Spørgsmål og svar om BNBO

Få svar på spørgsmål om BNBO. Se også Miljøstyrelsens FAQ om BNBO

Må lodsejer transportere sprøjteudstyr igennem et BNBO?

Det har vi spurgt Miljøministeriet om og svaret er, at det afhænger af den konkrete beslutning i kommunen og indholdet i den frivillige BNBO-aftale.

En lodsejer kan, hvis kommunen har vurderet det, passere et BNBO med sprøjteudstyr, for at komme til sit markareal, som ikke kan tilgås på anden vis. Det skal blot sikres, at sprøjteudstyret ikke bruges inden for BNBO.

Det er vigtigt, at I som vandværker tager en dialog med kommunen om dette, så I er helt sikre på om lodsejer kan passere et BNBO med sprøjteudstyr.

Hvordan foregår det, når BNBO beregnes?

Beregning af BNBO foretages af Miljøstyrelsen, som en del af statens grundvandskortlægning. Miljøstyrelsen bruger en ensartet beregningsmetode, når nye BNBO-område skal afgrænses.  

 

Afgrænsningen af BNBO tager bl.a. udgangspunkt i de lokale geologiske og hydrologiske forhold omkring en boring, samt hvor meget vand der indvindes fra den enkelte boring. 

 

Miljøstyrelsen udpeger årligt de beregnede BNBO-områder i en bekendtgørelse, og de BNBO-områder, der bliver udpeget, er juridisk gyldige.  

 

Beregning af BNBO på egen hånd 

Beregning at et BNBO på egen hånd, kan give en god indikation af den omtrentlige størrelse af BNBO’en. Det er blot vigtigt at huske, at Miljøstyrelsens endelige afgrænsning af BNBO, kan afvige fra den beregning, man selv har foretaget. 

 

I det tilfælde, hvor et vandværk ønsker at beregne BNBO på egen hånd, er det meget vigtigt, at vandværket husker at inddrage kommunen. 

 

Ligeså er det vigtigt at inddrage kommunen, hvis vandværket mener, at Miljøstyrelsens beregning af BNBO ikke er retvisende. 

 

En kommune kan i følge lovgivningen udpege et beskyttelsesområde, hvor grundvandet til brug for almen vandforsyning skal beskyttes. Behovet for beskyttelse samt beskyttelsens omfang skal afklares af den pågældende kommune.  

Der skal ikke betales moms ved BNBO aftaler

Når der indgås en aftale mellem lodsejer og vandværk omkring en erstatning eller kompensation for BNBO, så skal der ikke betales moms.

§ 3 naturbeskyttelsesområde og BNBO

Den 1. juli 2022 træder et forbud i kraft mod gødskning, sprøjtning og omlægning af § 3 områder. Forbuddet vil gælde uanset om gødskning, sprøjtning og omlægning har været en del af den hidtidige lovlige drift. I § 3 naturbeskyttelsesområde må der i dag ikke dyrkes, pløjes eller sprøjtes.

 

Du kan eventuelt læse mere om det kommende forbud på Miljøstyrelsens hjemmeside Beskyttelse af § 3-naturtyper (mst.dk) 

 

Den del af et BNBO der ligger indenfor et § 3 naturbeskyttelsesområde, skal altså ikke tages i betragtning, når der skal betales erstatning til lodsejer.

Økonomisk erstatning vil derfor som udgangspunkt, ikke være relevant, da der ikke er tale om en reel værdiforringelse, når der skal indgås en frivillig aftale om ikke at anvende pesticider og/eller at reducere kvælstofniveauet i dette område.  

 

Et § 3 naturbeskyttelsesområde kan godt ændre sig og faktisk vokse ud af sin status som et § 3 naturbeskyttelsesområde. Hvis dette sker indenfor et BNBO, er det vigtigt at være opmærksom på , at der så skal indgås en aftale som sikre grundvandsbeskyttelsen, hvis kommunen i deres risikovurdering har vurderet, at der skal ske beskyttelse i området.

 

I kan overveje at lave en aftale med lodsejer og drøfte hvorvidt der bør tinglyses en deklaration som sikrer jeres BNBO, hvis området skulle vokse sig ud af et § 3 naturbeskyttelsesområde.

Sådan kan I opkræve bidrag til BNBO

I kan frit vælge, hvordan I opkræver forbrugernes bidrag til BNBO og øvrig grundvandsbeskyttelse.

 

Bidraget kan opkræves som enten et fast bidrag eller bidrag pr. forbrugt kubikmeter vand (afhængig af forbrug).

 

Differentieret bidrag

Hvis I vælger at differentiere bidrag i form af mængderabat til storforbrugere (erhverv og landmænd), skal det begrundes sagligt og objektivt. Det kan eksempelvis være rimeligt at give mængderabat til storforbrugere, da det kan være billigere pr. kubikmeter at forsyne dem.

 

Differentierede takster kan ikke begrundes ud fra et hensyn til bestemte forbrugerkategorier, for eksempel sociale hensyn eller som indirekte støtte til erhverv.

BNBO: Hvem skal føre tilsyn?

Når der indgås en frivillig aftale mellem vandværk og lodsejer, er det aftaleparterne som skal sikre, at forholdet i aftalen overholdes. Vandværket har mulighed for selv føre den fornødne kontrol eller at finansiere en ekstern tilsynsfører, forudsat, at retningslinjerne for denne del er beskrevet i den tinglyste deklaration.

Er restriktionerne påbudt af kommunen, er det Miljøbeskyttelseslovens regler om tilsyn som finder anvendelse. Kommunen er i dette tilfælde forpligtet til at føre tilsyn med, at bestemmelserne i aftalen overholdes.

 

Tilsynet kan eksempelvis kombineres med det i forvejen teknisk-hygiejniske tilsyn som Kommunen fører på vandværket. Hvis vandværket har mistanke om, at forholdet i aftalen ikke er overholdt, kan vandværket underrette kommunen om det ulovlige forhold.

 

Sådan håndterer I BNBO-udgifter i regnskabet

BNBO-udgifter skal behandles forskelligt i regnskabet, alt efter om der er tale om løbende udgifter, engangserstatning eller køb af jord.

 

Løbende udbetaling af erstatninger
Løbende udbetaling af erstatninger skal fremgå af regnskabets “årets resultatopgørelse”.

Engangserstatning
Engangserstatninger skal fremgå af regnskabets “immaterielle anlægsaktiver” og så løbende afskrives.

Vi vurderer, at en afskrivningsperiode, der svarer til restafskrivningen på den boring, som BNBO’en vedrører. Afskrivningsperioden kan dog godt være længere, hvis I overvejer at levetidsforlænge boringen på et senere tidspunkt.

Køb af jord
Udgifter til køb af jord skal af fremgå af regnskabets “anlægsaktiv” uden afskrivninger.

 

Økologisk drift og BNBO

Det fremgår af den politiske tillægsaftale til pesticidstrategien 2017-2021, at økologisk drift kan bruges som et virkemiddel. Dette fremgår også af Miljøstyrelsens BNBO-vejledning.

 

Miljøministeriet vurderer, at økologisk drift normalt ikke vil medføre en risiko for forurening af grundvand med pesticider. Godkendte pesticider, der i henhold til økologiforordningen må bruges i økologisk landbrugsdrift, er som udgangspunkt ikke omfattet af et forbud. Miljøministeriet oplyser dog også, at det er op til den enkelte kommune at vurdere om brug af midler godkendt til økologisk drift er acceptabel i forhold til risikovurderingen. Vurderer kommunen, at der ikke kan anvendes økologiske bekæmpelsesmidler i BNBO, skal der findes andre virkemidler end økologisk drift.

 

Når et vandværk indgår en frivillig aftale med en lodsejer om pesticidfri drift og aftalen indebærer en økonomisk kompensation til lodsejer, så kan lodsejer opretholde sit eksisterende 3- eller 5-årige tilsagn. Lodsejer kan få den fulde udbetaling i resten af tilsagnsperioden, men lodsejer kan ikke ansøge om et nyt tilsagn om Økologisk Arealtilskud på arealet.  

Hvis en lodsejer indgår en frivillig aftale, f.eks. en forpagtning med et vilkår om pesticidfri drift, hvor der ikke indgår en økonomisk kompensation, vil det fortsat være muligt for lodsejer både at opretholde tilsagn og søge nye tilskud til økologisk drift

 

Tag en god dialog med lodsejer om hvordan I kan indgå en aftale, som er fornuftig for begge parter. Måske ser lodsejer en fordel i at modtage fuld erstatning nu, til trods for begrænsningerne i at modtage tilskud til økologisk drift eller måske ser lodsejer en bedre fordel i at vente med at indgå en aftale om varige rådighedsindskrænkninger hvis den økologiske drift ophører.

I det tilfælde hvor vandværk og lodsejer ønsker at vente med at indgå en forhandling til ophør af den økologiske drift, så anbefaler vi, at der på arealet bliver tinglyst en deklaration som sikrer, at der ved ophør af økologisk drift gennemføres en forhandling om varige rådighedsindskrænkninger som sikrer grundvandsbeskyttelsen.

Danske Vandværker anbefaler, at vandværket får tilsagn fra kommunen om, at kommunen vil udstede et påbud om det samme forhold, hvis ikke parterne kan nå frem til en frivillig aftale når den økologiske drift ophører.

 

Der kan eventuelt læses lidt mere på Landbrugsinfo –Økologisk drift som redskab til grundvandsbeskyttelse (landbrugsinfo.dk)

 

Udbetaling af BNBO erstatning i årlige rater

Ifølge staten kan erstatning i forbindelse med BNBO-aftaler udbetales i årlige rater. Det er dog vigtigt, at de samlede støttebeløb der udbetales til lodsejer under de minimis-ordning (national støtte), ikke overstiger 20.000 euro (ca. 150.000 kroner) over tre regnskabsår.

Udover erstatning for BNBO, skal andre tilskud, der udbetales under de minimis-ordningen, også tælle med. Dette kan for et eksempel støtte til målrettede efterafgrøder og mini-vådområder.

 

Det er altså vigtigt, at vandværkerne i sin dialog med lodsejer sikrer sig, at lodsejer er klar over, at den årlige erstatning for BNBO medregnes som en del af den samlede de minimis-støtte. Det er nemlig landmandens eget ansvar at sikre, at den samlede de minimis-støtte, ikke overstiger det maksimale beløb. Hvis landmanden modtager for meget i støtte, skal den for meget udbetalte støtte inkl. renter tilbagebetales.

 

Det er Danske Vandværkers vurdering, at dette typisk kun vil have indflydelse på en landmand, når vi har med store ejendomme at gøre. Vi vurderer altså, at den årlige udbetaling af erstatning kan bruges i langt de fleste BNBO-aftaler.
Bemærk, at der i dag ikke findes noget centralt dansk register, der sikrer, at der er klarhed over, hvilke ordninger, der skal tælle med i loftet, og hvordan landmanden er stillet.

 

En frivillig BNBO-aftale bør tinglyses

Når der indgås en aftale mellem vandværk og lodsejer, skal der også udfærdiges en deklaration. Deklarationen indeholder en nærmere præcisering af, hvilket areal der skal beskyttes, og hvad beskyttelsen indebærer. Det er ikke et lovkrav, at en deklaration tinglyses, men det er en klar anbefaling, da dette sikrer jeres aftale fremadrettet. 

 

Tinglysningen skal sikre, at restriktionerne også gælder, hvis ejendomme overtages af en ny ejer. Det vil sige, at der med tinglysningen ligger en servitut på ejendommen, som nye ejere skal respektere. 

Deklarationen bør tinglyses uanset, om aftalen er tidsbegrænset eller permanent. 

 

I deklarationen kan man også skrive, at størrelsen på erstatningen hvert år reguleres efter et indekstal. Danske Vandværker anbefaler, at en aftale med tilhørende deklaration ikke genforhandles hvert år. 

 

 

Hvad sker der hvis man får en ny boring, sløjfer en boring eller indvindingstilladelsen ændres?

Det er vigtigt, at vandværket overvejer fremtidens indvindingsstrategi. Hvis vandværket etablerer en ny boring, sløjfer en boring eller hvis indvindingstilladelsen ændres væsentligt, kan de eksisterende BNBO`er ændre sig.

 

Vandværket skal altså huske at orientere kommunen om dette, og kommunen skal orientere Miljøstyrelsen om, at der skal beregne og udpege nye BNBO-områder.

 

Danske Vandværker anbefaler, at vandværkerne venter med at indgå varige BNBO-aftaler indtil den korrekte BNBO for fremtidens indvinding er kendt.

 

BNBO’er udpeges én gang om året af Miljøstyrelsen. Det sker i bekendtgørelsen om udpegning af drikkevandsressourcer.
Der kan være en sagsbehandlingstid på 1-2 år fra kommunen anmoder om genberegning til den færdige BNBO foreligger.

Hvad er omfattet af et forbud mod pesticider?

Pesticider omfatter som udgangspunkt additiver, afskrækningsmidler, bejdsemidler, bejdset udsæd, fungicider, herbicider, insekticider, jord-desinfektionsmidler og midler til vækstregulering.

 

Forbuddet omfatter også kemisk bekæmpelse af flyvehavre, bjørneklo, engbrandbærer og lignende, da disse herefter ikke må fjernes ved hjælp af pesticider el. lign.

Vilkår for 25 meter zone, når der indgås en aftale i BNBO

I 25 meter zonen er der i dag et generelt forbud mod anvendelse af pesticider, dyrkning og gødning til erhvervsmæssige og offentlige formål. 

 

Miljøministeriet har oplyst til Danske Vandværker, at såfremt et BNBO er risikovurderet af kommunen til at omfatte et ophør for anvendelse af sprøjtemidler, er dette tilstrækkeligt til at 25 meters zonen ophæves.  

 

Det generelle forbud i 25 meter zonen ophæves som udgangspunkt, hvis enten:  

 

  • der er indgået frivillig aftale som indebærer en tilsvarende rådighedsindskrænkning* som det generelle forbud i 25 meters zonen.

 

  • kommunen udsteder et forbud eller påbud på arealet efter miljøbeskyttelsesloven §§ 24 eller 26 a, som indebærer en tilsvarende rådighedsindskrænkning* som det generelle forbud i 25 meters zonen.

 

Men det er vigtigt, at I tager en snak med kommunen, så I er sikre på om 25 meter zonen ophæves eller forbliver. Det er vigtigt, når I skal indgå en frivillig aftale med lodsejer i BNBO. 

 

*Ved ”tilsvarende rådighedsindskrænkning” forstås, at der som minimum ikke må anvendes pesticider. 

 

BNBO i relation til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse

Når vandværket skal indgå en aftale med lodsejer, er der relevant for vandværket at afklare med kommunen, om restriktionerne i BNBO sker i relation til kommunens indsatsplan eller ej. Dette er relevant i forhold til selve tinglysningen af aftalens tilhørende deklaration.

 

Er en aftalte indgået i relation til kommunens indsatsplan kan en aftale med tilhørende deklaration tinglyses med prioritet forud for alle rettigheder i ejendommen. Dette fremgår af Vandforsyningslovens § 13d, stk. 3 (LBK nr. 1450 af 05/10/2020)

 

Kan landmandens læhegn indgå i erstatningen?

Landmandens læhegn kan indgå i erstatningsberegningen, fordi man kan vælge at vælte læhegnet og bruge det som landbrugsjord.

 

Hvis man tager udgangspunkt i IFRO-notatet er der angivet en vejledende sats for ”Vej, læhegn m.v.” på 5.000 kr./ha. Men det er jo som altid afhængig af de konkrete forhold.

 

Vær opmærksom på, at IFRO-notatet er under revision som følge af de seneste kendelser i Overtaksationskommissionerne.

 

Det skema, som findes i notatet over vejledende erstatningssatser på siden BNBO-erstatninger

kan dog stadig bruges til at få et overblik over de omtrentlige niveauer for erstatning, når blot man husker, at det er nødvendigt, at vurdere satserne i forhold til de lokale jordpriser, samt de konkrete elementer, der skal indgå i en erstatning ud fra de lokale forhold.

 

Må vandværker tage prøver af jorden og får dem kontrolleret?

Hvorvidt, vandværket har adgang til at tage prøver af jorden, afhænger af ordlyden af den enkelte BNBO-aftale. Som standardaftalerne (vilkår) er udformet, har vandværket ret til at tage jordprøver.

 

 

 

 

Hvornår kan lodsejers søge om skattefritagelse ved aftale i BNBO 

Engangserstatning på ekspropriationslignende vilkår 

Når der indgås en frivillig aftale mellem vandværk og lodsejer har lodsejer en mulighed for at ansøge Skattestyrelsen om skattefritagelse. For at dette er muligt, kræver det:,  

  • at kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om, at kommunen vil meddele et påbud, hvis det ikke er muligt for et vandværk og lodsejer at indgå en frivillige aftale  
  • at der er tale om en frivillig aftale om en engangserstatning på ekspropriationslignende vilkår.  

 

Ansøgning om skattefritagelse 

Lodsejer skal bruge kommunens påbudsvillighed til at søge Skattestyrelsen om skattefritagelse. Det anbefales, at lodsejer ansøger Skattestyrelsen om et bindende svar, så lodsejer er sikker på muligheden for at opnå skattefrihed i forbindelse med den aftale vandværk og lodsejer indgår.  

Det der kan opnås skattefrihed for, er i forhold til ejendomsavancebeskatningen. Ejendomsavancebeskatningen udgør den skat der skal betales til staten, når ejer sælger sig ejendom.  

 

Midlertidig aftale – skattefritagelse ej mulig 

Når der indgås en midlertidig aftale mellem vandværk og lodsejer i BNBO, så har lodsejer ikke mulighed for at opnå skattefritagelse. 

BNBO aftaler sagkyndig bistand til lodsejer 

Når vandværk og lodsejer indgår en frivillig aftale, er der praksis for, at der udbetales et beløb til dækning af udgifter til sagkyndig bistand til lodsejer. Den faglige bistand kan f.eks. ydes af advokat, landinspektør, revisor, landbrugsrådgiver eller andre.  

 

Lodsejer kan have et behov for at gøre brug af bistanden, for at afklare forskellige forhold i forbindelse med indgåelse af den frivillige aftale.   

 

Størrelsen af den sagkyndige bistand fastsættes skønsmæssigt, og afhænger af hvor kompleks den enkelte sag er.   

 

Men hvornår er en sag kompleks?  Det kan f.eks. være, hvis der er flere forhold, der skal tages stilling til i forbindelse med aftaleindgåelsen. Det kan være, hvis et BNBO helt eller delvist omfatter lodsejers bygninger til opbevaring af kemikalier, vaskeplads, køreareal til og fra mark mv.  

 

Beløbets størrelse bør svare til ekspropriationspraksis i lignende type af sager.  I ekspropriationsloven står blot, at der skal tildeles en ”passende godtgørelse”.   

Godtgørelsen dækker ikke nødvendigvis hele omkostningen til faglig bistand, idet den fastsættes skønsmæssigt af ekspropriationskommissionen.   

 

Da alle sager er forskellige, kan der ikke fastsættes egentlige vejledende satser.   

Ud fra de sager vi har kendskab til, kan følgende ”grove” retningslinjer bruges, men de konkrete forhold bør altid indgå i fastsættelsen af beløbet:   

 

I ekspropriationssager, hvor kompleksiteten er begrænset, ligger beløbet for sagkyndig bistand typisk mellem 5.000 – 25.000 kr. I mere komplekse sager er beløbet ofte i den høje ende og kan være over 25.000 kr., herudover kan beløbet i større sager eller mere komplekse sager væsentligt overstige de 25.000 kr.  

d

Spørgsmål?

Kontakt 

 

Rådgiver Robert Jensen

Mail: rj@danskevv.dk

Tlf. 56 13 02 01

 

Rådgiver Tue Kofod

Mail: tko@danskevv.dk

Tlf. 56 13 03 38

 

Publiceringsdato: 23/06 2022