvilke løsninger – eller virkemidler, som det også kaldes – der kan benyttes i en konkret BNBO.

 

Viborg Kommune, de har udarbejdet et helt katalog med beskrivelse af en stribe løsninger, og kataloget er godt at dykke ned i for at hente inspiration. 

 

Læs mere om virkemidler

 

3: Input til og vurdering af BNBO-erstatninger  

Der er typisk to forhold, der er stor fokus på i en BNBO-erstatninger. Erstatninger er individuelle og skal vurderes fra sted til sted.

 

Vandværkerne kan ringe til rådgiverne og få hjælp til et oplæg til en BNBO-erstatning.

 

A: Handelsværdien af jorden forringes.

 

B: Ulemper

  • Omlægning af den daglige drift
  • Ejendomsindskrænkning
  • Omstilling til dyrkning af andre afgrøder
  • Generelle ejendomsforhold.

 

Læs mere om BNBO-erstatninger

 

GEO Atlas Live giver nye oplysninger om jordpriser

Med GeoAtlas Lives nye informationer om blandt andet jordpriser, er der et godt udgangspunkt for at kunne lave et estimat på, hvad et rimeligt niveau for en BNBO-erstatning er.

 

Bemærk: De nye funktioner og informationer i GeoAtlas Live lanceres i midten af november.

 

4: Skabeloner og gennemgang af aftaletekster 

Vandværkerne kan få hjælp fra rådgiverne til at gennemgå aftalen for at sikre at juraen er i orden.

 

Aftalerne skal som udgangspunkt ikke være tidsbegrænsede, idet de tinglyses som en servitut på ejendommen.

 

Der kan dog være tilfælde, hvor det er hensigtsmæssigt at indgå en midlertidig aftale. Det kan være, at vandværket har grund til at antage, at en boring skal nedlægges om f.eks. 10 år. I så fald vil en midlertidig aftale være billigere end at betale for en permanent erstatning.

 

Der kan også være tilfælde, hvor man afventer, at der kommer klarhed om erstatningsniveauet på egnen. I så fald kan det også overvejes at indbygge en genforhandlingsklausul i aftalen, hvorefter den kan genforhandles, hvis kommende kendelser eller domme fastlægger et højere erstatningsniveau for tilsvarende arealer.  

 

På foreningens hjemmeside kan I hente skabeloner til BNBO-aftaler.

 

5: Forberedelse af forhandlingen 

Forhandlingerne er for mange nok det sværeste. Dels er det en uvant situation, dels kan der opstå konflikter mellem parterne. Men forberedelse alfa og omega, og vandværkerne kan få hjælp til at forberede forhandlingen. 

 

Hjælpen kan bestå i at gennemgå et oplæg eller et talepapir og give råd til, hvad vandværket kan sige, hvis lodsejeren siger det eller det. 

 

Læs gode råd til forhandlingen bl.a. konflikthåndtering

 

 

Spørgsmål?

Kontakt rådgiverne

 

Robert Jensen

Tlf. 56 13 02 01

Mail: rj@danskevv.dk

 

 

Gitte Nielsen

Tlf.: 56 13 02 04
Mail: gni@danskevv.dk

 

Tue Kofod

Tlf.: 56 13 03 38
Mail: tko@danskevv.dk

Publiceringsdato: 25/02 2022