55 vandværker vil ud af økonomisk regulering i vandsektorloven

Fristen for at indsende foreløbig anmodning om udtræden af den økonomiske regulering i vandsektorloven til Forsyningssekretariatet udløb som bekendt den 14. april for dem, som søger om udtræden 1. januar 2021. Vil man søge om udtræden 1. januar 2022 skal man både søge og dokumentere inden 1. marts 2021. Status er, at 49 vandværker har indsendt en foreløbig ansøgning.

Fristen for at indsende foreløbig anmodning om udtræden af den økonomiske regulering i vandsektorloven til Forsyningssekretariatet udløb som bekendt den 14. april for dem, som søger om udtræden 1. januar 2021. Vil man søge om udtræden 1. januar 2022 skal man både søge og dokumentere inden 1. marts 2021.

 

Status er, at 49 vandværker har indsendt en foreløbig ansøgning. Herudover har seks vandværker på nuværende tidspunkt også indsendt den nødvendige dokumentation og fået et endeligt ja til udtræden.

 

Ingen afslag p.t.

Ingen har på nuværende tidspunkt fået afslag, og den foreløbige anmodning, som vandværkerne har sendt ind, gælder til 1. september 2020.

 

Nogle vandværker har valgt ikke at indsende andet end den foreløbige anmodning, men ifølge Forsyningssekretariatet er man meget velkommen til at indsende den dokumentation, man måtte have på vandværket på nuværende tidspunkt.

 

Materialet kan sendes til vand@kfst.dk.

 

Husk at skrive i mailen hvad materialet vedrører og hvilket vandværk, der er tale om. Sekretariatet opbevarer så materialet, indtil den endelig beslutning er taget af vandværkets forbrugere.

 

Nogle vandværker mangler alene at afholde den ekstraordinære generalforsamling, som de grundet COVID-19 har måtte udskyde.

 

Ifølge Forsyningssekretariatet behøver vandværkerne ikke at sende materialet ud igen, medmindre generalforsamlingen udskydes til næste år.

 

Når vandværkerne indkalder igen til den ekstraordinære generelforsamling, bør vandværkerne for god ordens skyld henvise til, at der tidligere er sendt materiale ud, og hvilken dato det blev sendt ud. Vandværkerne bør også oplyse, at hvis forbrugeren har slette/smidt materialet ud, kan de henvende sig til vandværket.

 

Forslag til tekst til forbrugerne

Man kan for eksempel skrive sådan i indkaldelsen til den ekstraordinære generalforsamling, hvor den endelige beslutning skal tages:

 

”Skulle det tidligere udsendte materiale vedrørende udtræden af de økonomiske rammer i vandsektorloven, som blev sendt/omdelt på mødet den dd.mm.åååå, være bortkommet, så er alle forbrugere velkomne til at kontakte vandværkets kontor, så finder vi en løsning på det”.

 

 

Spørgsmål?

Kontakt økonomisk rådgiver

 

Michael Hovmand

 

Mail: mih@danskevv.dk

 

Tlf. 56 13 03 37

Publiceringsdato: 17/04 2020