Sådan kan BNBO beskyttes

Der er mange forskellige måder at beskytte en BNBO på. For eksempel en aftale om, at der ikke må bruges pesticider på arealet. Aftalen tinglyses på ejendommen. Den løsning er ikke nødvendigvis den bedste for lodsejeren, der måske vil foretrække andre løsninger så som vildtremiser eller solcelleparker kan være dét, der skal til for at nå til en frivillig aftale.

Virkemiddelkatalog med de mest udbredte løsninger 

Viborg Kommune har udgivet et katalog, hvor forskellige metoder til at beskytte grundvandet inden for indsatsområder og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO).  De forskellige virkemidler kan med fordel præsentres på møder med lodsejerne.

Hent virkemiddelkataloget her

 

De vigtigste virkemidler 

 

Jordkøb

Køb af jord er en mulighed, især hvis lodsejeren fastholder et højt krav til erstatninger. I så fald kan den bedste løsning være opkøb med henblik på videresalg af arealet.

 

Både landbrugsloven og vandforsyningsloven giver visse begrænsninger i forhold til at købe og beholde arealer. Forholdet til landbrugsloven er nærmere beskrevet i virkemiddelkataloget, idet det dog ikke som angivet, dér er en forudsætning, at arealet skal være omfattet af en indsatsplan.

 

Vandforsyningslovens ”hvile-i-sig-selv-princip” indebærer også, at vandværket kun kan eje jord, hvis det ikke er en bedre økonomisk løsning, at videresælge arealet inden for en kortere årrække.

Rekreativt område til lokalbefolkningen

Hvis BNBO-arealet er mindre end 2 ha eller er en del af et skovrejsningsområde, således at landbrugspligten kan ophæves, kan der i nogle bynære områder etableres rekreative områder til lokalbefolkningen. En sådan løsning vil kræve et tæt samarbejde med kommune og lodsejer.

Dyrkningsaftaler – pesticidfri drift

Det nok mest anvendte virkemiddel er en aftale om pesticidfri drift. En sådan aftale kan i nogle områder udvides til også at omfatte et gødningsforbud.

 

Ved indgåelse af aftaler om pesticidfri dyrkning må der ikke anvendes, håndteres og opbevares pesticider på arealerne.

 

Som udgangspunkt er aftalen permanent, men der kan være tilfælde, hvor der er tvivl om boringens eller kildepladsens eksistens på lang sigt, og hér kan det være en løsning at indgå en tidsbegrænset aftale Det forudsætter, at kommunen er indstillet på at give et påbud, hvis det senere viser sig, at en permanent løsning er nødvendig, og landmanden ikke er indstillet på en varig aftale.

Forpagtning

Hvis der er usikkerhed om den fremtidige anvendelse af boring og kildeplads, kan det være den bedste løsning at indgå en tidsbegrænset forpagtningsaftale, som alternativ til en tidsbegrænset aftale om pesticidfri drift.

Økologisk drift

En aftale om økologisk drift sikrer mod pesticider. Hvis lodsejeren allerede har fået tilskud til økologisk drift, vil han dog ikke samtidig kunne modtage erstatning. I så fald må man enten aftale, at erstatningen ført tildeles ved udløb af økologitilskuddet, eller at kommunen er villig til at anvende et påbud ved udløb af tilskudsperioden.

Skovrejsning

Etablering af skov bliver brugt mange steder til grundvandsbeskyttelse. Tilplantning med skov forudsætter, at området ikke er udpeget som et område, hvor skovrejsning er uønsket i Kommuneplanen.

 

Ofte er der dog tale om arealer, der er større end de fleste BNBO’er. For mindre arealer kan det dog nogle steder også lade sig gøre at få tilskud til plantning af skov på mindre arealer:

 

Fra 0,5 hektar

For arealer på mindst 0,5 ha kan der søges om tilskud fra Nyskovfonden, der har fokus på klimaeffekten.

Se mere på Nyskovfondens hjemmeside 

 

 

Fra 2 hektar

For arealer på mindst 2,0 ha er der mulighed for at få tilskud via statslige tilskudsordninger.

 

 

 

Større skovrejsningsprojekter

De mest almindelige samarbejdspartnere for et vandværk, der vil gennemføre et større skovrejsningsprojekt er Naturstyrelsen og kommunerne.

 

Opgaver og ansvar fordeles typisk sådan:

  • Naturstyrelsen står for etablering af skoven og den efterfølgende drift af den nye skov.
  • Kommunen bidrager med penge eller jord til projektet.
  • Vandværket opkræver et særskilt beløb til skovrejsningen over vandprisen.

 

Kommuner med egen park- eller skovforvaltning står ofte selv for skovrejsningsprojekter tættest på byen. På den måde skaber de en glidende overgang til byens øvrige grønne struktur.

 

Kommunen kan via EU få 50 procent af udgifterne til planter finansieret. EU støtter ikke køb af jord.

 

Vandværket kan bidrage til både kommunal og statslig skovrejsning. Det har for eksempel Aalborg, Odense, Silkeborg og Århus gjort.

 

Informationshæfte om skovrejsning og grund

Hæftet indeholder et godt overblik over fordele og ulemper ved skovrejsning i forhold til grundvandsdannelsen samt bud på forskellige samarbejdsmodeller.

 

Hent informationshæftet Skovrejsning og grundvand på Naturstyrelsens hjemmeside

 

Fredskov

Fredskovbetyder,  at skoven er sikret og ikke kan omlægges til landbrug eller andet på et senere tidspunkt. 

 

Vildtremisser og faunastriber

Vildtremisser er typisk små tilplantede arealer, som er for små til at opnå tilskud til privat skovrejsning. Arealet sammensættes af træer og buske, som er attraktive for vildtet.

 

På mindre arealer, kan en mulighed være at etablere vildtstriber, insektvolde, lærkepletter, barjordsstriber samt faunastriber/blomsterstriber. Disse tiltag er som udgangspunkt støtteberettigede fra EU.

 

Læs mere om mulighederne på Miljøstyrelsens hjemmeside

 

Erstatningsjord og jordfordeling

Hvis lodsejeren foretrækker at få erstatningsjord frem for dyrkningsrestriktioner, kan de forskellige muligheder for mageskifte, arealoverførsel og jordfordeling undersøges.

 

MFO (Miljøfokusområder)

Konventionelle landbrugsbedrifter med mere end 15 ha dyrket jord kan modtage grøn støtte, hvis 5 procent af landbrugsjorden udpeges til miljøfokusområder (MFO’er). Dette er relevant for mindre stykker, som er svære at dyrke fornuftigt.

Solenergianlæg

Etablering af et solcelleanlæg kan være et godt virkemiddel. Der er dog en række forhold, som skal tages i betragtning, herunder  kommuneplan, og om arealet er stort nok til at det giver økonomisk mening.

 Lavbundsjord

Siden januar 2021 har lodsejere kunnet få at få op til 128.000 kroner i tilskud for hver hektar lavbundsjord, der bliver taget ud af drift. 

 

Tilskuddet dækker engangskompensation, anlæg og projektering.

 

Miljøstyrelsens ordning om udtagning af lavbundsjord kaldes også klima-lavbundsordningen

 

Spørgsmål?

Kontakt rådgiver

 

Robert Jensen

 

Tlf. 56 13 02 01

 

mail: rj@danskevv.dk

Publiceringsdato: 20/07 2021